

LEMUSHOME PianoMøbel med anlæg
Læs mere:
Beskrivelse
Lemus HOME Piano – kompakt og brugervenligt soundbar lydmøbel med subwoofer til musik og TV-lyd i høj kvalitet
Lemus HOME Piano er et kompakt og genialt udtænkt lydmøbel, som kombinerer en række af kvaliteterne fra det fuldvoksne Lemus HOME Classic lydmøbel med den nemme betjening, det diskrete design og den fyldige lyd fra en TV-soundbar med subwoofer.
Alt det nødvendige er bygget ind i Lemus HOME Piano, så du skal i bund og grund bare tilslutte TV og strøm – så er du kørende med flot og fyldig stereolyd, som giver eftertrykkeligt baghjul til selv rigtig gode TV-soundbarer. Her har du et seriøst bud på, hvordan du kan nyde musik og TV-lyd i høj kvalitet uden at få et synligt anlæg med kabler og højtalere ind i din boligindretning. Nemmere og mere elegant kan det næsten ikke gøres.
Robust finish og masser af kræfter
I forhold til de mere eksklusive Lemus HOME møbler er der på HOME Piano valgt finish i enten linoleum eller laminat, og frontstoffet er en standard type i stedet for eksklusivt Gabriel tekstil. Begge dele er med til at holde prisen nede, og du får stadig en særdeles flot finish, som både er miljøvenlig, bæredygtig, slidstærk og nem at rengøre.
Inde bag stoflågen finder du en bomstærk 8” subwoofer til bassen, som suppleres af to fuldtonehøjtalere i hver side. Bagest i møblet sidder det kompakte og avancerede forstærkermodul, som leverer masser af kræfter til musikken samt wi-fi og Bluetooth, så du kan streame et uendeligt univers af trådløs musik med det hele lige under fingerspidserne på din telefon eller tablet, for eksempel via Spotify Connect. Du får også et opbevaringsrum, hvor du kan placere din TV-boks, eller hvad du nu måtte have lyst til.
Supernem TV-lyd uden ekstra fjernbetjeninger
Med Lemus HOME Piano tilslutter du dit TV via et enkelt HDMI-kabel, så du kan styre lydstyrken fra din eksisterende TV-fjernbetjening eller fra den dedikerede Lemus HOME app. Du skal bare lave opsætningen én gang for alle, og så skal du aldrig mere tænke på besværlig betjening eller ekstra fjernbetjeninger, når du ser TV.
Den indbyggede forstærker tænder og slukker selvfølgelig automatisk, og hvis du skifter fra musik til TV-lyd eller omvendt, følger anlægget også automatisk med. Du behøver ikke andet end at sætte dig tilrette i sofaen og nyde den gode lyd, også når du lytter til musik. Du får også indgang til en ekstra lydkilde. I så fald skal du dog regulere lydstyrken via den dedikerede Lemus fjernbetjening, som fås separat. Fjernbetjeningen virker også, selvom stoflågen er lukket.
Lemus HOME Piano er 123 cm bredt og fås med finish i linoleum (flere farver) eller laminat (Polar White). Vægbeslag og stoflåge med sort tekstil medfølger, gulvstander og fjernbetjening fås som ekstratilbehør.



Test af LEMUS HOME Piano
Flere billeder af LEMUS HOME Piano

Highlights
- Komplet soundbar lydmøbel med anlæg og højtalere indbygget, klar til brug
- Indbygget 8” subwoofer
- Stor og fyldig stereolyd med masser af råstyrke
- Kan hænges på væg under TV eller placeres på gulvstander (ekstratilbehør)
- Elegant og slidstærk finish, stoflåge medfølger
- Maksimal belastning: 45 kg (monteret på gulvstander)
99 butikkerFind nærmeste butik
HiFi-Klubbens
Ekspertvurdering
- Komplet soundbar lydmøbel med anlæg og højtalere indbygget, klar til brug
- Indbygget 8” subwoofer
- Minimal kabelføring
- Stor og fyldig stereolyd med masser af råstyrke
- Kan hænges på væg eller placeres på gulvstander (ekstratilbehør)
- Opbevaringsrum til valgfri brug, f.eks. TV-boks eller spillekonsol
- Automatisk tænd/sluk og valg af lydkilde
- Kontrol af lyd via Lemus HOME app eller TV-fjernbetjening
- Indbygget wi-fi-streaming og Bluetooth
- Multirum via AirPlay 2 eller Chromecast built-in
- Tilslutning til ekstra lydkilde (analog/digital)
- Mulighed for rumkorrektion
- Elegant og slidstærk finish i linoleum eller laminat
- Stoflåge med sort tekstil medfølger, gulvstander fås som ekstratilbehør
Tekniske specifikationer
Integreret vægbeslag | Ja |
---|