Du behøver ikke at undvære din yndlingsmusik, bare fordi du bevæger dig ud i det fri. En Bluetooth-højtaler med batteri følger dig overalt, og via Bluetooth kan du og dine venner i et snuptag spille musik trådløst fra jeres smartphone. Hvorfor dog nøjes med den skrattende indbyggede højtaler i din telefon, når det så nemt kan blive så meget bedre?
Nogle Bluetooth-højtalere er vandtætte og klarer nemt en dukkert i poolen. Andre spiller så højt og længe, at både du og dine gæster kaster håndklædet i ringen før musikken. Og andre er bare så lækkert lavet, at du får lyst til at kramme dem og vise dem frem overalt.