HiFi Klubben

Gå til indhold
Lokale tilbud Gør et kup på udstillingsmodeller, udgåede produkter og overskudslager fra alle vores butikker. Læs mere

Multirum for begyndere

Nem trådløs musik i hele dit hjem

Med et multirums-musiksystem kan du fylde hele dit hjem med trådløs musik. Trådløse multirums-højtalere og musikafspillere i forskellige rum kan ”spille sammen” via dit wi-fi-netværk, og via en overskuelig app kan alle i familien styre musikken og lydstyrken individuelt i alle rum fra hver sin smartphone.

Stue, køkken, soveværelse, kontor, børneværelse, badeværelse, terrasse – multirum fylder hele din dag med trådløs musik!

En lækker trådløs oplevelse

Multirum fungerer så nemt og indlysende, at du vænner dig til det i løbet af nul komma fem. Sammenlignet med f.eks. trådløse Bluetooth-højtalere giver multirum en helt anden og bedre totaloplevelse. Din smartphone får ikke drænet batteriet, musikafspilningen bliver ikke afbrudt af telefonopkald, sms eller Facebook, og du slipper for at genoprette den trådløse forbindelse mellem smartphone og højtaler hver gang.

Men der er meget mere. Du kan udbygge dit multirums-system i det tempo, du har lyst til, og du skal ikke trække et eneste kabel fra rum til rum. Hvis du engang flytter, pakker du bare hele molevitten ned og tager det med dig til dit nye hjem.

Sådan kommer du i gang

For at komme i gang med multirum skal du bare bruge din smartphone, systemets egen app og en trådløs multirums-højtaler. Appen guider dig igennem opsætningen, og det er hurtigt klaret én gang for alle. Hvis det alligevel skulle drille lidt, hjælper vi dig selvfølgelig i HiFi Klubben.

Musikken spiller du direkte fra nettet (streaming), og det kan for eksempel være din favorit-radiostation eller musik fra en af de mange populære musiktjenester derude (Spotify, TIDAL, YouSee Musik, Deezer, Napster, Apple Music m.fl.). Et abonnement på sådan en tjeneste giver dig direkte adgang til mange millioner musiknumre, og det hele ligger lige under fingrene på din smartphone. Du behøver aldrig mere at købe en eneste CD.

Hvilket system skal jeg vælge?

I HiFi Klubben kan du vælge mellem tre forskellige komplette multirums-systemer, nemlig Sonos, HEOS by Denon og Bluesound. Hvert system har sine specielle fordele og begrænsninger, så det er helt op til netop dit behov, hvilken løsning der er den rigtige for dig. Uanset hvad du vælger, virker systemerne i praksis på næsten samme måde, og alle systemer tilbyder både trådløse højtalere, TV-højtalere og vaskeægte hi-fi-løsninger til de helt store musikoplevelser.

 

Vi bruger småkager, aka cookies (informationskapsler), så du bl.a. kan bruge vores netbutik. Vi bruger dem også til at finde ud af, hvordan vores netsider bliver brugt, så vi hele tiden kan forbedre os, selvfølgelig imens vi lytter til vores favoritmusik. Ved at fortsætte accepterer du alt dette. Læs mere om cookies her