
NADT758 V3iHjemmebio-receiver
Læs mere:
Beskrivelse
NAD T758 v3i – 7.1 kanals surround-receiver med 4K/UHD-video, Dolby Atmos, DTS:X, AirPlay 2 og indbygget Bluesound trådløs musikstreaming
T758 v3i er en råstærk og vellydende surround-receiver, som er født med markedets mest velspillende trådløse multirums-musiksystem indbygget – Bluesound! Blandt de andre nyheder i denne generation finder du også Apple AirPlay 2 og understøttelse af de nyeste højopløste lyd- og billedformater, inklusive Dolby Atmos, DTS:X og 4K/UHD-video.
Lyd i tre dimensioner med Dolby Atmos
T758 v3i er alt i alt en særdeles velspillende og alsidig løsning, som kan leve op til niveauet i rigtig gode hjemmebiografer. De indbyggede forstærkere kan håndtere en Atmos-opsætning i 5.1.2 kanaler, men via ekstra lofthøjtalere og et separat effekttrin (helt oplagt NAD’s egen CI940) kan du opnå topmoderne, storslået og realistisk filmlyd i tre dimensioner i helt op til 7.1.4 kanaler.
Bluesound, internetradio og utallige avancerede muligheder
T758 v3i har indbygget Bluesound multirum, så du helt uden ekstra apparater har direkte adgang til alverdens musik via et hastigt voksende antal af streamingtjenester og titusindvis af radiostationer på nettet, inklusive de landsdækkende radiostationer, som du kender i forvejen. Af denne grund har NAD også udeladt den traditionelle FM/DAB-radio.
Det hele ligger lige under dine fingerspidser på den dedikerede Bluesound app, og du får både perfekt integration og optimal lydkvalitet på denne måde. Hvis du vil have trådløs musik i flere rum, kan du nemt udbygge systemet med så mange trådløse Bluesound-højtalere, som du har lyst til. Hvis musikken fylder meget i dit liv, er kombinationen af Bluesound og NAD-lydkvalitet svær at overgå.
OBS: De opgivne 80 watt er målt som reelle hi-fi-watt (8 ohm, 20-20.000 Hz, lav forvrængning, to kanaler i drift). Målt på samme måde, som nogle konkurrenter gør det (1 kHz hyletone i én kanal), yder T758 v3i hele 150 watt. Vær opmærksom på dette, når du sammenligner!
OBS (2): T758 v3i er bygget til NAD’s MDC-indstiksmoduler, men der er ingen aktuelle planer om nye opgraderinger ad denne vej. Tjek evt. producentens hjemmeside for seneste info.
T758 v3i fås i grafit finish.




Highlights
- Flot råstyrke og høj lydkvalitet med PowerDrive
- Dirac Live digital rumkorrektion (basisversion)
- Indbygget Bluesound trådløs multirums-musikstreaming inkl. internetradio og AirPlay 2
- HDMI 2.0 med 4K/CEC/Audio Return Channel
- Understøtter Dolby Atmos og DTS:X
99 butikkerFind nærmeste butik
HiFi-Klubbens
Ekspertvurdering
- Flot råstyrke og høj lydkvalitet
- Dolby Atmos-understøttelse (op til 7.1.4 via eksterne effekttrin)
- DTS:X-understøttelse
- Indbygget trådløs Bluesound multirums-musikstreaming (BluOS)
- Internetradio og AirPlay 2
- App-kontrol (Bluesound og indgangsvalg)
- HDMI 2.0 med 4K/CEC/Audio Return Channel/Dolby Vision pass-through
- Dirac Live digital rumkorrektion (basisversion)
- Auto-setup
- 7.1-kanals pre-out
- PowerDrive
Tekniske specifikationer
Forstærker kanaler | 7 |
---|---|
Power output (all channels driven) | 7 x 60 watt |
Udgangseffekt (6 ohm, 1 kanal) | 150 watt |
Udgangseffekt (6 ohm, 2 kanaler) | 120 watt |
Udgangseffekt (8 ohm, 2 kanaler) | 80 watt |
Anmeldelser
NAD T758V3I blev afløseren for min 20 år gamle NAD surroundforstærker. NAD er kun blevet bedre og med NAD T758V3I koblet med et par DALI Opticon 6 Mk II leveres der klar tydelig og ufarvet lyd, hvad enten det er pop, rock, jazz eller klassisk. Der er masser af kraft i forstærkeren og som surroundforstærker viser den masser af overskud. Kalibreringen med Dirac softwaren betyder, at den kan skræddersyes til rummet og kompensere for højtalernes placering. NAD T758V3I har flere indgang, som i opsætningen kan dedikeres til forskellige typer kilder og navngives, så der fx står "Sonos" i displayet, når det er det, der er kilden. Meget fikst ikke at skulle huske på, hvor det er at BlueRay afspilleren er tilsluttet - det står i displayet. NAD har med denne forstærker holdt fast i det simple indtryk uden en masse unødvendige knapper. Opsætningen sker via fjernbetjeningen og på det tilsluttede TV, hvor man når som helst kan justere de forskellige parametre. I sammenligning med topmodellen, så er NAD T758V3I et rigtigt godt alternativ til lidt under den halve pris. Jeg har endnu ikke fundet noget, der skuffer. Den bruges i en 25 kvm stue og er nok endda lidt for stor til det rum, men på den anden side - det er rart at vide, at der stadig er overskud, når en aktionfilm larmer eller en stor klassisk symfoni skal høres. Jeg holder fast i NAD!