Gå til indhold
Hjemmebio-receiver

NAD T748v2

Fordele

  • Meget enkel og overskuelig betjening
  • On-screen display via analog/HDMI
  • HDMI 1.4 med 3D/Audio Return Channel
  • Audyssey auto-setup

Begrænsninger

  • Ikke MDC-modulopbygning Ikke digital Audyssey rumkorrektion Ikke indbygget video-opskalering Ikke indbygget netværksfunktion Ikke USB-indgang

NAD T748 v2 – en god start på ægte 7.1-kanals HD-hjemmebio

T748 v2 giver dig en rigtig god start på ægte 7.1-kanals HD-hjemmebio. Du kan glæde dig over et superenkelt design, Audyssey auto-setup og et meget brugervenligt grafisk menusystem. Du får også indbyggede dekodere for alle HD-lydformater.

OBS: De opgivne 60 watt er målt som reelle hi-fi-watt (8 ohm, 20-20.000 Hz, lav forvrængning, to kanaler i drift). Målt på samme måde som nogle konkurrenter gør det (1 kHz hyletone i én kanal), yder T748v2 hele 130 watt. Vær opmærksom på dette, når du sammenligner.

T748 v2 understøtter 3D-video, og herudover får du 4 HDMI-indgange, HDMI-repeater samt Audio Return Channel og konvertering af analoge billedkilder til HDMI, så du ikke skal se på et tykt kabelbundt under dit flad-TV på væggen. Systemfjernbetjening medfølger.

OBS: Den indbyggede FM-tuner vil ikke fungere efter den forventede lukning af FM-båndet i 2019.

HDMI 1.4a med 3D og Audio Return Channel

T748 v2 har HDMI 1.4 med 3D pass-through og Audio Return Channel. Via 3D pass-through kan du tilslutte din 3D-spilkonsol eller 3D Blu-ray-afspiller og sende 3D-billedet videre til dit 3D-kompatible TV. Og med Audio Return Channel kan du tilmed sende lyden fra dit flad-TV retur til receiveren via det samme HDMI-kabel. Dermed slipper du for de grimme kabelbundter under TV’et og bag reolen.*

T748 v2 er skabt til det højopløste digitale lyd- og billedunivers. Af samme årsag har man udeladt den indbyggede opskaleringsfunktion til standardopløst video, typisk fra DVD. Denne opskalering kan uden problemer varetages af Blu-ray-afspiller eller TV, og hvis du hovedsagelig får signalet fra Blu-ray eller HD-spilkonsol (som ikke behøver opskalering), er pengene langt bedre anbragt i god lyd.

Du får dog stadig indbygget analog-til-HDMI-konvertering, så du kan sende videosignalet fra alle dine gamle analoge billedkilder (VHS, PS2, DVD/HDD-optager m.m.) til flad-TV eller projektor via det samme HDMI-kabel, som du bruger til dit nyeste digitale udstyr.

T748 v2 fås i grafit finish.

Music First
NAD’s ”Music First”-filosofi betyder, at alle firmaets produkter har den maksimale lydkvalitet som mål nummer ét, uanset om det handler om stereo eller surround. Rigtig mange surround-receivere, som lyder godt med film, afslører alle deres svagheder, når du sætter en almindelig CD i din afspiller. Det skyldes tit, at producenten har brugt billige IC-kredse og tarvelige stumper for at spare penge. NAD bruger derimod udvalgte og vellydende komponenter i hele signalvejen, og de udstyrer også deres receivere med tunge og solide strømforsyninger, der kan gengive krævende musik uden at miste pusten.

Ved stereolytning – f.eks. fra CD – kan NAD’s unikke EARS 2 surround-mode identificere ruminformationen i kilden, hvorefter den fordeles på op til 7 kanaler. EARS placerer dig midt i musikken på en afslappet og naturlig måde – langt mere overbevisende end de primitive ”koncertsal” eller ”stadion”-indstillinger, som du møder hos konkurrenterne. Og det er NAD i en nøddeskal: du lytter ikke til specifikationer, men til musik og lyd.

Nem opsætning og bekvem betjening
Med den indbyggede auto-setup funktion i T748 v2 kan alle finde ud af at indstille en avanceret hjemmebiograf, så lyden bliver i topklasse. Du behøver bare at tilslutte højttalerne og den medfølgende målemikrofon. Herefter trykker du på nogle få taster på fjernbetjeningen.

I løbet af nogle få minutter har forstærkeren tjekket og justeret højttalerstørrelse, kanalniveau, fase og frekvensgang for alle højttalere, inklusive subwooferen. Auto-setup giver dig en perfekt indstillet forstærker og store surround-oplevelser, uden at du skal være ingeniør eller bruge flere timer på at studere brugsanvisningen.

Når grundindstillingen er på plads, kan du indkode op til fem personlige indstillinger, som f.eks. matcher filmlyd, musiklytning, lytning sent om aftenen eller andet. T748 v2 registrerer automatisk det korrekte surroundformat, og den husker også din seneste indstilling, når du tænder fra stand-by. Disse funktioner er en enorm behagelighed i dagligdagen.

HDMI-CEC funktionen giver også sit bidrag til den høje brugervenlighed. CEC betyder kort fortalt, at fjernbetjeningen kan udveksle information med et CEC-kompatibelt TV eller andre tilkoblede CEC-kompatible apparater – også fra andre producenter. På denne måde kan du klare de fleste betjeningsopgaver med kun én fjernkontrol. Vær dog opmærksom på, at CEC-standarden stadig er under udvikling, så 100% kompatibilitet kan ikke garanteres.

* Kræver at TV’et også understøtter Audio Return Channel.

Mere fra NAD

Brug for hjælp?

Spørg en af vores passionerede Hi-Fi eksperter eller snak med kundeservice.
Maskinoversættelse registreret

Ups. Det ser ud til, at du bruger et maskinoversættelsesværktøj til at vise denne side. Selvom det kan være praktisk, kan det føre til uventet opførsel og i nogle tilfælde gøre siden ustabil eller endda ubrugelig.

For den bedste oplevelse anbefaler vi, at du deaktiverer oversættelsesværktøjet. Hvis du vælger at fortsætte, skal du være opmærksom på, at visse funktioner måske ikke fungerer som forventet.