Gå til indhold
DALI
Gulvhøjtaler (par)

DALI CALLISTO 6 C

24.998,-par

Produktet er ikke længere tilgængeligt i den valgte farve/variant

Trådløs gulvhøjtaler med et univers af lækre muligheder. Til dig, der vil have det bedste fra både det traditionelle og det trådløse hi-fi univers.
Læs mere om produktet

Læs mere:

Beskrivelse

DALI CALLISTO 6 C – trådløs aktiv gulvhøjtaler med 24-bit HD-kvalitet, 250 indbyggede watt og fuldblods hi-fi lyd

  • Særdeles ren, detaljeret og dynamisk hi-fi lyd, også i større lytterum
  • Trådløs signaloverførsel i ægte 24-bit HD-kvalitet via DALI SOUND HUB / SOUND HUB COMPACT
  • Indbygget 250 watt forstærker
  • Auto-tænd/sluk
  • Elegant og diskret tekstilfront

CALLISTO 6 C er den trådløse gulvhøjtaler i DALIs unikke CALLISTO-system. Den giver dig rigeligt med råstyrke og dynamik til at fylde selv et stort lytterum med musik eller filmlyd i særdeles høj kvalitet, selv uden brug af subwoofer. Sammen med den matchende SOUND HUB eller SOUND HUB COMPACT får du en løsning med et hav af lækre trådløse muligheder med et minimum af apparater og kabler.

Designet er enkelt og stilrent, og de elegante fronter på CALLISTO 6 C giver et både moderne og eksklusivt visuelt indtryk, som gør det nemt at indpasse højtaleren harmonisk i dit boligmiljø. Uanset om musikken spiller eller ej, vil både du og dine gæster kunne værdsætte CALLISTO 6 C som et eksklusivt hi-fi produkt, der hæver sig langt over ligegyldige metervarer.

Med 250 indbyggede Klasse D-watt i hver højtaler kan CALLISTO 6 C uden problemer hamle op med mange traditionelle højkvalitets anlæg med separat stereoforstærker og passive højtalere. Den trådløse signaloverførsel mellem højtaleren og SOUND HUB sker i ægte 24-bit opløsning, så hvis din lydkilde er i HD, får du også HD-kvalitet ud af højtalerne. 

Letbetjent og med alle muligheder

Mange streamingtjenester tilbyder et hastigt voksende antal titler i CD- eller 24-bit HD-format, og hvis du tilkøber et Bluesound indbygningsmodul til din SOUND HUB, har du adgang til trådløs HD-musikstreaming på et letbetjent trådløst anlæg, som leverer varen i suveræn kvalitet – med hele molevitten lige under fingerspidserne på din smartphone.

Du kan også tilslutte alle dine andre lydkilder – inklusive alternative musikstreamere – til SOUND HUB og stadig nyde godt af den trådløse tilslutning og betjening af højtalerne. Alt det bedste fra det traditionelle og det trådløse hi-fi-univers samlet i ét system.

Hvis du ikke har brug for indbygget Bluesound eller andre udvidelsesmuligheder, kan du også vælge at kombinere CALLISTO 6 C med den smarte SOUND HUB COMPACT. Så får du digital HDMI-tilslutning til dit TV inkl. Audio Return Channel (ARC), og det giver dig helt nye og lækre muligheder. Så kan du nemlig styre lydstyrken fra din eksisterende TV-fjernbetjening, og det hele tænder og slukker automatisk, så du kun skal koncentrere dig om at nyde den gode lyd.

DALI CALLISTO 6 C fås i Shadow Black (sort/mørk grå frontstof), Mountain Grey (hvid/lys grå frontstof), Tobacco Oak (mørk eg/sort frontstof).

OBS: Alle højtalere i CALLISTO C systemet kræver en SOUND HUB (alternativt SOUND HUB COMPACT). Forbindelsen mellem højtalere og hub er fuldt trådløs, men alle trådløse funktioner (inkl. Bluetooth) samt alle indgange til lydkilder kører via hubben.

Unik indbygget 250 watt Klasse D state-of-the-art forstærker

Det indbyggede forstærkermodul i CALLISTO bygger på en patenteret state-of-the-art forstærkerchip, som er udvalgt specielt for sine fornemme musikalske egenskaber. Det helt unikke ved modulet er evnen til at aflevere meget høj effekt, ikke bare i en kort impuls, men i helt op til 5 sekunder, hvilket er mere end rigeligt til langt de fleste dynamiske udladninger både i filmlyd og musik.

Modulet i hver højtaler rummer to forstærkerkanaler på hver 250 watt, som fordeler belastningen mellem de forskellige enheder. På bundlinjen yder forstærkeren 250 uforvrængede watt til virkelighedens musiksignaler, og selvom det ikke direkte kan sammenlignes med 250 kontinuerlige watt fra en traditionel tung high-end stereoforstærker, vil du ikke være i tvivl om, at det er potente watt, når lyden brager ud af dine CALLISTO-højtalere.

Den digitale signalbehandling i modulet varetages af en 50MIPS digital processor (DSP) og en audiofil 24-bit D/A-konverter. Den kritiske volumenkontrol foregår i det digitale domæne umiddelbart inden konverteringen til analog, hvilket sikrer optimalt signal/støjforhold og ægte 24-bit HD-opløsning ved enhver lydstyrke. 

Delefilteret er også indbygget i DSP’en, og fordi DALI har haft fuldt styr på alle enhedernes reaktioner, har det været muligt at lave et forstærkermodul, som kører alle enhederne helt til grænsen af deres formåen uden nogensinde at overskride den. Du kan roligt skrue op for dit CALLISTO-system – dine ører skal nok sige stop, før højtalerne gør det.

Linear Drive og SMC – et unikt magnetsystem

Bas/mellemtone-enhederne i CALLISTO rummer en specialdesignet udgave af DALIs revolutionerende og patentanmeldte ”Linear Drive” magnetsystem, som oprindelig blev udviklet til high-end serien EPICON. Linear Drive omfatter både et unikt design af magnetmotoren og et nyt magnetmateriale, SMC (Soft Magnetic Compound).

SMC er baseret på presset jernpulver, og det er så lidt elektrisk ledende (1.000-10.000 gange mindre end jern), at der ikke opstår forvrængning som følge af hvirvelstrøm (ulineær, frekvensafhængig og hastighedsafhængig opbremsning) i spolens kerne. SMC har kort sagt lineære magnetiske egenskaber i hele frekvensområdet og eliminerer herved en lang række forvrængningsprodukter, som traditionelle magnetsystemer må slås med. Samtidig er det formbart og kan støbes i præcis den form, man måtte ønske.

I CALLISTO har DALI kapslet SMC-polstykket ind i en opslidset og meget præcist kalibreret kobberkappe og herefter omgivet det med en meget kraftig ferritmagnet. En både enkel, genial og patentanmeldt konstruktion. Når du hører den krystalklare gengivelse af stemmer og instrumenter fra CALLISTO, bliver det sat ekstra i relief, hvor meget forvrængning andre konstruktioner genererer i bas/mellemtone-området.

Enhederne er både udviklet og samlet in-house hos DALI, hvilket har været en forudsætning for at kunne opnå de forrygende præstationer. Den store faglige stolthed i dette arbejde og den strenge kvalitetskontrol giver dig en ekstra sikkerhed for, at du får et helt perfekt produkt hjem i din stue.

100% optimerede enheder for suveræn præcision

Det støbte aluminiumchassis på CALLISTO bas/mellemtone-enhederne er aerodynamisk udformet og tillader ekstreme membranbevægelser uden luftkompression. Samtidig giver den specielle blanding af træfiber og papir en meget stiv og letbevægelig membran uden resonansproblemer.

Det helt unikke ved CALLISTO er imidlertid, at DALI har haft 100 procent kontrol over den tilsluttede forstærker, der jo er indbygget i højtaleren selv. Derfor har man ud over delefilteret også haft mulighed for optimere den såkaldte ”spider”, som styrer membranens bevægelser.

Normalt indbygger man lidt ekstra mekanisk modstand her for at sikre enheden mod overbelastning fra den tilsluttede forstærker, men her er der kun brugt præcis den modstand, som er nødvendig. Membranens ekstra bevægelighed hører du tydeligt i form af en særdeles dynamisk, præcis og ”hurtig” lyd, hvor selv kraftige transienter starter og stopper præcis, når de skal.

Luftens frie bevægelse og de meget letbevægelige ophæng er to af grundpillerne i DALIs low-loss princip, som giver dig en fremragende detaljering og respons ved alle lydstyrker og ved alle typer musik. En CALLISTO-højtaler skal ikke ”sparkes i gang” som mange andre højtalere – musikken flyder altid let og ubesværet, og det eftertragtede tredimensionelle lydbillede træder tydeligt frem i rummet, også selvom du bare spiller stilfærdig baggrundsmusik.

Softdome og bånddiskant i perfekt parløb

Hybrid-diskanten på CALLISTO kombinerer dyderne fra dome- og båndprincippet, så du både får stor belastbarhed, stor horisontal spredning og en silkeblød og utrolig luftig diskantgengivelse, der kan spille lige op med de bedste elektrostat-konstruktioner.

Samspillet mellem dome og bånd stiller meget store krav til præcis tuning af systemet. Et kunststykke, som DALI er blevet mestre i gennem mange års arbejde med netop dette princip. CALLISTO-softdomen er ekstremt let og udført i den helt rette geometri, som får enheden til at rulle smukt af opefter, så bånddiskanten umærkeligt kan overtage de allerhøjeste frekvenser og give den sidste afgørende luft i lydbilledet.

Stift og resonansdødt kabinet med perfekt timing

Det stilrene og solide CALLISTO-kabinet er bygget på DALIs egen fabrik i Danmark. Alle flader er udført i 25 mm MDF-plade (Medium Density Fibre), og indvendigt er kabinettet på CALLISTO 6 C opdelt i separate kamre, så der ikke opstår trykforskelle mellem enheder i samme volumen. Herved kan tuningen foretages individuelt for enhederne, uden at de påvirker hinanden. Det er også grunden til, at du finder flere basrefleksporte på bagsiden, én til hvert kammer.

Dæmpemateriale og afstivning er placeret præcis dér, hvor det gør mest gavn – alle andre steder har den frie luftgennemstrømning første prioritet, og det gælder også placeringen af refleksporten direkte bag hver basenhed. Nogle andre producenter har en helt anden tilgang til kabinetdæmpning, men DALI har forlængst bevist, at deres princip fungerer i praksis og kompletterer den samlede low-loss tænkning. 

HiFi Klubbens
Ekspertvurdering

Fordele

  • Trådløs gulvhøjtaler
  • Trådløs signaloverførsel i ægte 24-bit HD-kvalitet via DALI SOUND HUB / SOUND HUB COMPACT
  • Særdeles ren, detaljeret og dynamisk lyd, også i større lytterum
  • Indbygget 250 watt forstærker
  • Touch-volumenkontrol på topplade
  • Hybrid-diskant (softdome/bånd)
  • Specialbyggede bas/mellemtone-enheder med SMC-magnetsystem
  • Auto-tænd/sluk
  • Kan også tilsluttes en analog lydkilde via kabel (f.eks. musikstreamer)
  • Solidt og resonansfattigt kabinet i 25 mm MDF-plade
  • Elegant og diskret tekstilfront

Begrænsninger

  • Skal kombineres med DALI SOUND HUB / SOUND HUB COMPACT for trådløs signaloverførsel
  • Kun Bluetooth-streaming via SOUND HUB / SOUND HUB COMPACT
  • Kun direkte tilslutning til én lydkilde (analogt via RCA-kabel)
  • Kun fjernbetjening via SOUND HUB / SOUND HUB COMPACT eller tilsluttet lydkilde (musikstreamer)
  • Ikke finish i ægte træfiner eller pianolak

Videoer om CALLISTO 6 C

Tilbehør til DALI CALLISTO 6 C

Tekniske specifikationer

Frekvensområde (-3dB)37-30.000 Hz
Forstærker250 watt
Delefrekvens2600 Hz
D/A konvertering audioBurr-Brown PCM1796
Diskant størrelse29mm
Bas størrelse6.5"

Anbefalede produkter