Gå til indhold
Trådløse in-ear høretelefoner

Sennheiser MOMENTUM True Wireless 5

Nyhed
Her får du ægte Sennheiser hi-fi-lyd, lækker finish og en avanceret app med masser af smarte features, som løfter din oplevelse op på næste niveau. True Wireless, når det er bedst.

Fordele

  • Fremragende hi-fi-lyd, flot finish og høj komfort
  • Hybrid Adaptive ANC med justerbar transparency
  • 3D Audio / Dolby Atmos / Spatial Audio m/headtracking
  • Bluetooth 6.0 inkl. AAC, aptX Adaptive/Lossless, Auracast m.m.
  • 6 timers batteritid med ANC (20 timer med ladeetui)
  • Touch-betjening med smart pausefunktion og auto-sluk
  • Stænksikkert design (IP54)
  • Dedikeret app til personlige brugerindstillinger (EQ, ANC, touch-funktioner m.m.)

Begrænsninger

  • Tåler ikke fuld nedsænkning i vand
  • Nogle alternativer har længere batteritid
  • USB-lader/Qi-lader skal anskaffes separat

Sennheiser MOMENTUM True Wireless 5 – eksklusive trådløse in-ear høretelefoner med suveræn hi-fi-lyd, avanceret ANC og lækker touchkontrol

MOMENTUM True Wireless 5 er eksklusive og 100% trådløse in-ear høretelefoner med avanceret ANC, suveræn hi-fi-lydkvalitet og brugervenlig touchkontrol. Her får du både den lækre musikoplevelse og den støjfrie hverdag med ANC, uden at du mister din trådløse frihed. Opkaldskvaliteten er også i topklasse inklusive medhør under opkald (sidetone).

I forhold til den tidligere generation har 5’eren blandt andet fået nye finishes, flere indbyggede mikrofoner, Bluetooth 6.0, 3D Audio med Dolby Atmos og et slankere ladeetui, som passer lige ned i din bukselomme. Som noget nyt kan du også selv udskifte batteriet i både earbuds og ladeetui, så dit produkt får den længst mulige levetid.

MOMENTUM True Wireless 5 kan spille i op til 6 timer med ANC aktiv (20 timer inkl. ladeetui). Hvis du kan undvære ANC, får du helt op til 40 timers spilletid – mere end nok til flere dages musik. Kniber det med strømmen, kan du på kun 8 minutter tanke strøm til en hel times spilletid.

Bluetooth 6.0, aptX Lossless og Auracast

Den trådløse forbindelse er i gode hænder med Bluetooth 6.0, og via aptX Lossless (Android) kan du få lyd i fuld CD-kvalitet. Det betyder, at den trådløse Bluetooth-overførsel ikke længere behøver at sætte begrænsninger for din musikoplevelse.

Som altid kræver de nye formater, at din Bluetooth-enhed også understøtter funktionen. Hvis det ikke er tilfældet, vælger MOMENTUM True Wireless 5 det næste format i rækken, for eksempel aptX Adaptive i stedet for Lossless. På den måde får du altid den bedst mulige lydkvalitet helt automatisk.

Via Auracast vil det blive muligt at koble lynhurtigt op på lyd fra lufthavne, informationsskærme og et hav af andre steder, hvor du ofte er henvist til skrattende højtalere eller skal høre et budskab gennem en infernalsk baggrundslarm. Du vil kunne få biograflyd lige ind i øregangen, og du vil også kunne dele din egen høretelefonlyd med venner i nærheden via en simpel invitation.

Sennheiser MOMENTUM True Wireless 5 fås i flere flotte finishes. 

Dolby Atmos med head tracking – mere rum omkring lyden

Med Dolby Atmos og head tracking kan MOMENTUM 5 Wireless give film, serier og kompatibel musik en mere omsluttende oplevelse. Lyden bliver ikke bare placeret direkte inde i hovedet. Den får mere rum, mere retning og en tydeligere fornemmelse af, at der sker noget omkring dig.

Det gør især film og serier mere engagerende. Dialogen står klarere i midten, effekter får mere bredde, og musikken føles større. Når du drejer hovedet, kan lydbilledet følge med på en mere naturlig måde, så oplevelsen bliver mere levende og mindre flad.

Smart og brugervenlig touch-betjening, Hybrid Adaptive ANC og dedikeret Sennheiser app

Sennheiser MOMENTUM True Wireless 5 har touch-kontrol på ørepropperne, så du nemt kan styre musik og opkald uden at skulle lede efter bittesmå knapper som på nogle alternativer. Her kan du også aktivere Transparent Hearing-funktionen, der lukker lyden fra dine omgivelser igennem, hvis du for eksempel færdes i trafikken. Eller du kan aktivere stemmestyring med Google Assistant eller Siri, hvis du vil have begge hænder fri.

Hvis du godt kan lide at høre musik på arbejdet og andre steder, hvor omgivelserne tit kræver din opmærksomhed, så vil du elske den smarte pause-funktion. MOMENTUM True Wireless 5 pauser din musik, når du tager en af ørepropperne ud af øret, og når du er færdig med at snakke, starter musikken automatisk igen på samme sted. En finesse, der virkelig kan gøre en mærkbar forskel i en hektisk dagligdag.

Klare og støjfrie opkald

MOMENTUM True Wireless 5 gør det nemt at kommunikere med din omverden i krystalklar kvalitet. Du får nemlig hele 8 indbyggede mikrofoner – tre i hver øreprop plus en ”bone conductor”, som opfanger lyden via vibrationerne i dit kranium. Med en raffineret AI-teknologi gøres mikrofonerne retningsbestemte ved telefonopkald, så din stemme går optimalt igennem, samtidig med at eventuel støj dæmpes.

Du får også sidetone, som giver dig medhør på din egen stemme under samtaler. Så slipper du for fornemmelsen af at sidde i en osteklokke, mens du snakker med vennerne. Via den tilhørende Sennheiser Smart Control Plus App kan du tilpasse både ANC, touch-funktioner, opkald og klang til din personlige smag.

Brug for hjælp?

Spørg en af vores passionerede Hi-Fi eksperter eller snak med kundeservice.