Gå til indhold

Radiant
Acoustics

high-end til fornuftig pris

Radiant Acoustics er meget mere end bare endnu et nyt højtalermærke. Det er resultatet af et usædvanligt tæt dansk samarbejde, hvor nogle af hi-fi-verdenens stærkeste kompetencer er samlet om én idé: at skabe højtalere med ægte high-end-præstationer, men uden det prisskilt, som normalt følger med.

I centrum står hi-fi-legenden Peter Lyngdorf. Som grundlægger af HiFi Klubben og DALI og som en af kræfterne bag blandt andet Lyngdorf Audio, Steinway Lyngdorf og Purifi Audio har han gennem årtier været med til at flytte grænserne for god lyd.

Med Radiant Acoustics samles de mange erfaringer i ét projekt, hvor udvikling, produktion og salg er tænkt sammen fra starten. Danske Purifi Audio leverer banebrydende højtalerteknologi, mens HiFi Klubben bidrager med årtiers erfaring, logistik og en direkte vej ud til musikelskere. I kraft af dette ekstremt effektive samarbejde kan flere af pengene bruges dér, hvor det betyder noget, nemlig lyden.

Lyden er
større
end højtaleren

Alverdens hi-fi-anmeldere – inklusive legendariske EISA – har allerede overgivet sig til disse helt unikke højtalere. Clarity-serien spiller ekstremt rent, dynamisk og naturligt med en næsten chokerende dyb og kontrolleret bas i forhold til størrelsen. Stemmer og instrumenter står frit, levende og tredimensionalt i rummet, og selv når du skruer op, formidles musikken med suveræn ro, præcision og detaljering.

Fra den superkompakte Clarity 4.2 over den lidt større Clarity 6.2 til gulvmodellen Clarity 66 er målet det samme: stor, fysisk og medrivende lyd med meget lav forvrængning og meget få kompromiser.

Alle skal kunne opleve
ægte high-end 

Men Radiant Acoustics handler ikke om teknik for teknikkens skyld. Det handler om at komme tættere på musikken og få præstationer, som normalt forbindes med langt dyrere high-end-løsninger. Clarity-højtalerne er skabt ud fra en tanke, som ligger dybt i HiFi Klubbens DNA: Rigtig god lyd skal ikke kun være forbeholdt de få – med Clarity-serien kan almindelige musikelskere også være med!

Du kan læse meget mere om de unikke og spændende teknologier i beskrivelserne af de enkelte Clarity-modeller.

Radiant Acoustics
Clarity

Testet og
anbefalet