Gå til indhold
Integreret forstærker

NAD C 3030S

Nyhed
Elsker du også det klassiske NAD-look fra 70’erne? Her kan du nyde det med spritny teknologi inde bag fronten. Du får fed lyd, indbygget Bluesound og HDMI til TV-lyd, så hele dit setup spiller max. Lige til hæderspladsen i reolen.

Fordele

  • Indbygget Bluesound musikstreaming med app-kontrol og mange streamingtjenester (TIDAL, Spotify Connect, Apple AirPlay, internetradio m.m.)
  • Relativt kompakte mål (bredde 35,6 cm)
  • Klassiske VU-metre og trykknapper til indgangsvalg på front
  • HDMI/eARC til supernem TV-lyd inkl. auto tænd/sluk og lydkontrol via TV-fjernbetjening
  • Bluetooth 5.4 med aptX HD og AAC
  • Afspiller HD-lyd op til 24-bit/192kHz, også via optisk indgang
  • Dedikeret pladespillerindgang/RIAA (MM)
  • Højkvalitets tilslutning til høretelefoner på front

Begrænsninger

  • Ikke mulighed for udvidelse med MDC2-moduler
  • Ikke tovejs Bluetooth-funktion
  • Kan ikke brokobles til større effekt i mono
  • Kun ét sæt højtalerterminaler
  • Ikke USB-indgang til USB-lagermedier eller digital lyd fra computer
  • Matcher ikke 43 cm full-size anlæg i bredden

NAD C 3030S – integreret stereoforstærker med Bluesound musikstreaming og ikonisk retro NAD-design

C 3030S fra canadiske NAD er en unik streaming stereoforstærker, der er skabt som en hyldest til den klassiske 3030-model fra 70’erne. Retro-detaljerne inkluderer traditionelle højre/venstre VU-metre, trykknapper til indgangsvalg og NAD’s originale ”New Acoustic Dimension” i smukt svunget skråskrift på fronten.

Inde bag fronten finder du til gengæld ikke antydningen af retro. Her gemmer sig en topmoderne HybridDigital forstærker med 2 x 50 watt, som i bedste NAD-tradition kan drive selv vanskelige højtalere i overlegen stil. Du får samtidig alle de muligheder, du kan ønske dig til både digital og analog musik, inklusive indbygget Bluesound musikstreaming, 24-bit HD-lyd, pladespillerindgang og en traditionel høretelefonudgang drevet af en højkvalitets indbygget høretelefonforstærker.

Hvis du foretrækker en alternativ streamingløsning, kan du evt. vælge den billigere basismodel C 3030 og kombinere med en musikstreamer helt efter dit eget valg.

Bluesound – musikstreaming på den lækre måde

Bluesound er anerkendt som et af markedets allerbedste trådløse systemer til musikstreaming og multirum. Her har du alverdens trådløse musik lige ved hånden, og du kan lytte til det hele i meget høj kvalitet. Bluesound er også et multirums-system, så du nemt kan udvide med trådløse Bluesound-højtalere i resten af dit hjem. Det betyder, at du kan spille den samme eller forskellig musik i alle de rum, du ønsker, og du styrer det hele via en den brugervenlige BluOS app på din telefon eller tablet.

Nem TV-lyd i topkvalitet

C 3030S har HDMI-indgang med eARC, så du kan tilslutte dit TV med et HDMI-kabel og spille TV-lyden på anlægget i optimal digital kvalitet. Forstærkeren tænder automatisk sammen med TV’et, og du kan styre lydstyrken på anlægget med din eksisterende TV-fjernbetjening. Når du først har prøvet det, vil du aldrig undvære det igen.

NAD Hybrid Digital – kunsten at forvandle ren strøm til ren vellyd

Den fremragende lydkvalitet i NAD C 3030S bygger på et digitalt indgangsmodul kombineret med en analog switching-forstærker, også kendt som Klasse D. Denne konstruktion kalder NAD selv for en ”hybrid digital forstærker”, og det dækker ganske godt tankegangen bagved. Den aktive strømforsyning er langt mere kompakt end en traditionel type med kobber-transformator, men den yder endnu højere, er utroligt støjsvag og samtidig urokkeligt stabil over for de uundgåelige spændingsudsving på elnettet.

Ud over den høje lydkvalitet er en anden fordel ved konstruktionen, at den er utroligt effektiv. Her omsættes langt mere af den brugte energi til lyd i forhold til strømforsyningen i en traditionel analog forstærker. Effektiviteten sparer på elregningen, og du får også mulighed for at gemme forstærkeren væk bag en låge, bare du sørger for, at den har lidt luft omkring sig. 

Mere fra NAD

Brug for hjælp?

Spørg en af vores passionerede Hi-Fi eksperter eller snak med kundeservice.
Maskinoversættelse registreret

Ups. Det ser ud til, at du bruger et maskinoversættelsesværktøj til at vise denne side. Selvom det kan være praktisk, kan det føre til uventet opførsel og i nogle tilfælde gøre siden ustabil eller endda ubrugelig.

For den bedste oplevelse anbefaler vi, at du deaktiverer oversættelsesværktøjet. Hvis du vælger at fortsætte, skal du være opmærksom på, at visse funktioner måske ikke fungerer som forventet.