Gå til indhold

4 produkter

4K/UHD TV

Med et 4K TV får du ultra HD-opløsning, klare farver og et super skarpt billede. Vi forhandler 4K TV fra en række forskellige brands, så du kan få lige præcis det design, der passer ind i dit hjem, ligesom du selv bestemmer, om det skal hænges på væggen, stå på gulvet eller stå på et hi-fi-møbel.

Hvad er 4K TV?

4K fortæller noget om skærmens opløsning, det vil sige antallet af pixels (billedpunkter). I en 4K resolution skærm er der 3840 x 2160 pixels, denne opløsning kaldes også Ultra HD (UHD). Man kan derfor sige, at 4K TV er fire gange bedre i opløsningen end Full HD TV, som har 1920 x 1080 pixels.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at du altid skal gå udelukkende efter det højeste antal pixels. Skærmens størrelse har også betydning for kvaliteten af det billede, du bliver præsenteret for, når du ser fjernsyn. Eksempelvis vil en 4K/UHD opløsning være skarpere på et 43 tommer TV end et 65 tommer TV, da antallet af pixels bliver spredt ud over et mindre område og dermed sidder tættere.

Se alle dine favoritter

At et TV har 4K/UHD opløsning har ikke betydning for, hvilke funktioner der er i TV’et. Det handler udelukkende om opløsningen og dermed billedkvaliteten.

Alt efter hvilket 4K TV du vælger, er der rig mulighed for streaming af 4K film og serier fra eksempelvis HBO og Netflix. Nogle fjernsyn har indbyggede apps, så du kan streame direkte fra TV’et, mens du på andre modeller kan tilkoble en Chromecast, så du kan caste fra din telefon, iPad eller lignende.

Det er derfor en god idé at overveje, hvilke funktioner du vil have, før du for alvor kaster dig ud i jagten på dit nye TV.

Udvalgte brands

I HiFi Klubben finder du 4K TV fra blandt andre Samsung og Sony, som begge er blandt de store spillere på TV-markedet.

Samsung står bag den banebrydende QLED-teknologi, som giver endnu bedre farvedybde og skarpe kontraster, og som naturligvis er implementeret i deres Samsung TV.

Sony har 4K TV i mange forskellige størrelser i deres sortiment, så du kan få glæde af deres stilrene design, uanset hvor meget eller lidt plads du har.

Vi har jævnligt 4K TV fra begge ovenstående brands på tilbud, så du har mulighed for at opgradere dit fjernsyn til en ekstra god pris. Hold øje med udvalget her på siden, eller spørg i en af vores butikker, hvis du vil guides i retning af gode tilbud, god kvalitet og gode TV-oplevelser.

Opgrader din TV-oplevelse med god lyd

TV i dag bliver tyndere og tyndere, men det koster på lydfronten, da der ikke længere er plads til at sætte ordenlige højtalere ind i skærmen. Det betyder, at lydkvaliteten langt fra kan følge med billedkvaliteten, som kun bliver bedre og bedre – og heldigvis for det. Men derfor er det også altid en god idé at finde en ekstern løsning, så du kan få lyden med, når du ser film, serier, sport, osv.

Hvad du skal vælge, afhænger i høj grad af, hvor meget du går op i god lyd. Hvis du vil have den fulde oplevelse, så du får følelsen af at stå midt i Parken, når du ser landskamp, eller dukker dig for fjenderne bag dig i krigsfilmene, er der ingen vej udenom: Du har brug for et surround system. Det består blandt andet af en receiver, en centerhøjtaler og en subwoofer. Derudover skal du bruge et sæt fronthøjtalere og et eller flere sæt baghøjtalere, så du kan få fordelt lyden i hele rummet.

Det gør virkelig noget for din oplevelse, når du ser TV, så det er i høj grad værd at overveje, om du ikke skal investere i et surround system – alternativt kan du starte med fronthøjtalerne og bygge ud, efterhånden som økonomien tillader det.

Hvis du ikke vil gå all-in med surround sound, kan du i stedet vælge en af de smarte soundbarer. De hæver lydkvaliteten gevaldigt og tager næsten ingen opmærksomhed, når de hænger som en diskret lydbjælke under TV-skærmen. Det er en meget elegant løsning, som forkæler både øjne og ører.

Få inspiration og vejledning i HiFi Klubben

Hvis du vil vide mere om 4K resolution TV, hvad de kan, hvad forskellen på 4K og 8K er, eller noget helt fjerde, står vi klar i vores butikker til at hjælpe og svare på spørgsmål. Hvis du kommer ind forbi, har du også mulighed for at opleve de forskellige UHD TV i virkeligheden, så du kan se, hvordan de forskellige opløsninger ser ud i de forskellige størrelser.

Vi viser også gerne forskellige lydløsninger, så du kan komme hjem med den helt rigtige kombination af TV, højtalere og pris.

Vores vigtigste opgave er at vejlede vores kunder bedst muligt og fortælle alt, hvad der er brug for at vide, når du skal købe dit nye TV, så du er helt tryg i dit valg og kommer hjem med den bedste løsning til lige netop dine behov.