Argon Audio BERLIN SUB 10
Fordele
- Suverænt dyb, fysisk og præcis bas
- Meget kompakt og diskret design
- Speakermatch og Real Time Bass for optimal integration med alle højtalere
- 3 EQ-forvalg til forskellige placeringer i rummet
- Vinklet display og enkel én-knaps menu-navigation
- Kan placeres helt ind til væg
- Kan seriekobles med flere subwoofere
- Trådløs adapter fås som ekstratilbehør
Begrænsninger
- Ikke fjernbetjening eller app-kontrol
- Trådløs tilslutning kræver adapter (ekstraudstyr)
Argon Audio BERLIN SUB 10 – kompakt og kraftfuld 10” subwoofer med suverænt dyb og præcis bas til musik, film og gaming
Argon Audio BERLIN SUB 10 er en meget kompakt, kraftfuld og avanceret subwoofer skabt til dig, der vil have bas, som både kan høres og mærkes. Den leverer suverænt dyb, hurtig og præcis bas med et fysisk overskud, der får både film, musik og gaming til at føles større, mere levende og mere intenst.
Bag det stilrene, skandinaviske design gemmer der sig en specialudviklet 10” nedadvendt long-stroke basenhed, en kraftfuld Pascal Klasse D-forstærker på hele 1200 watt max-effekt og en avanceret 64-bit DSP-platform. Det hele er udviklet i Danmark som ét samlet system, hvor hardware, software og akustik arbejder sammen i realtid.
BERLIN SUB 10 spiller helt ned til afgrundsdybe 18 Hz, og den kan ubesværet håndtere selv en stor stue. Hvis du har en meget stor stue eller bare ikke kan få bas nok, kan du eventuelt overveje storebror BERLIN SUB 12, som leverer en råstyrke, du skal opleve for at tro på det.
Bedre bas – ikke bare mere bas
BERLIN SUB 10 er bygget til at få hele dit højtalersystem til at lyde større, mere sammenhængende og mere naturligt. Real Time Bass sørger for ekstremt lav forsinkelse i lyden, mens Speakermatch hjælper subwooferen med at matche dine højtaleres akustiske opførsel. Resultatet er bas, der ikke bare buldrer i hjørnet, men spiller perfekt sammen med musikken og giver den afgørende realisme i den dybe bas.
Med MATRIX Wireless indbygget er BERLIN SUB 10 også klar til trådløs placering sammen med den matchende Essentials MATRIX TRANSMITTER (ekstratilbehør). Det gør det langt lettere at stille subwooferen dér, hvor den lyder bedst og passer bedst ind i rummet, uden lange signalkabler gennem stuen.
BERLIN SUB 10 fås i flere farver. Trådløs adapter fås som ekstratilbehør (Essentials MATRIX TRANSMITTER).
Bygget til både punch og præcision
BERLIN SUB 10 er udviklet til ren slagkraft. Ikke på den overdrevne måde, hvor bassen drukner resten af lyden, men som en dyb, kontrolleret energi, der får hele oplevelsen til at falde på plads. Når stortrommen rammer, skal du mærke den. Når filmens soundtrack vokser, skal rummet følge med. Når et spil eksploderer omkring dig, skal lyden have den vægt og intensitet, der gør oplevelsen mere fysisk.
Den specialudviklede 10” basenhed arbejder ned mod gulvet i et lukket kabinet, som giver en hurtig, kontrolleret og præcis basgengivelse. Samtidig er kabinettet kompakt i forhold til ydelsen, så du får seriøs bas uden at skulle finde plads til en kæmpe subwoofer i stuen.
Kompakt, diskret og nem at placere
BERLIN SUB 10 er supernem at at få til at passe ind i en moderne boligindretning. Den kan stå næsten overalt, og den nedadvendte basenhed er skjult, så udtrykket forbliver rent og roligt.
De vinklede og forsænkede tilslutninger på bagsiden gør det muligt at placere subwooferen meget tæt på væggen. Det er en stor praktisk fordel, især hvis du gerne vil have kraftig bas uden kabelrod, og uden at subwooferen visuelt fylder mere end nødvendigt. Fødderne hjælper samtidig med at afkoble kabinettet fra gulvet.
Real Time Bass – bas med perfekt timing
En subwoofer skal ikke kun spille dybt. Den skal også spille præcist. Hvis bassen kommer bare en lille smule for sent i forhold til dine højtalere, kan lyden hurtigt blive tung, langsom og usammenhængende.
Real Time Bass teknologien (RTB) minimerer forsinkelsen i subwooferens interne signalbehandling og kompenserer både for elektronisk latency og for den fysiske forsinkelse i selve basenheden. Den avancerede 64-bit DSP analyserer signalets transienter og korrigerer løbende, så bassen holder sig tæt synkroniseret med resten af systemet.
BERLIN SUB 10 har en samlet systemlatency på kun 0,19 ms ved kablet tilslutning. Det betyder, at bassen opleves hurtigere, strammere og mere rytmisk. Du får en imponerende fysisk dybde samtidig med en suveræn timing og attack, der gør subwooferen perfekt til både musik og filmlyd.
Speakermatch – din subwoofer og dine højtalere i perfekt samspil
En af de sværeste ting ved en subwoofer er at få den til at spille naturligt sammen med dine højtalere, især i det frekvensområde, hvor de overlapper hinanden. Der kan være for meget energi i dele af bassen, huller i lydbilledet eller en overgang, der aldrig helt føles rigtig.
Speakermatch er Argon Audios geniale løsning på problemet. Denne teknologi bruger særlige DSP-filtre, der matcher den måde, forskellige højtalertyper ruller af i bassen. Du kan vælge mellem almindelige højtalertyper som basrefleks, lukket kabinet og passiv radiator, og derudover findes der særlige presets til udvalgte modeller fra Argon Audio og Radiant Acoustics.
Når Speakermatch er sat korrekt op, hjælper systemet med at skabe en mere glidende overgang mellem subwoofer og højtalere. Hvor Real Time Bass arbejder med timing, arbejder Speakermatch med den frekvensmæssige integration. Sammen får de subwoofer og højtalere til at opføre sig mere som én samlet lydkilde.
OBS: Speakermatch er beregnet til systemer, hvor dine hovedhøjtalere spiller fuldt frekvensområde. Hvis du bruger digital delefrekvens, LFE-styring eller bass management i din forstærker eller hjemmebio-receiver, skal Speakermatch sættes til OFF.
MATRIX Wireless: seriøs bas uden lange signalkabler
Bas handler meget om placering. Nogle gange spiller en subwoofer bedst et andet sted i rummet end lige ved siden af anlægget. Det kan være i et hjørne, bag sofaen eller et sted, hvor den akustisk arbejder bedre sammen med rummet.
Derfor har Argon Audio udviklet MATRIX Wireless til BERLIN-subwooferne. Via den matchende Essentials MATRIX TRANSMITTER (ekstratilbehør) kan subwooferen modtage signalet trådløst med strøm via USB-C. På den måde kan du supernemt få seriøs bas i stuen uden lange kabler langs vægge og paneler.
MATRIX-systemet er udviklet af Argon Audio selv og overvåger løbende de trådløse omgivelser. Det analyserer aktivitet fra blandt andet wi-fi, Bluetooth og andre trådløse signaler og vælger automatisk den mest stabile forbindelse. Målet er en trådløs oplevelse med ekstremt lav latency, høj stabilitet og optimal lydkvalitet. Du kan selvfølgelig også stadig tilslutte SUB 10 via kabel, hvis du ønsker det.
Styring, opsætning og avancerede muligheder
BERLIN SUB 10 er enkel at bruge, men der er stadig masser af avancerede justeringsmuligheder for den seriøse bruger. På bagsiden finder du et vinklet display og én-knaps menu-navigation, så du hurtigt kan komme igennem opsætningen.
I menuen kan du blandt andet justere volumen, low-pass filter, delay, fase, subsonic filter, 3-bånds notch-filter til dæmpning af rumresonanser, Room EQ, MATRIX Wireless, standby og display. Det gør subwooferen enkel nok til almindelige brugere og fleksibel nok til dig, der gerne vil finjustere systemet mere præcist.
SUB 10 er udviklet til at reagere på rigtige lydsignaler og ikke bare elektrisk støj eller tilfældige impulser. Det giver en suverænt stabil auto-on/off funktion i hverdagen. Den indbyggede DSP-limiter beskytter samtidig subwooferen mod overbelastning, så du kan spille højt uden at bekymre dig om at presse systemet ud over grænsen.
Brug for hjælp?
Tilbehør til Argon Audio BERLIN SUB 10
Spiller godt med

DALI SONIK ON-WALL (White)Væghøjtaler5.198,- / Par18
DALI SONIK 5 (Black Ash)Gulvhøjtaler7.998,- / Par76
DALI SONIK 7 (Black Ash)Gulvhøjtaler11.998,- / Par79
DALI SONIK 9 (Walnut)Gulvhøjtaler19.998,- / Par27
DALI SONIK 3 (Black Ash)Kompakt højtaler5.696,- / Par77
Argon Audio FORUS 55 (Sort)Gulvhøjtaler4.998,- / Par116
Bowers & Wilkins 606 S3 (Sort)Kompakt højtaler7.998,- / Par200
Bowers & Wilkins 607 S3 (Sort)Kompakt højtaler6.398,- / Par191
MoFi Electronics SourcePoint 8 (Sort)Kompakt højtaler16.998,- / Par20
DALI Opticon 2 MK2 (Sort ask)Kompakt højtaler9.398,- / Par186
DALI OPTICON 6 MK2 (Mørk eg)Gulvhøjtaler15.798,- / Par362
Anbefalede alternativer

NyhedArgon Audio BERLIN SUB 12 (Sort)Subwoofer7.999,-
DALI SUB E-9 F (Sort)Subwoofer5.199,-306
DALI SUB E-12 F (Satin Black)Subwoofer6.699,-241
KEF Kube 10 MIE (Sort)Subwoofer5.990,-17
KEF Kube 12 MIE (Sort)Subwoofer6.950,-10
KEF Kube 15 MIE (Sort)Subwoofer8.990,-5
Bowers & Wilkins ASW610 (Sort mat)Subwoofer7.499,-157



















