

AudezeLCD-2 Closed BackHead-fi høretelefoner
Læs mere:
Beskrivelse
Audeze LCD-2 Closed Back – lukkede Planar Magnetic høretelefoner med fornem stamtavle
LCD-2 Closed Back er eksklusive lukkede over-ear Planar Magnetic høretelefoner, der ligesom den åbne søstermodel LCD-2 Classic trækker en direkte tråd tilbage til originaludgaven af den ikoniske træbeklædte LCD-2 model.
LCD-2 var i 2008 de allerførste Audeze høretelefoner på markedet, og den oprindelige model – uden de nyere Fazor lyd-guides – var kendetegnet af en relativt varm klang med dyb og dynamisk bas. De 106 mm store drivere i LCD-2 Closed Back er også bygget uden Fazor-systemet, og derfor minder lyden meget om den ikoniske original. Closed Back og Classic har samme grundlæggende teknologi og klangkarakter, så valget er primært et spørgsmål om, hvorvidt du foretrækker en åben eller lukket model.
LCD-2 Closed Back spiller varmt og energisk med et rytmisk drive, som er helt i særklasse inden for planar-høretelefoner. De har deres helt egen karakter, som måske ikke er alles livret, men hvis du er head-fi entusiast, kan lide planar-lyd og samtidig lytter meget til electronica eller anden bastung musik, kan LCD-2 Closed Back være de høretelefoner, du har drømt om. Giv dem en virkelig god høretelefon-forstærker, fyr op for din yndlingsmusik, luk øjnene og nyd turen!
Kompromisløst og solidt bygget
Planar Magnetic driverne i LCD-2 Closed Back er hele 106 mm i diameter, og derfor bliver høretelefonerne nødvendigvis også til at få øje på. Ligesom den kostbare LCD-X er den endda bestykket med det patenterede Fluxor magnetsystem på begge sider af membranen, hvilket er en af forklaringerne på den relativt høje vægt.
De store håndsyede ørepuder er udført i memoryskum beklædt med proteinlæder. Hovedbøjlen er solidt konstrueret i metal, og det brede design fordeler vægten blødt og jævnt, så den massive konstruktion opleves langt mindre tyngende på hovedet, end man umiddelbart skulle tro. Det fleksible flettede letvægtskabel er også med til at holde komforten oppe.
LCD-2 Closed Back fås i sort finish.
Flere billeder af Audeze LCD-2 Closed Back

Highlights
- Lukket konstruktion med god lydisolering
- Varm og energisk lydkarakter med dyb og dynamisk bas
- Eksklusiv finish i metal og proteinlæder
- Nemme at drive i forhold til nogle alternativer
- Håndbygget på Audezes egen fabrik i USA

HiFi-Klubbens
Ekspertvurdering
- Lukket konstruktion
- God lydisolering i forhold til omgivelser
- Varm og energisk lydkarakter med dyb og dynamisk bas
- Dobbeltsidet Fluxor magnetsystem
- Nemme at drive i forhold til nogle alternativer
- Eksklusiv finish i metal og proteinlæder
- Håndbygget på Audezes egen fabrik i USA
Tekniske specifikationer
Aktiv støjreducering | Nej |
---|---|
Akustisk konstruktion | Lukket |
Bluetooth | Nej |
Enhed type/størrelse | 106 mm - Planar magnetic driver |
Følsomhed | 101 dB |
Frekvensområde | 10-50000 Hz |
Høretelefontype | Over-ear, Head-Fi |
Impedans passiv | 70 ohm |
Mikrofon | Nej |