HiFi Klubben

Gå til indhold
Lokale tilbud Gør et kup på udstillingsmodeller, udgåede produkter og overskudslager fra alle vores butikker. Læs mere

HEOS – så nemt kommer du i gang

HEOS by Denon er et helt komplet multirums-system med lækre og brugervenlige løsninger til både trådløs musik, hi-fi, TV og hjemmebio. Du skal bare vælge, hvor du vil starte – så kører resten som en leg.

For at komme i gang med HEOS skal du bruge din smartphone, dit trådløse hjemmenetværk (wi-fi) og en streamingtjeneste, du kan spille din musik fra (Spotify, TIDAL, Napster, Deezer m.fl). Musikken vælger du direkte i HEOS-appen, uanset om du vil høre radio over nettet eller spille fra en streamingtjeneste. Når det er på plads, kan du vælge mellem flere forskellige HEOS-løsninger, som du senere kan kombinere på kryds og tværs.

heos7_1800x1300.jpg

Trådløs højtaler – nemt og fleksibelt

HEOS har trådløse højtalere til både små og store rum, og til den kompakte HEOS 1 kan du endda få et smart batterimodul, så du også kan spille trådløs musik ude på terrassen og andre steder, hvor der ikke lige er en stikkontakt ved hånden. De større modeller HEOS 3, HEOS 5 og HEOS 7 spiller højere og mere fyldigt og er en handy løsning til for eksempel køkken, arbejdsværelse, børneværelse og soveværelse.

Vil du have den store lyd og stadig være helt trådløs, kan du sætte to ens HEOS-højtalere op til at spille højre og venstre kanal i stereo. På den måde får du en meget mere realistisk lydoplevelse end med én højtaler, og det er et godt alternativ i mange rum, hvor du ikke har lyst til at have et separat anlæg stående.

Hi-fi-anlæg med HEOS – en drøm for musikelskere

Der er stadig ikke noget, der overgår et rigtigt anlæg med rigtige hi-fi-højtalere, når det handler om god lyd og store musikoplevelser. Så det er stadig nummer ét til stuen, eller hvor du nu går hen, når du virkelig har lyst til at lytte til musik. HEOS kan klare denne opgave på flere elegante måder, alt efter dit behov.

HEOS Amp er et trådløst minianlæg med indbygget forstærker, så du bare skal tilkoble to hi-fi-højtalere efter dit eget valg. Når først det er sat op, er det lige så nemt at bruge som en trådløs højtaler, men du får langt bedre lyd. Det EISA-vindende CEOL N10 minianlæg fra Denon giver dig indbygget HEOS, og her får du også indbygget CD-afspiller, FM-radio, digital tilslutning for TV-lyd og mange andre lækre finesser. En kompakt, letbetjent og særdeles velspillende løsning, som kan klare de fleste behov.

Vil du have endnu mere? Så kan du få HEOS i fuld størrelse med Denons DNP-800 musikstreamer og den matchende forstærker PMA-800. Her får du den store stærke lyd, som du kender fra det traditionelle stereoanlæg, men du får samtidig også alle de smarte nye muligheder og den lækre trådløse betjening. Det bedste fra det gamle og det nye musikunivers på én gang!

Alle disse løsninger (inkl. hjemmebio-løsningen nedenfor) er fuldstændig integrerede med resten af HEOS-systemet, så du frit kan tilføje trådløse højtalere i andre rum. Og både du og resten af familien kan styre hele molevitten fra hver jeres HEOS-app.

heoshomecinemahs2_1800x1300.jpg

Hjemmebio med HEOS – den komplette løsning

En lang række Denon surround-receivere har indbygget HEOS, så du får multirums-musik med i købet. Hvis du både er vild med hjemmebio og musik, så er dette den helt perfekte løsning. Når du ikke ser film, kan du lytte til trådløs musik i meget høj kvalitet, og det hele kører direkte fra din HEOS-app, så du aldrig vil tænke over, at du faktisk sidder og styrer et komplet hjemmebio-anlæg. Alt det har Denon tænkt på for dig.

Foretrækker du en soundbar-løsning, kan du vælge mellem to lækre HEOS-modeller – HEOS HomeCinema HS2 og HEOS Bar – som giver dig flot TV-lyd og masser af spændende muligheder, for eksempel trådløs subwoofer og mulighed for trådløse surround-baghøjtalere.

 

 

HEOS til mindre rum

En trådløs højtaler giver dig nem musik uden separat anlæg. Små højtalere (eventuelt med batteridrift) til små rum, større højtalere til større rum.

HEOS til store musikoplevelser

Et rigtigt hi-fi-anlæg med to højtalere er stadig den bedste vej til de helt store musikoplevelser. HEOS har både trådløse minianlæg og full-size løsninger.

HEOS i din hjemmebiograf

En lang række Denon surround-receivere har indbygget HEOS, så du får multirums-musik med i købet. Den unikke HEOS AVR gør det nemmere end nogensinde.

HiFi Klubben bruger cookies til statistik og til at forbedre din brugeroplevelse på vores hjemmesider. Ved at klikke videre på siden accepterer du brugen af cookies. Læs mere om cookies her