Gå til indhold

Sony Bravia med
True RGB

Sony BRAVIA 7 II og BRAVIA 9 II er eksklusive 4K-TV, som kombinerer Sonys nye True RGB LED-bagbelysning med høj lysstyrke og elegant design. Resultatet er en imponerende billedoplevelse med intense farver, stor dybde og flotte detaljer til film, sport, streaming og gaming.

True RGB
en ny generation af LED-bagbelysning

True RGB er ikke bare endnu en lille opgradering af LED-TV. Det er et markant spring i måden, TV’et skaber farver på. I stedet for at begynde med én type lys og efterfølgende filtrere sig frem til farverne, bruger teknologien separate røde, grønne og blå lysdioder bag skærmen. Farverne bliver skabt direkte fra kilden med langt større præcision og langt mere kraft.

Det kan især ses, når billedet bliver rigtig lyst. En dyb rød farve holder sig intens og mættet i stedet for at falme eller trække mod orange. Blå og grønne nuancer står tydeligere adskilt, mens de små farveovergange får mere dybde og liv. Resultatet er et billede, der både kan være vanvittigt farverigt og stadig se naturligt ud.

Tag Avatar: The Way of Water. Her vælter skærmen sig i lysende blå oceaner, grønne undervandslandskaber, solreflekser og glødende detaljer. Med True RGB får hver farve lov til at stå skarpt og kraftfuldt uden at drukne i et hvidligt skær. Havet får flere nuancer, lyset får mere intensitet, og hele billedet får en nærmest tredimensionel dybde.

Det er her, True RGB for alvor føles banebrydende. Du får ikke bare flere farver, men farver med mere energi, mere præcision og større realisme. Film bliver mere spektakulære, sport mere levende og naturprogrammer næsten uhyggeligt flotte, også når solen står ind i stuen.

Enestående oplevelse

Sony er kendt for at levere TV i kompromisløs kvalitet, hvor farver, kontrast og billedbehandling går op i en højere enhed. Med de nye BRAVIA-modeller får du vilde, intense farver, imponerende lysstyrke og en billeddybde, der giver film, sport og gaming langt mere liv. Det hele er pakket ind i et eksklusivt design og understøttet af Sonys avancerede billedteknologi, som finjusterer hver eneste scene. Resultatet er en TV-oplevelse i topklasse, hvor både de kraftige farver og de små detaljer står knivskarpt.
Sony Bravia 7 II – kompromisløs billedkvalitet til hele familien
Sony BRAVIA 7 II er den alsidige premium-model med True RGB, kraftfuld AI-billedbehandling og høj lysstyrke. Du får intense og naturlige farver, flotte detaljer og brede betragtningsvinkler, så billedet står flot, uanset hvor i sofaen du sidder.

Sony Bravia 9 II – den ultimative True RGB-oplevelse
Sony BRAVIA 9 II er seriens flagskib og løfter billedoplevelsen yderligere med Luminance Booster Pro og endnu mere præcis styring af bagbelysningen. Immersive Black Screen Pro reducerer samtidig genskin og refleksioner, så du får dybere sort og flot kontrast, også i en lys stue.

Intelligent
billedoptimering

Igennem efterhånden mange år har Sony haft et utroligt stærkt greb om TV, og særligt hvad angår deres evne til at kalibrere deres produkter for at give kunden den bedst mulige oplevelse. Med deres XR Processor tager de skridtet videre for at gøre billede og lyd mere levende end nogensinde før.

Sony's XR Processor med AI analyserer løbende billedet og tilpasser farver, kontrast, skarphed og bevægelser til den enkelte scene. Både nyt 4K-indhold, streaming og almindelige TV-signaler får dermed et mere naturligt og detaljeret udtryk.

XR Clear Image opskalerer materiale i lavere opløsning og reducerer billedstøj og komprimeringsfejl. XR Motion Clarity hjælper samtidig med at holde hurtige bevægelser skarpe og flydende under sport, actionfilm og gaming.

Glem ikke 
Lyden!

Lyden er halvdelen af oplevelsen! Dagens superslanke fladskærme levner kun plads til bittesmå indbyggede højttalere med en tynd og dåseagtig lyd. Heldigvis er der masser af muligheder for at få en TV-lyd, der kan leve op til det lækre billede. Det kan du læse mere om her, og du er også altid velkommen til at komme ind i HiFi Klubben og opleve forskellen.

Løft oplevelsen med
TV-lyd

Kom ind og
Oplev forskellen

Billedkvalitet skal opleves – ikke bare forklares. Kig ind i HiFi Klubben, og oplev selv, hvordan True RGB, høj lysstyrke og imponerende kontrast løfter film, sport og gaming til et helt nyt niveau. Vi hjælper dig med at finde den model og størrelse, der passer bedst til dit hjem, så du får mest muligt ud af din nye TV-oplevelse.
Find butik