- Forside›
- Høretelefoner›
- In-ear høretelefoner›
- SONYWFLS900NW
Sony LinkBuds S Hvid
Fordele
- Superkompakt og komfortabelt letvægtsdesign
- Intelligent støjreduktion (ANC) med automatisk tilpasning til omgivelser
- Brugervenlig touch-kontrol med automatisk start/stop af musik
- Speak-to-Chat / Quick Attention
- Ekstra flot opkaldskvalitet med Precise Voice Pickup-teknologi
- DSEE Extreme (lydforbedring fra komprimerede musikfiler)
- Bluetooth 5.2 inkl. LDAC/AAC
- Op til 20 timers spilletid (6 timer + 14 timer fra ladeetui)
- Stænksikkert design (IPX4)
- Dedikeret app til personlige brugerindstillinger
- Ørepropper i forskellige størrelser medfølger (gummi)
- Hurtig adgang til stemmestyring via berøring af ørestykke
Begrænsninger
- Tåler ikke fuld nedsænkning i vand
- Ikke trådløs opladning
- Ikke Bluetooth aptX
- Ikke multipoint (parring med 2 Bluetooth-enheder samtidigt)
- Oplader købes separat (USB-C ladekabel medfølger)
Køge
Sony LinkBuds S – True Wireless trådløse in-ear høretelefoner med superkompakt design, flot lyd, Speak-to-Chat og avanceret noise cancelling (ANC)
Sony LinkBuds S er smarte True Wireless in-ear høretelefoner med avanceret noise cancellation (ANC) og en vægt på kun 4,8 gram for hver øreprop. Det gør dem til nogle af verdens absolut mindste og letteste True Wireless-modeller med ANC. Du får også flot hi-fi-lyd, krystalklare opkald og en gennemtænkt ergonomisk pasform, som passer behageligt og sikkert i langt de fleste øregange.
LinkBuds S modstår regn og sved, og hvis du ikke har brug for at spule dem under vandhanen, kan du uden problemer bruge dem udendørs og til træning. Den smarte Speak-to-Chat funktion pauser automatisk din musik og skruer op for lyden af dine omgivelser, når du taler og fører en samtale – helt genialt både på farten og på kontoret. Hvis du ønsker det, kan du nøjes med at bruge det højre ørestykke, for eksempel hvis du vil tale i telefon og samtidig høre alt, hvad der foregår omkring dig.
Din musik bliver også forkælet med Sonys unikke DSEE Extreme teknologi, der via intelligent opsampling kan give en hørbar forbedring af lyden fra komprimerede musikfiler. LDAC, en anden specialudviklet lydteknologi fra Sony, sikrer yderligere, at du kan streame lyd i høj kvalitet via Bluetooth forbindelser.
Strøm til hele dagen – og lidt til
Med 6 timers spilletid (ANC aktiv) og yderligere 14 timer lige ved hånden i det medfølgende ladeetui har du sikkerhed for trådløs frihed og uforstyrret musik i høj kvalitet hele dagen. Opladningen starter automatisk, når du lægger ørestykkerne i etuiet, og på blot 5 minutter kan du oplade ørestykkerne så meget, at du får en hel times ny spilletid.
Sony LinkBuds S fås i flere farver. Matchende ladeetui medfølger.
Skræddersyet støjreduktion til dig og dine omgivelser
Sony LinkBuds S bruger avancerede smartteknologier – Adaptive Sound Control – til at give dig den bedste lytteoplevelse, lige meget hvor du er. De indbyggede ANC-mikrofoner i hvert ørestykke opfanger støjen og sørger for optimal dæmpning uden at lægge en dæmper på lydkvaliteten samtidig.
Systemet kan også kende forskel på lyden i dine omgivelser – for eksempel stemmer og trafikstøj – og automatisk tilpasse støjreduktionen til situationen, så du for eksempel stadig kan orientere dig i forhold til trafikken, når du går på gaden.
Med den dedikerede Sony-app kan du skræddersy den indbyggede noise cancelling efter dit behov, så du selv bestemmer, hvor meget du ønsker at lukke omgivelserne ude. Du kan endda vælge, om du vil dæmpe al støj lige meget, eller om du vil lade stemmer gå mere igennem. Så kan du altid få den perfekte funktion til dit behov, både når du er undervejs i toget, og når du sidder og arbejder på kontoret.
Nem og smart i daglig brug med Speak-to-Chat og Quick Attention
Selvom ANC er smart og afslappende, kan du af og til have brug for at høre, hvad der sker omkring dig. For eksempel hvis din kollega på kontoret eller ekspedienten bag kassen spørger dig om noget. Den smarte Speak-to-Chat funktion pauser automatisk din musik og skruer op for lyden af dine omgivelser, når du taler og fører en samtale – utroligt funktionelt hvis du ikke vil tage hovedtelefonerne ud, eller dine hænder er fulde. Når samtalen er færdig, starter musikken igen automatisk.
Speak-to-Chat bruger en accelerationssensor baseret på præcis stemmegenkendelsesteknologi, som kombinerer de indbyggede mikrofoner og sensorer med avanceret lydteknologi. Dermed kan LinkBuds S nøjagtigt genkende og reagere på din stemme, når du skal kommunikere med andre.
Alternativt kan du bruge Quick Attention, hvor du berører det venstre ørestykke. Så dæmper LinkBuds S musikken og slipper tale og baggrundslyd frit igennem, lige indtil du slipper igen, og stilheden sænker sig. En anden smart funktion er måden, hvorpå du kontrollerer afspilningen af lyd fra for eksempel din smartphone. Du skal bare berøre det touch-sensitive ørestykke en eller flere gange for at starte/stoppe musikken, springe til et andet musiknummer, besvare opkald eller aktivere din foretrukne stemmeassistent på telefonen.