Gå til indhold
Hjemmebio-receiver

Denon AVR-X580BT

Fordele

  • 5.1-kanals receiver med tilslutning for 2 subwoofere
  • Indbygget FM-radio med RDS
  • Setup Assistant med Room EQ
  • 4 x HDMI-ind (8K)
  • HDMI 2.1 med HDCP2.3, 8K/60, 4K/120, Dolby Vision, HDR 10+, Dynamic HDR, HLG, eARC, CEC, ALLM, QFT, VRR
  • Indbygget Bluetooth med remote app
  • USB-ind på front til afspilning af lagrede musikfiler
  • Smart ECO mode for op til 50% energibesparelse
  • 4 personlige brugerindstillinger med kvik-valg
  • Dybde kun 33 cm

Begrænsninger

  • Kun 5 forstærkerkanaler
  • Ikke indbygget wi-fi med HEOS, AirPlay eller Spotify
  • Ikke Dolby Atmos eller DTS:X
  • Ikke Audyssey digital rumkorrektion
  • Ikke dedikeret pladespillerindgang
  • Forstærkerdel og video-opskalering på mere basalt niveau i forhold til de større AVR-modeller
  • Ikke stemmestyring

Denon AVR-X580BT – 5.1 kanals surround-receiver med 70 hi-fi watt, 8K / HDMI 2.1, avanceret gaming, FM-radio og Bluetooth

AVR-X580BT er surround-receiveren til dig, der vil have ægte HD-hjemmebio, brugervenlig betjening, høj lydkvalitet og de vigtigste nye tekniske standarder, uden at det bliver dyrere eller mere kompliceret end absolut nødvendigt. En gennemtænkt grafisk brugerflade med hjælpeguide plus auto-setup med mikrofon gør det nemt at få anlægget til at spille korrekt, også selvom du ikke har tidligere erfaring med surround-hjemmebio.

Du kan nøjes med ét signalkabel til dit TV (Audio Return Channel), og dine apparater kan også snakke sammen via HDMI, så du kan klare de daglige betjeningsfunktioner fra TV’ets originale fjernkontrol. En ekstra bonus er den begrænsede dybde på kun 33 cm, som gør det ekstra nemt at finde plads til AVR-X580BT i reolen.

HDMI 2.1 med 8K, eARC og alt til film, TV og gaming i højeste billedkvalitet

I bedste Denon-tradition er AVR-X580BT pakket til randen med de nyeste og lækreste HDMI-features. Du får HDMI 2.1 med fuld 8K-understøttelse, så du er helt klar til fremtidens fabelagtige billedkvalitet, uanset om signalet kommer fra en video-streamingtjeneste eller en spilkonsol som PS5 eller Xbox.

Via eARC kan du føre lydsignalet retur i optimal kvalitet fra dit TV via HDMI-kablet, så du også kan få den allerbedste lydoplevelse fra Netflix og alle de andre højopløste videotjenester på nettet. Med streaming og dagens kæmpestore TV på 75” eller endnu større behøver du ikke længere projektor og Blu-ray afspiller for at få en fed hjemmebiograf. AVR-X580BT er klar til det hele, uanset hvilken løsning du vælger.

Klar til trådløs musik med Bluetooth

AVR-X580BT har indbygget Bluetooth, så du kan spille musik trådløst fra din telefon, tablet eller computer. Denon har endda udviklet deres helt egen Bluetooth-app til AVR-X580BT, så du også kan styre de grundlæggende funktioner på receiveren fra din smartphone (f.eks. tænd/sluk, volumen og lydkilde).

*OBS: De opgivne 70 watt er målt som reelle hi-fi-watt (8 ohm, 20-20.000 Hz, lav forvrængning, to kanaler i drift). Målt på samme måde som nogle konkurrenter gør det (1 kHz hyletone i én kanal), yder AVR-X580BT hele 140 watt. Vær opmærksom på dette, når du sammenligner!

Denon AVR-X580BT fås i sort finish. 

Alt det nødvendige til daglig brug

AVR-X580BT har indbyggede dekodere for de fleste HD-audioformater inklusive Dolby True HD og DTS-HD. Med fire personlige brugerindstillinger kan du lave dine helt egne opsætninger til musik og filmlyd og skifte imellem dem med et enkelt tryk på en knap.

Ønsker du på et tidspunkt at udvide med ægte streaming via wi-fi og evt. multirum, så kan du vælge at tilslutte en musikstreamer til AVR-X580BT. Det kan være en Denon streamer til deres eget HEOS-system eller en tilsvarende fra Bluesound, Sonos eller Argon Audio. Ved du allerede nu, at du vil den vej, kunne det være en god idé at tjekke en af Denons lidt større modeller, hvor du mod en lille merpris får indbygget trådløs musikstreaming via HEOS.

Høj brugervenlighed og nem opsætning

Allerede under installationen kan du nyde den gennemtænkte grafiske brugerflade. Når du første gang tilslutter AVR-X580BT til dit TV eller projektor, starter Denons ”Setup Wizard”, som trin for trin guider dig igennem samtlige nødvendige indstillinger til højtalere, rumkorrektion, netværk og tilslutninger. Højtalerterminalerne sidder vandret, så du kan se det hele ovenfra, og farvekoder gør også det hele meget enklere. Tilsvarende kan du farvekode kablerne med de medfølgende labels.

8K-video og kun ét HDMI-kabel til dit TV

AVR-X580BT har 4 HDMI-indgange med HDCP2.3, 8K og HDMI-repeater. Det betyder i praksis, at du kan tilslutte dine digitale billedkilder til receiveren (inkl. 8K) og sende billedet videre til dit TV eller projektor i bedst mulige kvalitet via ét enkelt kabel. Med Audio Return Channel kan du tilmed sende lyden fra dit TV retur til receiveren via det samme HDMI-kabel.*

* Kræver at TV’et også understøtter ARC/eARC.

Mere fra Denon

Ydelse

Udgangseffekt (8 ohm, 2 kanaler)70 watt
Udgangseffekt (6 ohm, 1 kanal)140 watt
Udgangseffekt (6 ohm, 2 kanaler)90 watt
Forstærker kanaler5

Billede

Video D/A konverterNej
Video skaleringJa
ISF certificeretNej
Video opskalering/processorJa

Produktdata

StemmestyringNej
FjernbetjeningJa
TimerJa
Radio typeFM
Audyssey AppNej
Bi-ampingNej
Automatisk tænd/slukJa

Tilslutninger

UdvidelsesmodulerNej
HDMI indgange4
HDMI udgange1
HDMI ARC/CECJa
D/A konvertering audioJa
HDCP version2.3
LydudgangHovedtelefon
LydindgangCoaxial, Optisk, Analog RCA
Indgang (andet)USB A
BilledeindgangHDMI

Formater

Audio formaterMP3, WMA, AAC, ALAC , FLAC, WAV
Audio dekoderDolby TrueHD, DTS-HD Master, DTS

Energi

Standby forbrug0,5 watt

Dimensioner og design

FarveSort
Vægt (kg)16,5
Bredde (cm)43,4
Højde (cm)15,2
Dybde (cm)33
Højde emballage (cm)90
Længde emballage (cm)90
Vægt emballage (kg)16,8
Bredde emballage (cm)90

Generelle egenskaber

Grafisk brugerflade (GUI)
Farvekodede højtalerterminaler (labels til kabler medfølger)
HDMI 2.1 med HDCP2.3, 8K/60Hz pass-through, eARC, Deep Color, xvYCC, 4:4:4 Pure Color sub-sampling, BT.2020 pass-through, Auto Lipsync og HDMI-CEC
HDMI 2.1/8K samt 4K/120 understøttes på alle HDMI-indgange og på HDMI-ud
Understøtter Dolby Vision / HDR 10+ / Dynamic HDR / HLG
Avanceret gaming via HDMI med 4K/120Hz pass-through, ALLM (Auto Low Latency Mode) / QFT (Quick Frame Transport) / VRR (Variable Refresh Rate)
HDMI pass-through også i standby
Setup Assistant med Room EQ
Indgange kan navngives individuelt
4 personlige brugerindstillinger
Understøtter ”Gapless” musikafspilning (uden ophold mellem numre)
Pure Direct (Tone Defeat)
Compressed Audio Restorer
Målemikrofon, mikrofonholder og fjernbetjening medfølger (RC-1254)
App-fjernbetjening via Denon 500 Series Remote App (Bluetooth)
ECO mode med auto-standby
Energiforbrug max / tændt / tændt ECO mode: 310 watt / 35 watt / 26 watt
Energiforbrug standby / CEC standby: 0,1 watt / 0,5 watt

Vil du opleve produktet?

Book en demonstration

Denon AVR-X580BT

Hos HiFi Klubben kan du opleve produkterne med dine egne øjne og ører, inden du handler. Du kan endda arrangere tid til personlig demonstration. Dette gør det lettere for dig at vælge det rigtige.