Gå til indhold
1.699,-Sæt

Produktet er ikke længere tilgængeligt i den valgte farve/variant

Oplev True Wireless ørepropper med en lyd, som er perfekt tilpasset til netop dine ører. ANC og touchkontrol sætter prikken over i’et.
Læs mere om produktet

Læs mere:

Beskrivelse

Nura NURATRUE – unikke trådløse True Wireless in-ear ANC høretelefoner til optimal lyd i netop dine ører

  • Individuel udmåling og optimering af lyden til netop dine ører
  • Valgfri bas-boost (Immersion Mode)
  • Noise Cancelling / ANC
  • Sved- og stænksikkert design (IPX4)
  • Touch-kontrol på begge ørestykker

NURATRUE er verdens første True Wireless in-ear høretelefoner, som automatisk kan optimere lyden til netop dine ører. Her får du alt det, som du forventer fra et par gode True Wireless ørepropper, inklusive Noise Cancellation (ANC) og brugervenlig touchkontrol. Men du får et par lækre og helt unikke features oveni. 

Det avancerede Nurasound-system udmåler responsen fra dine ører og tilpasser lyden, så du får en imponerende klar og realistisk lytteoplevelse, hver eneste gang du bruger høretelefonerne. Nura appen på din telefon guider dig nemt igennem processen, og i løbet af et par minutter er du i mål med en lyd, som er tilpasset perfekt til din øregang.

Med den lettilgængelige ”Immersion Mode” kontrol i appen kan du selv justere basniveauet fra neutral til overvældende – som om du står på forreste række og læner dig op ad lyden fra højtalerne til en rockkoncert. Du kan også bruge funktionen til at give den dybe bas et løft, så du får det fulde lydbillede ved lavt volumen.

Auto-tænd, ANC og Social Mode til bekvem brug overalt

Selvom lyden fra NURATRUE er argument nok for at anskaffe dem, skal de selvfølgelig også være bekvemme at bruge. Designet modstår sved og stænk, og du får ørepropper både i silikone og skum, så du kan finde den optimale løsning til netop din øregang. Hvis du skal være aktiv for alvor, kan du også bruge de medfølgende wingtips til at sætte ørestykkerne ekstra godt fast. NURATRUE tænder og slukker automatisk, og med en batteritid på 6 timer plus yderligere 3 x 6 timer fra ladeetuiet har du rigeligt med strøm til at fylde hele din dag med musik. 

Du får også Noise Cancelling/ANC, som effektivt kvæler støj fra dine omgivelser. Når du kombinerer det med ”Social Mode”, som med en lynhurtig berøring af ørestykket giver dig hul igennem til dine omgivelser eller telefonopkald, har du også et par supergode kontorhøretelefoner. 

Nura NURATRUE fås i sort finish. Ladeetui og USB-C ladekabel medfølger

Nurasound – perfekt lyd til netop dine ører

Alle rum er forskellige, og det gælder også helt små rum som det menneskelige øre. Med ”Nurasound” teknologien er det lykkedes at skabe et par høretelefoner, som udmåler og tilpasser lyden til netop dine ører på lidt på samme måde som systemerne til digital rumkorrektion på højtalersystemer (RoomPerfect, Dirac, Audyssey m.fl.).

Via Nura-appen sender systemet en række testtoner ind i dit øre og måler responsen fra din trommehinde og dit indre øre. Herefter beregnes din personlige lydprofil, som optimerer lyden fra høretelefonerne til dit øre. Resultatet er en lyd, hvor der er ”hul igennem” på en måde, du meget sjældent vil opleve fra høretelefoner i denne prisklasse. 

Det hele sker helt automatisk i løbet af et par minutter, og når først du har fået din personlige profil, bliver den gemt i appen én gang for alle, så du ikke skal spekulere mere på opsætning. Du kan endda gemme to yderligere profiler, så du har plads til at eksperimentere eller lade andre nyde godt af den unikke Nurasound-oplevelse, når du ikke selv bruger høretelefonerne. 

De mikrofoner, som Nura bruger til at udmåle den næsten uendeligt svage responslyd fra dit øre, er i øvrigt den samme ultrafølsomme type, som NASA bruger til Mars 2020-missionen. Det siger lidt om ambitionsniveauet på disse unikke høretelefoner.

HiFi Klubbens
Ekspertvurdering

Fordele

  • Individuel udmåling og optimering af lyden til netop dine ører
  • Valgfri bas-boost (Immersion Mode)
  • ANC / Noise Cancelling
  • Social Mode for fri lydpassage fra omgivelser (justerbar)
  • Touch-kontrol på begge ørestykker (kan konfigureres via app)
  • Sved- og stænksikkert design (IPX4)
  • Bluetooth 5 inkl. aptX / AAC / Quick Switching
  • 6 timers batteritid (+ 3 x 6 timer fra ladeetui)
  • Automatisk tænd/sluk

Begrænsninger

  • Skal tilpasses omhyggeligt til brugeren for at spille optimalt
  • Ikke 100% vandtætte
  • Ikke indbygget aktivering af stemmeassistent
  • Ikke trådløs opladning
  • USB-lader er ekstraudstyr

Reviews

Tilbehør til Nura NURATRUE

Tekniske specifikationer

HøretelefontypeIn-ear, True Wireless
Aktiv støjreduceringJa
Frekvensområde20 - 20.000 Hz
Følsomhed108 dB
MikrofonJa
Akustisk konstruktionLukket
Bluetooth versionJa - 5 ( aptX, AAC )
Enhed type/størrelse10 mm - Dynamic driver

Anbefalede produkter