Gå til indhold

Kontor og rejse
Luk verden ude

Arbejder du på et støjende kontor, eller er du på farten hver eneste dag? Så er høretelefoner med aktiv støjreduktion din bedste ven. Med fred for omgivelserne og din yndlingsmusik i ørerne får du din livskvalitet tilbage.

Forestil dig en travl kontorplads med summende kolleger. Eller et fly fyldt med motorlarm og skrigende spædbørn. Et par høretelefoner med aktiv støjreduktion – også kaldet Noise Cancelling eller ANC – dæmper støjen effektivt, så du kan fokusere på det, der betyder noget – din musik, dine opkald eller bare stilheden. Det giver mere energi, bedre koncentration og en langt mere behagelig oplevelse.

Ved opkald sørger avancerede mikrofoner for, at din stemme går klart igennem, og via smarte apps kan du tilpasse både lyd og støjreduktion, så det passer præcis til dine behov, uanset om du sidder på kontoret, i et tog eller i et fly. Mikrofonerne kan også lynhurtigt give dig medhør til dine omgivelser, hvis du har brug for det.

I HiFi Klubben finder du et håndplukket udvalg af markedets bedste høretelefoner til kontor og rejse. Kig ind i butikken, og lad vores dygtige medarbejdere hjælpe dig med at vælge rigtigt første gang. Hos os kan du naturligvis lytte til de forskellige modeller, før du handler – også in-ears!

Hør
før du handler

Du kan læse nok så meget om god lyd og lækker komfort, men du kan ikke opleve det igennem en skærm. I HiFi Klubbens butikker kan du frit afprøve vores forskellige høretelefoner, inden du beslutter dig – inklusive in-ears! Vores dygtige medarbejdere står klar til at hjælpe dig med at finde det helt rigtige match til dit behov. Vi ses!
Find butik her

Mest populære til
Kontor og Rejse

Hvad skal jeg tænke over til
Kontor og Rejse?

Hvor kraftig
ANC
har jeg brug for?

ANC er det allerførste, du skal overveje til kontor og rejse. Har du først og fremmest brug for et høreværn, eller handler det lige så meget om at få lækker lyd til arbejdet? Til flybrug og andre ekstremt larmende omgivelser er der intet, der slår et par over-ears med supereffektiv ANC, men den stærke støjreduktion kan koste på lydkvaliteten, og du kan nemt få fornemmelsen af at sidde i en osteklokke. Det varierer fra model til model, og du kan heldigvis vælge at slå ANC helt fra, hvis du ikke lige har brug for det.

Mange in-ears har også udmærket ANC, de lyder strålende, og de fylder ingenting på farten. Til gengæld kan de ikke helt følge med de store modeller, når støjen virkelig brager løs, og de er heller ikke så komfortable at have i ørerne i timevis. Tænk over det, hvis du for eksempel vil lytte til musik på arbejdet eller på lange flyrejser.

Den mest alsidige løsning i denne kategori er et par komfortable trådløse over-ears med god hi-fi-lyd og god ANC. Bortset fra størrelsen får du her alle fordele på én gang, og af samme grund er der et stort marked med et hav af modeller at vælge imellem.
høretelefoner med ANC

ANC er ikke altid løsningen

Hvis du vil have musik til arbejdet, og støj ikke er et problem, findes der nogle spændende alternativer. Arbejder du stationært foran en computer, kan du for eksempel vælge at gå all-in på lydkvaliteten, dykke ned i det spændende head-fi-univers og fylde hele din arbejdsdag med din yndlingsmusik i ægte high-end-kvalitet. Det er kraftigt vanedannende, når du først har prøvet det!

En anden løsning er et par åbne in-ears i stedet for de normale ørepropper. De sidder behageligt i øret, og de giver dig helt frit medhør til omgivelserne, så du oplever din musik som en naturlig baggrund i rummet, også når du taler med dine kolleger. Denne type in-ears er også suverænt behagelige til opkald, netop fordi din egen stemme lyder helt naturligt under samtalen.

Hvilke
høretelefoner

passer til dig?

Høretelefoner er ikke one size fits all. Nogle vil have ro på kontoret og på rejsen, andre vil have maksimal lydkvalitet til musikken, frihed til træning eller et headset, der giver fuld kontrol i spillet.

Vores konfigurator guider dig til et konkret valg ud fra dine behov, så du ender med de høretelefoner, der passer bedst til din hverdag, din lydsmag og dit budget.

Vil du mærke forskellen, før du vælger? Så kom forbi en af vores butikker, hvor vores eksperter står klar til at hjælpe dig hele vejen frem til det perfekte match. Her kan du frit afprøve vores forskellige høretelefoner, inden du beslutter dig – inklusive in-ears!
FIND DIT PERFEKTE PAR