HiFi Klubben

Gå til indhold
Lokale tilbud Gør et kup på udstillingsmodeller, udgåede produkter og overskudslager fra alle vores butikker. Læs mere

NAD CI 720 multirums-forstærker

{{product.price}} /stk
NAD CI 720 multirums-forstærker

Billeder

Varenummer: {{product.code}}

{{product.inventoryStatus}}

{{quantityModel}} stk

{{sellableOnWebText}}

Beskrivelse

NAD CI720 er en stereo multirums-forstærker til brug i indbygningsløsninger (CI) og professionelle installationer, for eksempel i større hjem, kontorbygninger, cafeer m.m. Lydkvaliteten er høj, og du kan nemt udbygge med én zone ad gangen.

NAD CI720 – stereo multirums-forstærker til professionelle Bluesound-installationer og indbygningsløsninger

  • Kompakte mål og nem montering i 19" rack (ekstraudstyr)
  • God råstyrke med 60 watt pr. kanal
  • Meget fleksibel løsning – kan udbygges med én zone ad gangen
  • Integrerer 100% med det øvrige Bluesound multirums-system, inkl. Bluesound app
  • Indbygget blæserkøling for maksimal driftssikkerhed

NAD CI720 er en kompakt stereo multirums-forstærker, som er skabt til brug i indbygningsløsninger (CI) og professionelle installationer, for eksempel i større hjem, kontorbygninger, restaurationer m.m. Med CI720 kan du helt ukompliceret opbygge en permanent installation og styre det hele trådløst fra den samme brugervenlige Bluesound-app.

En typisk opsætning i en hjemmeløsning kunne være et sæt gulvhøjttalere i dagligstuen, lofthøjttalere i køkken og spisestue samt et sæt in-wall højttalere i sove- eller badeværelse. Du driver det hele fra et matchende antal CI720'ere placeret i et teknikskab centralt i hjemmet. Den indbyggede Klasse D-forstærker yder 2 x 60 watt og kan uden problemer drive et sæt seriøse hi-fi-højttalere fra f.eks. B&W eller DALI.

Stabil og fleksibel i installationer
CI720 er udviklet som et ægte CI-produkt, og den vil give en både enklere og mere stabil løsning i forhold til at bruge separate Bluesound-forstærkere spredt rundtomkring i dit hjem. Den er kompatibel med en stribe af markedets avancerede kontrolsystemer, og med den energieffektive Klasse D-konstruktion og indbygget blæserkøling kan du trygt stole på, at CI720 holder dampen oppe, selv under hård belastning.

Udbygningsmulighederne er så mange og så gennemtænkte, at du altid vil kunne udvide systemet, næsten uanset hvilke behov der måtte opstå. Det matchende RM720 rack (ekstraudstyr) kan rumme op til seks CI720, og hvis du virkelig skulle få brug for mere, udvider du bare med endnu et rack. Til forskel fra nogle andre løsninger kan du helt problemfrit udvide med én zone ad gangen i takt med dit behov. Du risikerer derfor aldrig at komme til at stå med dyre, uudnyttede forstærkerkanaler.

Hvis du endelig vil have en helt ukompliceret og fleksibel lydløsning i et rum – f.eks. til badeværelse eller TV – bruger du bare en trådløs Bluesound-højttaler eller soundbar til formålet. Når først CI720 er installeret og konfigureret, spiller den nemlig smertefrit sammen med det øvrige Bluesound-system. Du kan også tilslutte eksterne lydkilder både analogt, digitalt eller via USB og sende lyden videre på kryds og tværs i de forskellige zoner.

NAD CI720 fås i sort finish.

Tekniske specifikationer

  • Kategori : Stereo multirums-forstærker (hybrid digital)
  • Udgangseffekt 8 ohm : 2 x 60 watt (målemetode ikke angivet)
  • Linjeindgange : Optisk digital, analog L/R (RCA)
  • Pladespillerindgang : Nej
  • Hovedtelefonudgang : Nej
  • Pre out : Subwoofer-ud
  • Fjernbetjening : Via Bluesound app (iOS/Android)
  • Farve : Sort
  • Størrelse : 7,0 x 12,0 x 35,0 cm (BxHxD)
  • Vægt : 1,6 kg
  • Multirums-forstærker til Bluesound-systemet
  • Udgangseffekt: 2 x 60 watt i 8 ohm (målemetode ikke angivet)
  • Valgfrit output (stereo/mixed mono)
  • Variabelt high-pass/low-pass filter for subwoofer-ud
  • Fjernkontrol via Bluesound app (iOS/Android)
  • Understøttede streamingtjenester i Danmark: Spotify, TIDAL, Napster, Deezer m.fl.*
  • Internetradio (TuneIn/iHeart)
  • Lydformater: MP3, AAC, ALAC, OGG, WMA/Lossless, FLAC (inkl. lossless), WAV, AIFF
  • Maksimal opløsning: 24-bit/192 kHz
  • Audio-ind: optisk, analog L/R, USB-A (bag)
  • Subwoofer-ud
  • Ethernet-ind (RJ-45)
  • IR-ind
  • Systemkrav: Windows Vista, 7, 8, 10, Apple iOS
  • Understøtter en række tredjeparts kontrolsystemer (se producentens hjemmeside eller spørg i Hi-Fi Klubben)
  • Strømforbrug i stand-by: 6 watt (network standby)
  • Mekanisk strømafbryder på front
  • Forberedt til standard 19" rackmontering (NAD RM720, rummer op til 6 x CI720, ekstraudstyr)
  • Phoenix-type højttalerterminaler, max kabeltykkelse 2,5 mm2
  • Phoenix-multistik medfølger
  • Indbygget blæserkøling
  • * Kræver betalings-abonnement. Flere streamingtjenester vil blive tilføjet senere.

Ekspertvurdering

Fordele

  • Kompakte mål og nem montering i 19" rack (RM720, ekstraudstyr)
  • God råstyrke med 60 watt pr. kanal
  • Meget fleksibel løsning – kan udbygges med én zone ad gangen
  • Understøtter en række af markedets tredjeparts kontrolsystemer
  • Understøtter samme Bluesound app og de samme streamingtjenester som resten af Bluesound-systemet
  • Integrerer 100% med det øvrige Bluesound multirums-system
  • Kan afspille musik direkte fra USB-lagermedier
  • Både analog og digital audio-ind
  • Udgang for subwoofer
  • Indbygget blæserkøling
  • Flere NAD CI720 kan kobles sammen via Ethernet og betjenes trådløst via samme Bluesound app-brugerflade

Begrænsninger

  • Primært til professionelle installationsløsninger
  • Ikke trådløs netværksfunktion (wi-fi)
  • Ikke streaming via Bluetooth
  • Ikke egnet til placering i stue pga. den indbyggede blæserkøling

Tilbehør

Anbefalede produkter

Vil du opleve produktet?

Hos HiFi Klubben kan du opleve produkterne med dine egne øjne og ører, inden du handler. Du kan endda arrangere tid til personlig demonstration. Dette gør det lettere for dig at vælge den rigtige.

Vi bruger småkager, aka cookies (informationskapsler), så du bl.a. kan bruge vores netbutik. Vi bruger dem også til at finde ud af, hvordan vores netsider bliver brugt, så vi hele tiden kan forbedre os, selvfølgelig imens vi lytter til vores favoritmusik. Ved at fortsætte accepterer du alt dette. Læs mere om cookies her