Gå til indhold
Gulvhøjtaler – Aktive (Sæt)

Argon Audio FORTE A55 WIFI

Fordele

  • Overbevisende hi-fi-lyd med flot og fyldig bas
  • Supernem både i opsætning og daglig brug (plug’n’play)
  • Indbygget wi-fi, Chromecast, AirPlay 2, Spotify Connect, DTS Play-Fi og Bluetooth
  • Mange smarte muligheder for trådløs musik i flere rum (multirum)
  • Nem TV-lyd i optimal digital kvalitet via HDMI/ARC
  • Dedikeret RIAA-indgang til pladespiller (MM)
  • Både digital og analog audio-ind (optisk/RCA)
  • Subwoofer-tilslutning
  • Auto tænd/sluk på alle indgange (undtagen pladespiller)
  • Fjernbetjening i aluminium medfølger
  • Eksklusiv finish i lak eller ægte træfiner

Begrænsninger

  • Ikke udgang for høretelefoner
  • Ikke audio-ind via USB
  • Ikke knap til volumenkontrol på front
  • Ikke stemmestyring
  • Ikke aptX Bluetooth
  • Højre og venstre højtaler skal forbindes indbyrdes via kabel (medfølger)

Argon Audio FORTE A55 WIFI – elegante aktive gulvhøjtalere med trådløs musikstreaming, pladespiller-indgang, smart TV-lyd med HDMI og ægte hi-fi-lyd

FORTE A55 WIFI er elegante og særdeles velspillende aktive gulvhøjtalere med indbygget anlæg og trådløs musikstreaming via wi-fi. Med både Chromecast, AirPlay 2 og Spotify Connect har du alt, hvad du skal bruge til at spille din musik trådløst i ægte hi-fi-kvalitet med fuld kontrol fra din telefon. HDMI-tilslutning til TV-lyd, indgang til pladespiller og indbygget Bluetooth sætter prikkerne over i’et.

OBS: Chromecast vil blive tilføjet som gratis opdatering efter introduktionen.

Enhederne er omgivet af en eksklusiv trimring i ægte aluminium, og den elegante finish i mat lak eller ægte træfiner er med til at understrege, at dette er et kvalitetsprodukt. Den medfølgende stoffront er smart fastgjort med magneter, så du ikke skal se på grimme huller, hvis du foretrækker at bruge højtaleren uden front.

Store kræfter uden stort anlæg

Med FORTE A55 WIFI får du en overraskende stor og realistisk hi-fi-lyd i ægte stereo, som kan hamle op med traditionelle separate anlæg og højtalere til en langt højere pris. De større kabinetter og den kraftigere bestykning i forhold til de kompakte FORTE-modeller sikrer dig samtidig, at du kan mærke bassen og stortrommen i mellemgulvet, når du skruer op. Hvis du skulle have lyst til mere og bedre bas, kan du altid supplere med en separat subwoofer, for eksempel en af Argon Audios egne stærke modeller.

Seriøs streaming med wi-fi

Når du streamer via wi-fi, får du hørbart bedre lyd end med Bluetooth, musikken bliver ikke afbrudt af opkald, og du undgår at dræne batteriet på din telefon. Du får samtidig multirum med både Chromecast og AirPlay2, så du kan streame musikken til matchende trådløse højtalere i andre rum, også samtidig med at du spiller på anlægget. En lækker finesse, ikke mindst når du har gæster og gerne vil have musikken ud i hele dit hjem.

Klar til digital TV-lyd og pladespiller

Via HDMI kan du tilslutte dit TV i optimal digital lydkvalitet og styre lydstyrken fra din eksisterende TV-fjernbetjening. Så har du både den fede lyd og den lækre betjening, og med auto-tænd/sluk kører det helt af sig selv. Du skal ikke spekulere på andet end at nyde din gode TV-lyd.

FORTE A55 WIFI har indbygget RIAA-forstærker, så du direkte kan tilslutte en ganske almindelig pladespiller, og via Bluetooth kan du streame alverdens musik trådløst fra din smartphone, tablet, mobil eller computer. FORTE A55 WIFI kan også gøre det fremragende som højtaler til dine PC-spil. Her har du virkelig højtaleren, som kan erstatte et helt anlæg, uden at du går glip af noget! 

Argon FORTE A55 WIFI fås med finish i mat lak eller ægte træfinér. Fjernbetjening og kabel til indbyrdes forbindelse medfølger.

Avanceret indbygget forstærker med digital kontrol

De indbyggede digitale forstærkere i FORTE A55 WIFI er rigeligt stærke til at sikre en imponerende klar og dynamisk lyd, selv ved højt volumen. I denne konstruktion har hver enhed sin egen dedikerede forstærker, så behovet for passive komponenter i signalvejen helt forsvinder. Dermed er en af de traditionelle flaskehalse for lydkvaliteten fjernet én gang for alle.

Forstærkermodulet, som sidder i den ene højtaler, rummer fire forstærkerkanaler på hver 80 watt, som elektronisk fordeles mellem de forskellige enheder. Selvom det ikke direkte kan sammenlignes med 4 x 80 kontinuerlige watt fra en traditionel tung high-end forstærker, vil du ikke være i tvivl om, at det er watt af meget høj kvalitet, som er bygget ind i FORTE A55 WIFI.

Kombinationen af aktivt elektronisk delefilter og avanceret digital signalbehandling (DSP) optimerer samtidig præstationerne på en måde, som ikke er mulig med normale passive højtalere. Med den fuldstændige kontrol over både enheder og forstærkere kan det samlede system køres helt til grænsen uden risiko for overbelastning, så det ikke er nødvendigt at indbygge en lydforringende ’buffer’ (f.eks. et stivere kantophæng) for at beskytte enhederne.

Avancerede basenheder med to-lags membran

De avancerede basenheder i FORTE A55 WIFI er specielt udviklede af Argon Audio. Membranen er en sandwich-konstruktion, hvor bagsiden er en normal kegleformet membran i pap, som suppleres af en pålimet konkav membran i glasfibervæv. Den fine kontrol over resonanser og forvrængning gør det muligt at bruge et low-loss kantophæng i gummi, som sikrer en dynamisk og levende lyd, uanset om du spiller tordnende høj rockmusik eller nyder stille jazz til et godt glas rødvin sidst på aftenen.

Det avancerede magnetsystem er også med til at holde membranen i et jerngreb, lige fra den krystalklare mellemtone og ned til 35 Hz, hvilket er imponerende dybt for en så kompakt gulvhøjtaler. Hvis du vil have endnu mere og bedre bas – for eksempel i en meget stor stue – kan du nemt tilslutte en aktiv subwoofer.

Elegant og audiofilt kabinet

Det stilrene kabinet på FORTE A55 WIFI er ikke bare en firkantet trækasse. Utallige målinger og computeranalyser er foretaget for at optimere konstruktionen. Alle afstivninger sidder præcis på det rigtige sted, og den nyudviklede ’Argon Audio Resonance Control’, som er placeret mellem de to bas/mellemtone-enheder fjerner effektivt resonanser uden at forringe dynamikken, som det ellers ofte sker med traditionelt dæmpemateriale.

Mere fra Argon Audio

Ydelse

Højtaler typeAktive HiFi højtalere
Frekvensområde (-3dB)40-20000 Hz
Forstærker80 watt
Diskant1x 1" Softdome med neodym-magnet
Bas størrelse5"
Antal basenheder2x

Produktdata

Kabinet typeBasrefleks
Subwoofer medfølgerNej
FjernbetjeningJa
Integreret vægbeslagNej
Stereo parringJa
BordstandereNej
Spikes inkluderetNej
Aftageligt strømkabelJa
TeknologierAAC

Tilslutninger

LydudgangSubwoofer-out
LydindgangHDMI, Optisk, Analog RCA, Pladespiller
Udgang (andet)USB A
Trådløs overførselBluetooth-indgang, Bluetooth-udgang

Energi

Standby strømforbrug0,5 watt

Dimensioner og design

FarveSort
Vægt (kg)27
Bredde (cm)16,5
Højde (cm)85
Dybde (cm)25
Højde emballage (cm)62
Længde emballage (cm)99
Vægt emballage (kg)28
Bredde emballage (cm)38

Generelle egenskaber

2-vejs aktivt højtalersystem med indbygget stereoforstærker
Trådløs musikstreaming via indbygget wi-fi
Udgangseffekt: 4 x 80 watt (Klasse D, RMS)
HDMI/ARC for nem digital TV-lyd
Aktivt elektronisk delefilter med DSP
Maksimal opløsning: 24-bit/96kHz (via optisk indgang)
Frontstof magnetisk fastgjort
Auto tænd/sluk*
Energiforbrug i standby: <0,5 watt (deep standby), 3,5 watt (network standby)
Dedikeret højtalerkabel til indbyrdes forbindelse (5 meter), fjernbetjening og strømforsyning medfølger
USB-til-Ethernet adapter fås som ekstraudstyr
*Ikke auto-tænd på pladespillerindgang
4.5

2 anmeldelser

5
1
4
1
3
0
2
0
1
0

Vil du opleve produktet?

Book en demonstration

Argon Audio FORTE A55 WIFI

Hos HiFi Klubben kan du opleve produkterne med dine egne øjne og ører, inden du handler. Du kan endda arrangere tid til personlig demonstration. Dette gør det lettere for dig at vælge det rigtige.

Tilbehør til Argon Audio FORTE A55 WIFI

Anbefalede produkter