- Forside›
- Højtaler›
- Kompakt højtaler›
- DALIOBERON3WA
DALI OBERON 3
Fordele
- Flot bas og råstyrke for en kompaktmodel
- Fine allround-kvaliteter til både musik og filmlyd
- SMC-magnetsystem i bas/mellemtone-enhed
- Velbygget med flot finish
- Nem at drive selv med almindelige forstærkere og receivere
Begrænsninger
- Mangler den allerdybeste bas
- Kræver en del effekt for at spille rigtig højt
- Ikke højglansfront eller finish i ægte træfiner
- Der findes mere kompakte alternativer

Slagelse
DALI OBERON 3 – råstærk kompakthøjtaler med avanceret teknik og flot hi-fi-lyd
OBERON 3 er en råstærk og særdeles velspillende kompakthøjttaler, som uden problemer kan fylde en almindelig stue med musik eller filmlyd i rigtig flot kvalitet. 7” bas/mellemtone-enheden er hentet fra den store OBERON 7 gulvhøjttaler, og du får derfor bl.a. membran med ægte træfiber og avanceret SMC-magnetsystem for krystalklar mellemtone. Ultra-letvægtsdiskanten sørger for masser af luft og detaljer i lyden. Denne kombination er afstemt så vellykket, at OBERON 3 lyder langt større, end den faktisk er.
OBERON 3 er på alle måder et kvalitetsprodukt, som vil give dig masser af ejerglæde og musikalske oplevelser. Finishen er af høj klasse med elegant afrundet stoffront, og ligesom de andre OBERON-højtalere vil OBERON 3 give imponerende lydmæssige resultater selv på anlæg i økonomiklassen. Sæt den på en hylde eller på et stativ, og forbered dig på at blive imponeret!
Hvis du har et meget stort lytterum – eller bare vil have endnu mere og bedre bas – kan du selvfølgelig altid supplere med en god subwoofer, og her kan du vælge mellem flere stærke modeller fra DALI.
OBERON 3 fås med finish i sort ask, mat hvid, mørk valnød og lys eg.
OBERON – seriøs kvalitet og flot finish i budgetklassen
OBERON er en komplet og alsidig højtalerserie til dig, der gerne vil have overbevisende hi-fi-lyd og flot finish til en fornuftig pris. Endnu en gang har DALI formået at udnytte deres geniale SMC-magnetmateriale (Soft Magnetic Compound), så du får en forbløffende klar og musikalsk lyd, uanset hvad du lytter til.
Alle enheder er specialudviklet til OBERON og håndsamlet på DALIs egen fabrik. Designet er også frisket op med nye finishes, elegant afrundede stoffronter og solid aluminiumsfod på gulvmodellerne. Med OBERON har du garanti for store lytteoplevelser og masser af ejerglæde, uanset om du har valgt en kompakt model til gulvstander, en flad og diskret væghøjtaler eller et tungt surroundsystem med store gulvhøjtalere i front.
SMC – et unikt magnetmateriale
Bas/mellemtone-enhederne i OBERON bruger en forenklet udgave af DALIs revolutionerende og patentanmeldte ”Linear Drive” SMC-magnetsystem, som oprindelig blev brugt i topserien EPICON og senere redesignet til RUBICON og OPTICON.
SMC-materialet er baseret på presset jernpulver, og det er så lidt elektrisk ledende (1.000-10.000 gange mindre end jern), at der ikke opstår forvrængning som følge af hvirvelstrøm i spolens kerne. SMC eliminerer en lang række forvrængningsprodukter, som traditionelle magnetsystemer må slås med. Samtidig er det formbart og kan støbes i præcis den form, man måtte ønske.
Ud over den meget lave forvrængning har højtalerenhederne også en mere jævn og ”forstærkervenlig” impedanskurve uden de dyk og fasevinkler, som kan gøre nogle konkurrerende produkter særdeles strømkrævende. Det betyder, at du får meget friere hænder i dit valg af forstærker. En OBERON-højtaler kan levere strålende præstationer i et ganske almindeligt anlæg, og det bliver bare endnu bedre sammen med virkelig godt grej.
Low-loss – dynamik og detaljer ved ethvert volumen
De rødbrune bas/mellemtone-enheder med ægte træfiber i membranerne er blevet et af DALIs varemærker, og de bruges i selv deres allermest eksklusive serier. En træfiber-membran er uhyre stærk og stiv, og den er samtidig omkring 30% lettere end de typiske alternativer. Sammen med det stærke magnetsystem og det meget fleksible ”low-loss” kantophæng giver det en ”motor”, som reagerer hurtigt og præcist på selv de mindste signaler.
”Low-loss”-princippet giver både mange detaljer og en hurtig og præcis bas, men det får også højtaleren til at lyde godt ved lave lydstyrker, fordi membranen ikke først skal ”skubbes i gang”, før den spiller. Du kan derfor glæde dig til, at stilfærdig baggrundsmusik også pludselig lyder supergodt – helt uden brug af tonekontroller, loudness og lignende elektroniske lappeløsninger.
Ultralet diskant med avancerede løsninger
OBERON-diskanten er en specialdesignet ultraletvægts 29 mm softdome, der rækker meget højt op i frekvens. En af måderne til at nå dette mål er brugen af kobberbeklædt aluminiumstråd til svingspolen i stedet for ren kobber. Denne ultralette svingspole arbejder i en meget kraftig ferrit-magnet, som holder alle bevægelser under jernhård kontrol. Hjulpet af en ultratynd magnetisk olie i svingspolegabet, som både forbedrer køling og kontrol.
Den elegante og omhyggeligt beregnede kant omkring letvægtsmembranen sikrer en meget fin spredning af lyden. Det betyder, at du ikke behøver at sidde lige foran højtalerne for at få et overbevisende stereoperspektiv. Her kan hele familien lytte med, uden at nogen går glip af noget.
Stift og resonansdødt kabinet med perfekt timing
Det stilrene og solide OBERON-kabinet er udført i MDF (Medium Density Fibre), og enhederne er skruet direkte ind i frontbaflen. Dette sker via raffinerede udfræsninger, som både giver elegant forsænkning, optimal stabilitet og maksimal luftpassage på enhedernes bagside.
Dæmpemateriale og afstivning er placeret præcis dér, hvor det gør mest gavn – alle andre steder har den frie luftgennemstrømning første prioritet, og det gælder også placeringen af refleksporten direkte bag hver basenhed. Nogle andre producenter har en helt anden tilgang til kabinetdæmpning, men DALI har forlængst bevist, at deres princip fungerer i praksis og kompletter den samlede low-loss-tænkning.
Nederst i kabinettet er delefilteret monteret direkte bag på terminalerne, så den elektriske signalvej bliver kortest mulig. Selve terminalskruerne er af meget høj kvalitet, og de tillader flere typer af kabeltilslutninger, samtidig med at de sikrer optimal kontakt i hele højtalerens levetid.
Brug for hjælp?
Du er altid velkommen til at kigge forbi og høre det, vi har i butikken. Hvis du booker en demo, sørger vi for at gøre lidt ekstra ud af oplevelsen og have grejet klar, når du kommer
Tilbehør til DALI OBERON 3
Essentials Classic Speaker Cable 1 (1)Højtalerkabel55,- / Meter2364.6236 anmeldelser51724423172411
Essentials Classic Speaker Cable 2 (1)Højtalerkabel90,- / Meter2564.7256 anmeldelser51924483132211
Essentials Prime Speaker Cable (1)Højtalerkabel130,- / Meter4334.8433 anmeldelser53484663162211
AudioQuest Rocket 11 (1)Højtalerkabel159,- / Meter1504.8150 anmeldelser5123418382110
Essentials Basic Banana (Hvid)Bananstik140,- / Sæt7144.7714 anmeldelser55644883492617
Essentials Classic Banana (Hvid)Bananstik280,- / Sæt4434.8443 anmeldelser53644593122414
DALI CONNECT STAND E-601 (Sort)Højtalerstander1.999,- / Sæt804.480 anmeldelser5534133102212
Kun Outletoutlet - Spar 30%Essentials STATIV 62 (Sort)Højtalerstander1.399,- / SætFør 1.999,-474.647 anmeldelser53548332110
Essentials STEL 57 (Sort)Højtalerstander1.399,- / Sæt294.429 anmeldelser51943372010
Essentials Damping Feet (Light)Dæmpningsfødder299,- / Sæt944.694 anmeldelser571413392110
Spiller godt med

Bluesound POWERNODE EDGE (N230) (Sort)Kompaktanlæg med Streaming5.299,-2384.6238 anmeldelser51784443102313
Denon PMA-900HNE (Premium Silver)Integreret forstærker6.999,-3474.8347 anmeldelser5284451382212
Argon Audio SA1 MK2 (Sort)Integreret forstærker2.799,-2554.7255 anmeldelser5192449392114
Spar 21%Denon RCD-M41 (Sort)Kompaktanlæg2.199,-Før 2.799,-1504.7150 anmeldelser5115433302210
Spar 15%Denon CEOL RCD-N12DAB (Sort)Kompaktanlæg med Streaming4.499,-Før 5.299,-6694.7669 anmeldelser548341533262413
DALI SUB E-9 F (Sort)Subwoofer5.199,-2664.8266 anmeldelser5228429362112
DALI SUB E-12 F (Satin Black)Subwoofer6.699,-2204.8220 anmeldelser5190421372012
Anbefalede alternativer
Spar 17%DALI OBERON 1 (Mørk valnød)Kompakt højtaler2.998,- / ParFør 3.598,-4074.8407 anmeldelser5324472382112
Argon Audio FORUS 5 (Sort)Kompakt højtaler1.998,- / Par1614.7161 anmeldelser5119433382011
DALI Opticon 2 MK2 (Sort ask)Kompakt højtaler9.398,- / Par1664.9166 anmeldelser5147416332010
Bowers & Wilkins 606 S3 (Sort)Kompakt højtaler7.998,- / Par1744.9174 anmeldelser5159413322010
DALI OBERON 5 (Sort ask)Gulvhøjtaler6.798,- / Par4464.9446 anmeldelser5393445372011
Spar 17%DALI OBERON 7 (Mørk valnød)Gulvhøjtaler7.498,- / ParFør 8.998,-4464.8446 anmeldelser5393442372212















