Gå til indhold
Pro-Ject
Pladespiller

Pro-Ject RPM 3 Carbon

5.995,-stk

Produktet er ikke længere tilgængeligt i den valgte farve/variant

Fantastisk design, strålende lyd og flere muligheder for at opgradere til endnu bedre lyd. En god start på ambitiøs hi-fi!
Læs mere om produktet

Læs mere:

Beskrivelse

Pro-Ject RPM 3 Carbon – ultracool EISA-vindende pladespiller med seriøse hi-fi-muligheder

  • Cool og originalt design
  • Eksklusiv 10" kulfiber/aluminium-tonearm for optimal sporing
  • Meget velegnet til MC-pickupper (købes separat)
  • Køreklar med fabriksmonteret højkvalitets MM-pickup (Ortofon 2M Silver)
  • Fås i flere flotte højglansfinishes
RPM 3 Carbon er en avanceret hi-fi-pladespiller i et unikt, futuristisk design. Et fund for dig, der både værdsætter den analoge lydtradition og din boligindretning. Til forskel fra den mindre RPM 1 Carbon får du her en eksklusiv 10" tonearm, som giver pickuppen en mere optimal geometri under afspilning og dermed bedre lyd.

Teknikken er enkel og gennemprøvet, og samtlige komponenter er af meget høj kvalitet. RPM 3 Carbon er remdrevet, og al betjening foregår manuelt. Alt i alt en seriøs løsning, som både lover lang holdbarhed, problemfri betjening og flot lydkvalitet til prisen.

RPM 3 Carbon vandt den prestigefyldte EISA-pris som "Bedste produkt 2015-2016" i sin kategori. Det fortæller bedre end mange ord, hvor vellykket denne lækre og unikke pladespiller i virkeligheden er!

Køreklar på luksusklassen inklusive Ortofon 2M Silver pickup
Pladespilleren kommer køreklar med en eksklusiv Ortofon 2M Silver Moving Magnet-pickup. Dette er en specialmodel, som er designet specielt til Pro-Ject. Som navnet antyder, er spolerne viklet i rent sølv i stedet for kobber som normalt, og det giver lyden endnu mere dynamik og detaljering end i standardudgaven. Når nålen er slidt, kan du købe en ny nåleindsats separat, så du sparer både penge og besvær. 

Hvis du har lyst til at gå et skridt videre, er den ekstra lange tonearm ideel til brug sammen med et stort antal af markedets Moving Coil-pickupper (MC). En god MC-pickup kan give dig den ekstra detaljering og åbenhed i lydbilledet, som gør forskellen mellem det gode og det virkelig fremragende.

RPM 3 Carbon fås i flere elegante højglansfinishes. Støvlåg (Cover it RPM 1/3) kan købes separat.

GRATIS MONTERING: Hvis du køber en ny pickup i Hi-Fi Klubben, monterer vi den gratis på din pladespiller. Spørg i din Hi-Fi Klubben butik for info.

RPM 3 Carbon – seriøs hi-fi-pladespiller i unikt og lækkert design
RPM 3 Carbon har tekniske løsninger på et virkelig seriøst niveau, så lydkvaliteten følger det flotte design til dørs. For eksempel er motoren placeret helt isoleret på sin egen platform, så ingen vibrationer overføres til tonearm og pladetallerken.

På den eksklusive 10" S-tonearm er armrøret udført i kulfiber, aluminium og resin, bagt sammen ved 100 atmosfæres tryk. Kulfiber er valgt for stivhed og respons, aluminium for endnu bedre dæmpning. Kontravægten er resonansdæmpet med TPE (Thermo Plastic Elastomers), en løsning oprindelig udviklet af danske Ortofon. Antiskating er magnetisk, så friktion undgås.

Den medfølgende Ortofon 2M Silver MM-pickup er af meget høj kvalitet, men tonearmen tillader også brug af en lang række af markedets MC-pickupper, hvis du vil have endnu højere lydkvalitet. Brugen af aluminium og det længere armrør giver tonearmen lidt ekstra masse, hvilket vil få mange MC-pickupper til at trives som fisk i vandet.

Vær dog opmærksom på, at low-output MC-pickupper kræver ekstra forstærkning af det meget svage musiksignal. Din pladespiller-indgang eller din pickup-forforstærker skal derfor være forberedt for brug af disse specielle pickupper.

Den indvendige kabelføring er udført i ultrarent, forsølvet kobber. Kabeltilslutning foregår via forgyldte phonobøsninger med jordskrue, så du har mulighed for at opgradere det medfølgende signalkabel til en bedre type. Da lydsignalet fra pickuppen er ekstremt svagt og derfor ekstra følsomt for støj og brum, er der al mulig grund til at beskytte det optimalt. Det kan du gøre med et godt kabel lavet specielt til formålet, for eksempel fra AudioQuest.

Superenkel opbygning
Vær opmærksom på, at omskiften mellem 33 og 45 omdr/min kræver, at du manuelt flytter remmen på drevet. Du skal også selv sørge for at starte og stoppe afspilningen. Til gengæld kan du glæde dig over, at de sparede automatik-penge går direkte i lydkvalitet og superlækkert design..

Hi-Fi Klubben kan også levere en række andre produkter fra Pro-Ject ud over de viste på hjemmesiden. Kontakt din butik for nærmere information.

HiFi Klubbens
Ekspertvurdering

Fordele

  • Cool og originalt design
  • Eksklusiv 10" kulfiber/aluminium-tonearm for optimal sporing
  • Meget velegnet til MC-pickupper (købes separat)
  • Enkel og solid konstruktion
  • Kommer køreklar med højkvalitets pickup (Ortofon 2M Silver)*
  • Nåleindsats (evt. opgradering) til medfølgende pickup kan købes separat
  • Strømforsyning og drev er helt isoleret fra plinten
  • Fås i flere flotte højglansfinishes
  • Støvlåg fås som ekstra tilbehør

Begrænsninger

  • Ikke sandwich-pladetallerken
  • Ikke indbygget pickup-forforstærker (RIAA)
  • Støvlåg skal anskaffes separat
  • Ingen start/stop-automatik
  • Rem skal flyttes manuelt for at skifte mellem 33/45 omdr/min

Tilbehør til Pro-Ject RPM 3 Carbon

Tekniske specifikationer

AutomatikNej
Drev typeRemdrift
Hastighed33, 45
Pickup typeMoving Magnet
PickupOrtofon 2M Silver
RIAA-forstærkerNej
Effektiv tonearmslængde10"
Effektiv armmasse16 g