NAD + Bluesound = lyd i hele huset på alle niveauer
Da Lenbrook i sin tid grundlagde Bluesound, var tanken at lave et streaming system ligesom Sonos og BOSE havde det, men med fokus primært på audiofil lyd, high-res og integration med traditionelt hi-fi. Så hvor de fleste streaming-producenter har meget stort fokus på de små alt-i-en produkter, så vil Bluesound en helt anden vej.
Derfor var det også naturligt, at Lenbrook fra starten tænkte deres produkt mere som en platform og en software end som ’bare’ hardware. Hjertet og platformen i systemet hedder ”BluOS”, og den platform har Lenbrook og flere andre anerkendte hi-fi mærker integrereret ind i deres mere traditionelle hi-fi forstærkere og produkter. Resultatet er fedt: Du får alverdens musik tilgængelig via din smartphone, inklusive f.eks. Spotify Connect og TIDAL HiFi/Master, og du får det i en kvalitet, der er hi-fi setup’et i stuen værdigt!
Sagt på en anden måde, så giver integrationen mellem NAD og Bluesound muligheden for at integrere Bluesounds streaming-teknologi 100 procent med NAD’s forstærkere og lydkvalitet. Du kan bygge et samlet CI-system med indbygningshøjtalere rundt om i huset, alt-i-en højtalere i mindre rum, eller hvor indbygning ikke er en mulighed, og så kan du kombinere det med en rigtig lækker hi-fi forstærker og fede gulvhøjtalere i stuen. Og du kan styre det hele trådløst og på én gang via den samme app. Det hele baseret på NAD’s CI-forstærkere, nogle gode indbygningshøjtalere, hi-fi højtalere i stuen og eventuelt Bluesound alt-i-en højtalere til at supplere i mindre rum.
Du kan i øvrigt også anvende streaming-teknologien fra Sonos sammen med NAD’s CI-forstærkere, hvis du hellere vil basere dit system på den anerkendte Sonos platform. Der er masser af muligheder. Det lyder måske omfattende, men i virkeligheden er det utrolig nemt. Det hele kræver bare, at du tænker løsningen ind, når du bygger om eller bygger nyt. Det behøver ikke koste en formue.