Gå til indhold

Bowers & Wilkins800 D3Gulvhøjtaler (par)

Sort
Forventes på hovedlager mandag den 24. august.
 Opleves i
Midlertidigt udsolgt
Bestil gerne i dag. Vi sender din ordre, så snart vi får varen på lager.
Verdens måske bedste hi-fi-højttaler uanset pris. Har du pladsen og budgettet, har du nået toppen her. Hvad mere er der egentlig at sige?

Læs mere:

Beskrivelse

Bowers & Wilkins 800 D3 – den ultimative gulvhøjttaler

  • Næsten ubegrænset dynamik, selv ved høje lydniveauer i meget store lytterum
  • Ekstremt velopløst, tredimensionelt og realistisk lydbillede ved alle genrer
  • Continuum FST-mellemtone i separat Turbine-hus
  • Diamantdiskant i separat Nautilus-hus
  • Eksklusiv møbelfinish i sort pianolak, hvid lak eller ægte træfiner
800 D3 er 800-seriens monumentale og kompromisløse topmodel. Med sine næsten 100 kilo og to 10" Aerofoil-basser er der ingen chance for, at den bliver overset. Den fortjener også at blive lagt mærke til, for her får du en fuldkommen mageløs lydoplevelse, som bringer verdens bedste kunstnere direkte ind i din egen stue. 800 D3 er kort sagt spidskandidat til titlen som verdens bedste hi-fi-højttaler, uanset pris!

Med 800 D3 er B&W gået direkte efter at lave den ultimative højttaler, de overhovedet er i stand til med alle tilgængelige kræfter og teknologier sat ind. Når du sammenligner med nogle af de gigantiske alternativer på markedet – ofte til den flerdobbelte pris – vil du indse, at 800 D3 er lidt af et mirakel.

Den hamler op med hvad som helst, men den er stadig elegant på trods af sin størrelse, og den er stadig til at købe for penge. Og dét er netop pointen: B&W har ønsket at lave den ultimative højttaler og samtidig gøre den tilgængelig for så mange som muligt!

Samme teknologier – bare endnu bedre
800 D3 er kronen på værket i 800-serien, og den har været imødeset med spænding siden lanceringen af resten af serien. B&W har givet sig tid til at revurdere deres fantastiske præstation med den lidt mindre 802 D3 og har fundet et par steder, hvor der kunne forbedres yderligere. Så 800 D3 er ikke bare større – den er også endnu mere eksklusiv.

Delefilteret er opgraderet med blandt andet endnu bedre og ekstremt eksklusive komponenter i mellemtone high-pass (Mundorf Supreme). Magnetsystemet er kraftigere, basenhederne har fire-tommer svingspoler i stedet for to som på 802 D3, og støvhætten er udført i Aerofoil i stedet for et enkelt kulfiberlag.

Tilsammen giver disse forbedringer en forbedret linearitet og en drastisk reduktion af både 2. og 3. ordens forvrængning. Dette gavner især overgangen til mellemtonen, hvor overtoner fra forvrængningsprodukter typisk forurener gengivelsen. Resultatet er en enestående klarhed og realisme, som ikke engang den fabelagtige 802 D3 kan præstere. 800 D3 er en ultimativ oplevelse!

Højteknologi i musikkens tjeneste – både for musikelskere og professionelle
Selvom 800 D3 er en yderst afslørende højttaler, har den også en næsten magisk evne til at få det bedste ud af enhver musikgenre og enhver indspilning. Musikken kommer krystalklart og uforvrænget ud af højttaleren på en overbevisende naturlig måde, der gør det muligt at lytte i timevis uden at blive træt i ørene.

Ud over at 800-modellerne i mange år har været et ultimativt valg for musikentusiaster verden over, har de også været særdeles populære i professionelle musikstudier, især inden for mastering. Her er høj troværdighed og lav forvrængning essentielt for, at man kan arbejde i timevis på dem. Man får præsenteret musikken med størrelse, neutralitet, timing og en dynamik i alle områder af lydspektret, som giver dyb indsigt i alle aspekter af musikken eller filmmixet.

Man kan med fuld ret sige, at 800'eren kombinerer det bedste fra både den professionelle verden og musikelskerens univers. Og D3-versionen er mere end klar til at videreføre de stolte traditioner!

800 D3 fås med finish i højglans sort pianolak, hvid lak eller rosentræ.

Peder Andersen
Roskilde
99 butikkerFind nærmeste butik

HiFi-Klubbens
Ekspertvurdering

  • Næsten ubegrænset dynamik, selv ved høje lydniveauer i meget store lytterum
  • Ekstremt velopløst, tredimensionelt og realistisk lydbillede ved alle genrer
  • Kan leve op til niveauet i selv det mest ambitiøse high-end anlæg
  • Continuum FST-mellemtone i separat Turbine-hus
  • Diamantdiskant i separat Nautilus-hus
  • Opgraderet delefilter med bl.a. Mundorf Supreme kondensatorer
  • Aerofoil-basenheder med ekstra stor svingspole og Aerofoil-støvhætter
  • Resonansdødt "reverse wrap" Matrix-kabinet
  • Eksklusiv møbelfinish i sort pianolak, hvid lak eller ægte træfiner

Tilbehør til Bowers & Wilkins 800 D3

Tekniske specifikationer

  • Kategori : Gulvhøjttalere
  • Vægt : 96 kg
  • Impedans : 8 ohm (minimum 3 ohm)
  • Bas : 2 x 10” Aerofoil
  • Farve : Rosentræ, hvid lak, sort højglans pianolak
  • Størrelse : 41,3 x 121,7 x 61,1 cm (BxHxD)
  • Bi-wire : Ja
  • Diskant : 1” Nautilus-ladet diamantdome
  • Frekvensområde (-3dB) : 15-28.000 Hz
  • Frekvensområde (-6dB) : 13-35.000 Hz
  • Følsomhed : 90 dB
  • Mellemtone : 6” FST-Continuum enhed
  • Spikes inkluderet : Ja
  • 3-vejs basreflekskonstruktion
  • Separat Nautilus diskanthoved drejet i ét stykke aluminium
  • FST-Continuum mellemtone i separat Turbine-hoved
  • Højeffektive neodym-magnetsystemer i alle enheder
  • Matrix-kabinet
  • Flowport
  • Delefrekvenser: ?

Anbefalede produkter

Stereoforstærker med streaming
69.995,- / stk