Gå til indhold
MoFi Electronics
Kompakt højtaler (par)

MoFi Electronics SourcePoint 10

29.998,-par
Før 35.998,-Spar 6.000,-
Træfarvet
På lager. Leveringstid 1-2 hverdagePå lager. Leveringstid 1-2 hverdage
  -
Unik coaxial-højtaler designet af legenden Andrew Jones. Glæd dig til en rejse helt ind i hjertet af musikken – hjemme i din egen stue!
Læs mere om produktet

Læs mere:

Beskrivelse

MoFi SourcePoint 10 – unik coaxial hi-fi højtaler med unikke hi-fi-kvaliteter

  • Suverænt detaljeret, rumlig og musikalsk hi-fi-lyd, også i større rum
  • Flot lydspredning for en coaxial højtaler
  • Kan også bruges med almindelige forstærkere
  • Solidt og velafstivet kabinet med ægte træfiner
  • Gulvstander fås som ekstratilbehør

MoFi SourcePoint 10 er den første højtaler fra MoFi. Den er designet af legendariske Andrew Jones, som er en af de mest succesrige højtalerkonstruktører i nyere tid. SourcePoint 10 ligner umiddelbart en stor traditionel monitorhøjtaler fra 1970’erne, men der gemmer sig et utal af avancerede og topmoderne løsninger bag frontstoffet og det klassiske design.

SourcePoint 10 er en såkaldt coaxial-konstruktion, hvor diskanten er placeret i midten af den store bas/mellemtone-enhed. I dette princip spiller begge enheder ud fra samme punkt, og det giver mulighed for et suverænt sammenhængende lydbillede – hvis højtaleren altså er rigtigt designet. Med Andrew Jones ved roret er der naturligvis taget sikker hånd om udfordringerne, og resultatet er enestående.

Hvis SourcePoint 10 er lige massiv nok til dit lytterum, kan du i stedet vælge den noget mindre SourcePoint 8. Her får du de samme unikke kvaliteter i et format, der er nemmere at passe ind i en mindre stue.

Realisme i fokus

Målet for Andrew Jones har været at skabe en højtaler, der gengiver musikken med den størst mulige realisme og musikalitet. Med den rette forstærker kan SourcePoint 10 sagtens spille højt, men det er den autentiske oplevelse, der er i fokus. Her folder rummet sig virkelig ud med en præcis og naturlig placering af musikerne. Kombineret med en fremragende detaljering får du alle muligheder for at fordybe dig i din yndlingsmusik time efter time. Du vil hurtigt indse, at der er en god grund til, at Andrew Jones er blevet en kultfigur blandt alverdens audiofile musikelskere.

Stor, følsom og forstærkervenlig

SourcePoint 10 er en ganske stor højtaler, men den er alligevel relativt let at drive. Følsomheden er hele 91 dB, og impedansen er ”forstærkervenlig”, så du kan få fine resultater med en meget bred vifte af hi-fi-forstærkere. Højtaleren har dog så store ressourcer, at den fortjener en ægte audiofil forstærkerløsning, gerne på 100 watt eller mere. Den bør også placeres på en solid gulvstander for at yde sit maksimale. Så vil den til gengæld kvittere med en lydoplevelse i krystalklar high-end-kvalitet.

MoFi SourcePoint 10 fås i flere finishes. Frontgrill i sort stof medfølger, gulvstander fås som ekstratilbehør.

Andrew Jones – en levende hi-fi-legende

Engelske Andrew Jones er en levende legende i hi-fi-verdenen på grund af sine enestående bidrag til design og udvikling af audiofile højtalere. Han har arbejdet for flere kendte højtalerproducenter, heriblandt KEF, TAD og ELAC, og hans evne til at opnå enestående lydkvalitet i prisvenlige hi-fi-højtalere har gjort ham til en populær figur blandt hi-fi-entusiaster over hele verden.

Med SourcePoint højtalerne har Andrew Jones haft et rummeligt budget at arbejde med, og han har kombineret sin ekspertise inden for design og lydkvalitet med Mobile Fidelitys engagement i at levere en førsteklasses lytteoplevelse. Her er der fokus på at reproducere musik med en utrolig nøjagtighed og oplevelse, der lader lytteren høre hver eneste detalje og nuance i optagelsen. Præcis som i de fornemme state-of-the-art vinyludgivelser og de øvrige anmelderroste hi-fi-produkter fra Mobile Fidelity.

To enheder – en stemme

Gennem 18 måneders forskning og udvikling har Andrew Jones skabt en specialudviklet 10-tommers coaxial driver, der leverer en imponerende klarhed med dyb og dynamisk bas. Kernen i SourcePoint 10 er det innovative Twin-Drive højflux-neodymmagnet-system. Det er ikke nok bare at optimere frekvensresponsen i basenheden og diskanten. Det er også afgørende vigtigt at minimere forvrængning i enhedens motorstruktur.

Twin-Drive systemet skaber et fuldstændig symmetrisk magnetfelt, der eliminerer fluxmodulation og giver ekstremt lav intermodulationsforvrængning (IMD). 10” membranen er udført i en specialudviklet papirmasse, og med sit store overfladeareal behøver den kun at bevæge sig minimalt for at producere en kraftfuld og dynamisk lyd. Det er en stor fordel, fordi den kegleformede membran også fungerer som ”waveguide” for diskanten.

I midten af basenheden sidder en 1,25” softdome diskant med bredt ophæng og en svingspole med stor diameter, hvilket giver fremragende effekthåndtering og minimal termisk kompression. Diskanten tager over fra 1600 Hz, og den leverer en jævn respons helt op til 30 kHz.

Flot lyd i hele stuen

Coaxial-højtalere er normalt kendt for at have en temmelig retningsbestemt lyd, der kræver, at de er vinklet ind mod lytteren for at opnå den bedste lytteoplevelse i sweet spot. MoFi har dog prioriteret en bredere spredning af lyden ved at implementere specielle designelementer, heriblandt det flade kantophæng på basenheden, som er med til at reducere lydforringende diffraktion. SourcePoint 10 behøver ikke vinkles ind imod sweet spot, og den giver et væsentligt bredere lyttevindue end mange gængse coaxial-højtalere. 15 grader ind mod lyttepositionen anbefales, altså ikke helt direkte fremad som f.eks. DALI.

Den specielle frontbaffel med de markante vinkler er også designet til at minimere diffraktion, og den er også en væsentlig del af forklaringen på den usædvanligt præcise og holografiske lyd fra SourcePoint 10. Den giver samtidig højtaleren en meget mere spændende visuel identitet end en almindelig plan frontbaffel, og det er ekstra bonus, som absolut er værd at tage med. Hvis du alligevel foretrækker at bruge højtaleren med den medfølgende stoffront, er designet også implementeret her.

HiFi Klubbens
Ekspertvurdering

Fordele

  • Suverænt detaljeret, musikalsk og naturlig hi-fi-lyd, også i større rum
  • Flot lydspredning for en coaxial højtaler
  • Kan bruges med en meget bred vifte af forstærkere
  • Solidt og velafstivet kabinet med ægte træfiner
  • Specialdesignet frontgrill i sort stof medfølger
  • Gulvstander fås som ekstratilbehør

Begrænsninger

  • Fortjener en højkvalitets forstærker for at folde sig helt ud
  • Kræver sin plads
  • Bør placeres på gulvstander (ekstratilbehør)
  • Ikke bi-wiring terminaler

Reviews

Tilbehør til MoFi Electronics SourcePoint 10

Tekniske specifikationer

Kabinet typeBasrefleks
Frekvensområde (-6dB)42 - 30000 Hz
Følsomhed91 dB
Delefrekvens1600
Impedans (ohm)8
Diskant1,25" Softdome med neodym-magnet
Bas1x 10" Papmembran

Anmeldelser


4.0
2 anmeldelser
5
1
4
0
3
1
2
0
1
0
Lars
Danmark
1/20/2024
Lars
Danmark
Martin
Danmark
1/15/2024
Martin
Danmark

Anbefalede produkter

H120
Hegel H120
Integreret forstærker
17.999,- / Stk