- Forside›
- HiFi›
- CD afspiller›
- ARGCD1BK
Argon Audio CD1
Fordele
- Superkompakt CD-afspiller med slotload
- Ægte hi-fi-lydkvalitet
- Matcher SA1/SA2 forstærkerne fra Argon Audio
- Frontdisplay (kan dæmpes/afbrydes)
- Højkvalitets indbygget D/A-konverter
- Kan bruges med alle anlæg og aktive højtalere
- Kompakt fjernbetjening medfølger
Begrænsninger
- Ikke indbygget wi-fi, musikstreaming eller Bluetooth
- Afspiller ikke musik via datadiske (MP3, WMA m.m.)
- Ikke udgang til høretelefoner
Argon Audio CD1 – superkompakt CD-afspiller med stilrent design og ægte hi-fi-lyd
CD1 er en superkompakt og prisvenlig CD-afspiller skabt til dig, der gerne vil spille din CD-samling i høj kvalitet, men ikke har lyst til at have et full-size apparat stående i reolen. I modsætning til mange alternativer på markedet er CD1 en ægte hi-fi-afspiller, som uden problemer kan leve op til kravene i et godt anlæg. Derfor vil du aldrig føle, at du er gået på kompromis med din gode lyd – den fylder bare mindre på hylden.
CD1 er solidt bygget, og med sit stilrene skandinaviske design og brugervenlige funktion er den et perfekt match til Argon Audios egne SA1 og SA2 forstærkere. Du kan naturligvis også bruge den sammen med andre gode forstærkere eller et par aktive højtalere. Med både optisk, coaxial og analog RCA-udgang har du alle muligheder for at kombinere CD1 med dit anlæg på den optimale måde.
Nem betjening og solid mekanik
Med CD1 får du den samme komplette oplevelse som med en full-size afspiller. Det elegante frontdisplay giver dig al den nødvendige info, og du kan navigere i din musik både via knapper på fronten og via den kompakte medfølgende fjernbetjening. Du indsætter din CD via den diskrete sprække på fronten (slotload), og løbeværket er selvfølgelig af høj kvalitet, så du kan se frem til mange års problemfri funktion.
Er du den lykkelige ejer af et matchende produkt fra Argon Audio, kan du bruge fjernbetjeningen herfra til at vælge forrige/næste musiknummer på CD1.*
Argon Audio CD1 fås i flere farver. Fjernbetjening medfølger.
Seriøs DAC for seriøs lyd
CD1 har både digitale og analoge udgange, så du kan tilslutte den til ethvert anlæg eller aktive højtalere. Mange andre superkompakte CD-afspillere er mest tænkt som nødløsninger, hvor lyden er af mindre betydning. CD1 er derimod en rigtig hi-fi-komponent, som er bestykket med en højkvalitets ES9023 D/A-konverter fra ESS.
ES9023 har i årevis været brugt som en trofast arbejdshest i et utal af hi-fi-apparater i mange forskellige prisklasser. Den er kendt for at kunne levere fremragende lydkvalitet, hvis man sørger for at give den optimale arbejdsbetingelser.
CD1 er omhyggeligt bygget op omkring ES9023 DAC’en, og din lyd er derfor i rigtig gode hænder, når du bruger de analoge RCA-udgange. Hvis du har et godt anlæg med avanceret indbygget DAC, bruger du bare optisk eller coaxial digital-ud. Med CD1 bestemmer du selv.
OBS: USB-porten på bagsiden af CD1 er primært til firmware-opdateringer. Det er muligt at afspille musikfiler i MP3/WAV/WMA-format via et USB-drev, men du kan kun navigere via forrige/næste-knapperne, og alle filer skal ligge i roden på drevet.
















