Gå til indhold
Bluetooth receiver

Essentials BT3 Connect

Nyhed
En smart lille boks med masser af muligheder. Du kan for eksempel få Bluetooth på din pladespiller, så du kan lytte til vinyl på trådløse høretelefoner. Lyden er fin, og du får både analog og digital tilslutning.

Fordele

  • Indbygget to-vejs Bluetooth i høj kvalitet (inkl. aptX HD)
  • Højkvalitets Bluetooth-modul
  • Indbygget D/A-konverter (op til 24-bit/96kHz)
  • Særdeles nem i opsætning og brug
  • Både analog og optisk digital audio ind/ud*

Begrænsninger

  • Ikke indbygget volumenkontrol
  • Ikke aptX Lossless Bluetooth

Essentials BT3 Connect – Bluetooth-sender, Bluetooth-modtager og D/A-konverter med utallige smarte muligheder

BT3 Connect er D/A-konverter, Bluetooth modtager og Bluetooth sender i én boks, så du blandt andet kan opgradere dit anlæg til trådløs musikafspilning via din telefon (iOS/Android). BT3 Connect er økonomisk og nem at bruge i utallige smarte kombinationer.

Hvis du drømmer om at kunne høre din pladesamling på et sæt trådløse høretelefoner, så er BT3 Connect som sendt fra himlen. Den kan sende lyden fra enhver pladespiller (med RIAA-forstærker) til dine trådløse høretelefoner nemt og enkelt via Bluetooth. Du slipper altså helt for at skulle bruge et separat trådløst anlæg som mellemstation for lyden.

Du kan også bruge BT3 Connect, hvis du vil afspille lyden fra din pladespiller på et trådløst anlæg et andet sted i dit hjem. Eller hvad med at sende din TV-lyd til et sæt trådløse høretelefoner? BT3 Connect giver dig utallige trådløse kombinationer med Bluetooth-senderen

Afspil trådløs musik fra smartphone, tablet og PC/Mac

Med BT3 Connect kan du afspille trådløs musik til dit eksisterende hi-fi-anlæg via smartphone, tablet og PC/Mac via Bluetooth. Så kan du nyde trådløs lyd fra for eksempel streamingtjenester og youtube uden at skulle investere i et helt nyt anlæg.

Det indbyggede high-end Bluetooth-modul sørger for, at du kan afspille alt din trådløse musik i høj kvalitet, inkl aptX HD, hvis din telefon understøtter formatet.

Få flot TV-lyd med indbygget D/A-konverter

BT3 Connect kan også bruges som almindelig D/A-konverter, hvis du for eksempel ønsker at høre din TV-lyd over et anlæg, der ikke er udstyret med optisk indgang. Her bruger du BT3 Connect som en adapter mellem TV’ets optiske kabel og anlæggets analoge kabel. Den indbyggede D/A-konverter understøtter opløsninger helt op til 24-bit/96kHz.

Essentials BT3 Connect fås i sort finish.

Mere fra Essentials

Brug for hjælp?

Spørg en af vores passionerede Hi-Fi eksperter eller snak med kundeservice.