Det er fantastisk at kunne finde næsten al musik på få sekunder. Et nyt album, en gammel favorit, en liveoptagelse fra den anden side af kloden eller en playliste til fredag aften. Alt ligger lige under dine fingerspidser på mobilen.
Men din mobil er ikke et anlæg, og en lille trådløs højtaler kan ikke trylle stor lyd ud af ingenting. Hvis du virkelig vil høre musikken, mærke bassen, fornemme rummet omkring vokalen og få gåsehud af detaljerne, skal lyden have bedre betingelser.
Fra mobilen til
rigtig hi-fi
Fælles for mulighederne er, at du stadig får den nemme betjening, du kender fra streaming. Du finder musikken på mobilen, vælger album eller playliste og styrer det hele fra sofaen. Forskellen er, at musikken nu bliver gengivet gennem udstyr, der er udviklet til at få langt mere ud af den.
Har du
allerede et anlæg?
Har du allerede et godt stereoanlæg, behøver du ikke starte forfra. En dedikeret musikstreamer kan være den oplagte opgradering, hvis du gerne vil have streaming ind i dit eksisterende setup.
Du kobler streameren til anlægget på samme måde som en CD-afspiller, pladespiller eller anden lydkilde. På den måde kan du beholde det, du allerede er glad for:
- Dine nuværende højtalere
- Din forstærker
- Den lyd, du allerede holder af
Du tilføjer bare en moderne musikkilde, som giver anlægget adgang til et stort trådløst musikunivers. Det er en af de store fordele ved hi-fi. Du behøver ikke skifte alt ud på én gang, men kan bygge videre på det, du allerede har.
God lyd fortjener et
godt anlæg
Det behøver ikke være et stort, klassisk stereoanlæg. Det vigtigste er at finde en løsning, hvor streaming, forstærkning og højtalere spiller sammen – og som passer til dig, dit hjem og den måde, du lytter på.
Måske vil du bare have bedre lyd end mobilen og den almindelige trådløse højttaler. Måske vil du give et eksisterende anlæg nyt liv. Eller måske vil du bygge et seriøst stereoanlæg helt fra bunden.
Uanset udgangspunktet kan streaming og hi-fi sagtens gå hånd i hånd. Du får den nemme adgang til al din musik og samtidig muligheden for at opleve den med den fylde, dynamik og detaljegrad, som den fortjener.





































































































































































