HiFi Klubben

Gå til indhold
Tilbudstorvet Gør et kup på udstillingsmodeller, udgåede produkter og overskudslager fra alle vores butikker. Læs mere

Ny 600-højtalerserie fra B&W

Fuldblods hi-fi og flot design til alle behov

Den nye generation af Bowers & Wilkins’ 600-serie har fået nyt og frisk design, og samtlige enheder er opgraderet i forhold til de storsælgende forgængere. En samlet oplevelse på et helt nyt niveau.

B&W’s nye 600-serie omfatter en gulvhøjtaler, to kompakthøjtalere, en centerhøjtaler og hele tre subwoofere, så du frit kan kombinere dig frem til et komplet system, der passer præcist til dit behov. Designet er mere stilrent og elegant end nogensinde, og fronterne i silkemat sort eller hvid finish har magnetisk fastgjort stoffront. Dette lader de lækre enheder komme helt til deres ret, så din 600-serie højtaler kan blive et elegant møbel i din stue, både med og uden stoffront.

PIC_BW600_BW603MWH_1800x1300.jpg

Nautilus Decoupled Double Dome – en diskant uden mislyde

B&W’s unikke og patenterede Nautilus-diskant har i mange år været standard på næsten alle deres højtalere. Aluminiumsmembranen er den samme sandwich-konstruktion, som blev brugt i de foregående 600 S2 og CM S2-serier, men i denne generation har B&W yderligere lånt magnetsystemet fra den eksklusive 700-serie, så lyden er renere og mere detaljeret end nogensinde før.

Lyden er renere og mere detaljeret end nogensinde før

Continuum (kuhn-tin-you-uhm)

De elegante sølvfarvede membraner i 600-serien er udført i vævet Continuum. Et helt unikt materiale, hvor B&W har næsten perfekt kontrol over opbrydning og spredning, alt efter hvilket toneområde enheden skal dække. Continuum-elementerne blev oprindelig udviklet til den kostbare 800 high-end-serie, og det nye materiale giver en membran, der præcist opfører sig som ønsket – og dermed en forvrængning, der er bragt ned på et bogstaveligt talt uhørt lavt niveau!

PIC2_BW600_BW603MWH_1800x1300.jpg

FST– en unik mellemtone med unikke kvaliteter

Gulvmodellen 603 er en ægte 3-vejs model, som er bestykket med B&W’s unikke ”kantløse” Continuum FST-mellemtone. FST-enheden er konstrueret uden det konventionelle kantophæng, som kendes fra almindelige enheder, og den giver en ekstremt velopløst og neutral gengivelse af stemmer og instrumenter. Enheden er konstrueret til at sprede alle frekvenser i arbejdsområdet lige godt, så du er ikke tvunget til at sidde i én bestemt position for at kunne nyde musikken optimalt.

Less is more

Som i deres dyreste serier har Bowers & Wilkins i 600-serien gjort sammenspillet mellem enhederne så optimalt, at delefilteret kan reduceres til ganske få komponenter, som til gengæld er af meget høj kvalitet. Færre komponenter giver en mere direkte signalvej, som igen giver bedre lyd. De kraftige skrueterminaler på bagpanelet er lånt fra 700-serien, og du har også mulighed for at bi-wire højtaleren, så du kan vride de sidste ressourcer ud af systemet.

B&W 600-serie fås i sort mat eller hvid mat finish.

Vi bruger småkager, aka cookies (informationskapsler), så du bl.a. kan bruge vores netbutik. Vi bruger dem også til at finde ud af, hvordan vores netsider bliver brugt, så vi hele tiden kan forbedre os, selvfølgelig imens vi lytter til vores favoritmusik. Ved at fortsætte accepterer du alt dette. Læs mere om cookies her