- Forside›
- Højtaler›
- Trådløs / Bluetooth højtaler›
- NOONADVENTUREBK
Noon Audio Adventure
Fordele
- Robust vandtæt design (IPX7)
- 12,5 timers batteritid
- Trykknapper til basale funktioner
- Flot lydkvalitet i forhold til størrelsen
- Minijack-indgang til ekstern lydkilde
- Indbygget mikrofon til håndfri telefonopkald
- 2 styk Adventure kan parres i L/R stereo
Begrænsninger
- Ikke dedikeret app
- Nogle alternativer har længere batteritid
- Ikke opkobling til flere enheder samtidig (multipoint)
- Ægte hi-fi kræver stadig en god forstærker og separate højtalere
Noon Audio Adventure – superkompakt, solid og vandtæt Bluetooth-højtaler til fornuftig pris
Adventure er en superkompakt og meget prisvenlig Bluetooth-højtaler med op til 12 timers spilletid på det indbyggede batteri. Det vandtætte IPX7-design gør Adventure velegnet til action og udendørs brug, og du kan trygt have den med på stranden, ved poolen, på terrassen eller i haven, uden at en regnbyge behøver at sætte en stopper for musikken.
Lyden er overraskende god for størrelsen, og med den indbyggede mikrofon er Adventure også praktisk som medhørshøjtaler til håndfri telefonopkald. Så behøver du ikke altid at finde telefonen frem, når nogen ringer.
Nem at have med overalt
Det superkompakte design og en vægt på under et halvt kilo gør det nemt at finde plads til Adventure i rygsækken, og de robuste materialer sørger for, at din højtaler ikke kommer til at se gammel ud før tid. Du kan styre lydstyrke, musikvalg m.m. via trykknapper, og hvis du skulle have lyst til at tilslutte en ekstern musikkilde via kabel, klarer du det via den indbyggede minijack-indgang.
Adventure kan spille i op til 12,5 timer på en fuld opladning, så du har rigeligt med musik til strandturen, eller hvor du nu måtte tage højtaleren med dig.
Hvis du vil have mere fyldig lyd, og pladsen ikke er altafgørende, kan du eventuelt overveje den større Global-højtaler, som giver dig de samme funktioner, blot i et mere råstærkt format.
Noon Audio Adventure fås i mat sort finish. USB-C ladekabel medfølger.
Kraftig lyd i kompakt format
Noon Audio Adventure er bygget op omkring en kombination af to 45 mm fuldtone-enheder og to passive basenheder, som hjælper med at understøtte den dybe del af lydbilledet. Sammen med den solide indbyggede forstærker giver det en større lydoplevelse, end du umiddelbart ville have forventet fra en så kompakt højtaler.
Har du to Adventure-højtalere, kan de forbindes trådløst i stereo via TWS-funktionen. Så kan du få en større og mere omsluttende musikoplevelse, når én højtaler ikke er nok.
















