Gå til indhold
Argon Audio
Integreret forstærker

Argon Audio SA2

3.499,-stk
Blå
Forventes på lager 19. juli 2024
  -
Superkompakt forstærker med indbygget wi-fi musikstreaming, nem TV-lyd via HDMI og indgang til pladespiller. Vælg selv dine hi-fi-højtalere.
Læs mere om produktet

Læs mere:

Beskrivelse

Argon Audio SA2 – superkompakt stereoforstærker med suveræn lyd, wi-fi musikstreaming, HDMI til nem TV-lyd og indgang til pladespiller

  • Superkompakt design og ægte hi-fi-lyd
  • Trådløs musik via Chromecast, AirPlay 2, Spotify Connect, Bluetooth m.m.
  • Mange smarte muligheder for trådløs musik i flere rum (multirum)
  • HDMI-indgang til nem digital TV-lyd
  • Dedikeret indgang til pladespiller (MM)

Argon Audio SA2 er en superkompakt og utrolig velspillende stereoforstærker med indbygget musikstreaming via wi-fi. Med både Chromecast, AirPlay 2 og Spotify Connect har du alt, hvad du skal bruge til at spille din musik trådløst i ægte hi-fi-kvalitet med fuld kontrol fra din telefon. HDMI-tilslutning til TV-lyd, indgang til pladespiller og indbygget Bluetooth er prikkerne over i’et, som gør SA2 til et regulært hit i prisklassen.

OBS: Chromecast vil blive tilføjet som gratis opdatering efter introduktionen.

Når du streamer via wi-fi, får du hørbart bedre lyd end med Bluetooth, musikken bliver ikke afbrudt af opkald, og du undgår at dræne batteriet på din telefon. Du får samtidig multirum med både Chromecast og AirPlay2, så du kan streame musikken til matchende trådløse højtalere i andre rum, også samtidig med at du spiller på anlægget. En lækker finesse, ikke mindst når du har gæster og gerne vil have musikken ud i hele dit hjem.

SA2 spiller så krystalklart, musikalsk og dynamisk, at du uden betænkeligheder kan kombinere den med et sæt virkelig gode hi-fi-højtalere, for eksempel fra DALI eller Bowers & Wilkins. De 2 x 100 watt (4 ohm) er imponerende strømstærke, så du kan drive selv et par krævende gulvmodeller i en kvalitet, som du skal høre for at tro på det.

Supernem TV-lyd i topkvalitet via HDMI

SA2 har HDMI-indgang, så du bare skal tilslutte dit TV med et HDMI-kabel én gang for alle – så har du TV-lyd i topkvalitet på anlægget, og du kan styre lydstyrke m.m. via din eksisterende TV-fjernbetjening. Det hele tænder og slukker endda automatisk, så du får lige så nem betjening som med en soundbar. Men lydkvaliteten er lysår bedre!*

SA2 kan tænde helt automatisk fra standby fra alle indgange (bortset fra pladespiller). Det betyder, at du altid får lyd i topkvalitet – uden besvær og uden ekstra fjernbetjeninger. Hvad kan du næsten ønske dig mere?

Argon Audio SA2 fås i flere farver. Fjernbetjening i aluminium medfølger.

*Argon Audio SA1MK2 oplever HDMI-udfald, når den er forbundet til Samsung-TV fra 2023 og 2024. Argon Audio arbejder aktivt på en firmwareopdatering for at løse dette problem.

Det bedste fra digital og analog i én forstærker

Den fremragende lydkvalitet i SA2 bygger på et digitalt indgangsmodul med avanceret digital volumenkontrol i kombination med en analog switching-forstærker, også kendt som Klasse D. Dette princip kaldes ofte en ”hybrid digital forstærker”, og det dækker ganske godt tankegangen bagved. Her har man nemlig taget det bedste fra begge verdener og udnyttet det maksimalt.

SA2 er spækket med eksklusive og avancerede tekniske løsninger, som allesammen bidrager til den utrolig høje lydkvalitet. Fuldt balanceret signalvej fra DAC til højtalerterminaler, separate strømforsyninger for digitale og analoge kredsløb, eksklusive japanske long-life kondensatorer og en effektiv beskyttelse mod overbelastning, som ikke samtidig forringer lyden.

State-of-the-art strømforsyning

Den aktive strømforsyning i SA2 er langt mere kompakt end en traditionel type med kobber-transformator, men den yder alligevel højere, er utroligt støjsvag og samtidig urokkeligt stabil over for de uundgåelige spændingsudsving på lysnettet. Ud over den høje lydkvalitet er en anden fordel ved konstruktionen, at den er utroligt effektiv. Her omsættes langt mere af den brugte energi til lyd i forhold til strømforsyningen i en traditionel analog forstærker.

På trods af den moderate effektopgivelse på 100 watt (4 ohm) kan strømforsyningen i SA2 yde hele 400 watt, og den er samtidig næsten immun over for impedansudsving i de tilsluttede højtalere. Selvom impedansen skulle dykke helt ned omkring 2 ohm – hvilket er ren gift for mange konkurrerende produkter – forbliver forstærkeren helt stabil og bevarer sin fornemme musikalitet. 

HiFi Klubbens
Ekspertvurdering

Fordele

  • Superkompakt og stilrent design
  • Imponerende lydkvalitet og råstyrke til prisen
  • Indbygget wi-fi, Chromecast, AirPlay 2, Spotify Connect, DTS Play-Fi og Bluetooth
  • Mange smarte muligheder for trådløs musik i flere rum (multirum)
  • HDMI-indgang til nem TV-lyd i topkvalitet
  • Tilslutninger for både digitale og analoge musikkilder
  • Dedikeret indgang til pladespiller (MM)
  • Understøtter HD-stereolyd op til 24-bit/192kHz
  • Pre-out til subwoofer, høretelefon-forstærker eller separat effekttrin
  • Meget lavt strømforbrug

Begrænsninger

  • Ikke frontdisplay
  • Ikke aptX Bluetooth
  • Ikke udgang til høretelefoner
  • Ikke stemmestyring
  • Et ægte multirums-system har flere trådløse muligheder

Tilbehør til Argon Audio SA2

Tekniske specifikationer

Udgangseffekt 4 ohm2 x 100 watt (0,0045% THD+N) watt
Udgangseffekt 8 ohm2 x 50 watt (0,0045% THD+N) watt
Forvrængning (THD)0,03%
Dynamisk effekt50-100 watt

Anbefalede produkter