Gå til indhold
Argon Audio
Signalkabel (Sæt)

Argon Audio Audio Black Edition IN1

399,-Sæt

Produktet er ikke længere tilgængeligt i den valgte farve/variant

Black Edition IN1 er et avanceret signalkabel, som med sine eksklusive tekniske løsninger kan matche kravene fra selv meget kræsne audiofile ører. Du får blandt andet forsølvede OFC-ledere og eksklusive rhodium-belagte stik.
Læs mere om produktet

Læs mere:

Beskrivelse

Argon Black Edition IN1 – avanceret signalkabel med audiofile kvaliteter
Black Edition IN1 er et avanceret signalkabel, som med sine eksklusive tekniske løsninger kan matche kravene fra selv meget kræsne audiofile ører. For at sikre en perfekt signaloverførsel er OFC-kobberlederne forsølvede, og kontaktfladerne på de overdådige messingstik er belagt med kostbart rhodium – en detalje, som normalt er forbeholdt rendyrkede high-end-kabler.

Hvis du vil give dine ører og dit anlæg den ultimative kabelgave uden at dykke virkelig dybt ned i tegnebogen, er Black Edition IN1 den perfekte løsning.

Tredobbelt afskærmning og nem håndtering
Selv den tredobbelte afskærmning er løftet yderligere i Black Edition IN1 i forhold til de billigere Argon-kabler. OFC-kobbervævet er udført med hele 112 tinbelagte enkeltledere, som giver suveræn ledeevne. Det tredje lag i afskærmningen består af en fleksibel og elektrisk ledende PVC-folie, og den dybsorte yderkappe er også udført i PVC. Dette giver en meget fleksibel konstruktion, som er væsentlig nemmere at håndtere end mange andre alternativer i tilsvarende kraftig kaliber.

Black Edition IN1 fås i 1 meters længde samt en ekstra kort version på 0,6 meter. Sidstnævnte er særdeles praktisk, hvis du vil minimere kabelrodet på komponenter, der alligevel står klos op ad hinanden.

Argon – fire kabelserier til fire behov
Argons kabler kommer i fire serier, som afspejler fire forskellige pris- og ambitionsniveauer. Alle serierne er designet til at give dig mest muligt for pengene, så du behøver bare at vælge det Argon-kabel, der matcher kvaliteten på dit anlæg.

WHITE: økonomiserien, som giver dig en fornuftig kabelløsning til lavest mulige pris. Her får du en kvalitet, som ligger væsentligt over producenternes medfølgende ”lakridssnøre”-kabler. For højttalerkablernes vedkommende får du et rigtigt hi-fi-alternativ til almindelig lysnetledning, som ikke er beregnet til dette formål.

RED: Her er der gjort mere ud af detaljerne, men stadig til en særdeles fornuftig pris. For eksempel er de fleste modeller udstyret med solide metalstik, som både ser bedre ud og er mere robuste end støbte plastikstik. Andre fordele kan være bedre afskærmning og mere avanceret isolering.

BLUE: Højkvalitets kabler, som vil få det bedste ud af et godt anlæg. Her får du f.eks. endnu bedre afskærmning, avanceret geometri, tykkere ledere og endnu bedre stik. Serien for dig, der vil forkæle dig selv og dit anlæg lidt ekstra.

BLACK: Topserien med masser af lækre og audiofile løsninger. Her møder du blandt andet forsølvede ledere, rhodium-belagte stik og tredobbelt afskærmning. Et kabel fra Black-serien kan leve op til niveauet i særdeles gode anlæg, og du behøver normalt kun at spekulere i andre løsninger, hvis du har et decideret high-end-system eller et specielt behov for at fintune klangen fra dit anlæg.

Tekniske specifikationer

Kabellængde (m)0,6