Gå til indhold
64.999,-stk

Produktet er ikke længere tilgængeligt i den valgte farve/variant

Hjemmebio i ægte high-end klasse med perfekt lyd og eksklusiv finish. Avanceret og audiofil digital rumkorrektion med Dirac Live.
Læs mere om produktet

Læs mere:

Beskrivelse

NAD M17 V2i – digital surround-processor med enestående lydkvalitet, Dolby Atmos, DTS:X, indbygget Bluesound, AirPlay 2, MDC-opbygning og design i verdensklasse

  • Fremragende lydkvalitet til både filmlyd og musik
  • Meget eksklusivt og solidt design med touchpanel og finish i aluminium
  • MDC-modulopbygning
  • Avanceret Dirac Live digital rumkorrektion (fuld version)
  • AirPlay 2 og fuld integration med Bluesound multirums-systemet (inkl. wi-fi, Bluetooth, Spotify Connect, TIDAL, internetradio m.m.)

M17 V2i er en high-end digital surround-forforstærker/processor, som giver dig en fantastisk fleksibilitet og mulighed for at opnå multikanals filmlyd i den absolutte high-end klasse. I denne generation får du også indbygget AirPlay 2 musikstreaming samt understøttelse af Dolby Atmos og DTS:X, så du via lofthøjtalere kan nyde de nyeste surroundformater med højdedimension i uovertruffen kvalitet.

Designet er udført i massivt aluminium med en forrygende flot finish, der bare skal opleves. Det lækre touch-frontpanel er også en detalje, som er med til at løfte helhedsindtrykket op i luksusklassen, når du betjener M17 V2i direkte på apparatet. Med indbygget Bluesound kan du lytte til alverdens streaming musik via f.eks. Spotify Connect, TIDAL (inkl. 24-bit MQA) eller internetradio, og du kan i et snuptag udvide dit Bluesound-system med trådløse højtalere og musikstreamere i hele dit hjem.

Dirac Live audiofil digital rumkorrektion

Sammen med Dolby Atmos og DTS:X inkluderer M17 V2i også en fuld version af det avancerede Dirac Live system til digital rumkorrektion. Via en medfølgende målemikrofon og din smartphone/tablet/PC/Mac kan du udmåle lydresponsen i forskellige positioner i dit lytterum, hvorefter systemet kompenserer for de fejl, der måtte opstå i dette sammenspil. Det kan for eksempel være basresonanser eller for skarp lyd i højere frekvensområder. 

Dirac Live kan give en markant forbedring af din surroundlyd, og systemet er globalt anerkendt for sine store audiofile kvaliteter, som har gjort det meget populært i biografer, lydstudier, luksusbiler og andre krævende sammenhænge.

M17 V2i fås i sølv aluminiumsfinish. Programmérbar systemfjernbetjening medfølger (HTRM 2).

NAD M17 V2i – kompromisløs lyd under alle forhold med Dynamic Headroom Scaling

Den geniale og unikke ”Dynamic Headroom Scaling” i M17 V2i vrider den sidste dråbe af lydkvalitet ud af ethvert audioformat. Det sker ved løbende at justere ”reserverne” i den digitale signalbehandling i forhold til kildematerialets krav.

I traditionelle konstruktioner er man nødt til at operere ud fra et fastlagt worst-case scenario i den digitale signalbehandling. Dette vil typisk være de maksimale krav, som stilles af fuld surround-processing og post-processing. For at have tilstrækkeligt med reserver vil den reelle opløsning i 24-bit signalvejen ofte være helt nede på 12-14 bit. Og den fastlåste begrænsning vil ligge hen over alle signaler – uanset om det er nødvendigt eller ej. Du får med andre ord ikke udnyttet hele potentialet i kildematerialet.

Denne digitale ”flaskehals” er både normal og acceptabel på almindelige konsum-produkter, men er meget uheldig i et high-end-produkt, hvor du med rette kan forvente den absolut bedste lydkvalitet. Med Dynamic Headroom Scaling justerer M17 V2i løbende de digitale reserver i signalbehandlingen, baseret på kildematerialets krav. Du udnytter derfor de fulde kræfter i processoren og får altid den bedst mulige opløsning uanset signalkilde – en kæmpe lydmæssig gevinst!

State-of-the-art digital signalbehandling

Baseret på to high-speed 24-bit DSP’er giver M17 V2i en krystalklar gengivelse, som overgår de 32-bit ”floating point”-konstruktioner, der ellers er normen i denne klasse. Kombineret med fuld 24-bit/192 kHz A/D- og D/A-konvertering yder M17 V2i fuld retfærdighed over for de allerbedste audioformater, både i dag og en rum tid fremover. Konverterne er af state-of-the-art-kvalitet og leveres fra anerkendte producenter som Burr-Brown, Wolfson og AKM.

Som noget helt usædvanligt har NAD valgt at benytte en stribe to-kanals DAC’er i stedet for de otte-kanals typer, som sidder i en lang række konkurrerende produkter. Denne løsning giver ganske simpelt bedre lydkvalitet og er rigeligt merprisen værd i et high-end-produkt som M17 V2i.

Ved stereolytning – f.eks. musik fra CD – kan NAD’s unikke EARS 2 surround-mode identificere ruminformationen i kilden, hvorefter den fordeles på op til 7 kanaler. EARS placerer dig midt i musikken på en afslappet og naturlig måde – langt mere overbevisende end de primitive ”koncertsal” eller ”stadion”-indstillinger, som du møder andre steder. Det er NAD i en nøddeskal: Du lytter ikke til specifikationer, men til musik og lyd. 

HiFi Klubbens
Ekspertvurdering

Fordele

  • Fremragende lydkvalitet til både filmlyd og musik
  • MDC-opbygning
  • Meget eksklusivt og solidt design med touch-panel og finish i aluminium
  • Understøtter Dolby Atmos og DTS:X
  • Avanceret Dirac Live digital rumkorrektion (fuld version)
  • AirPlay 2
  • Fuld integration med Bluesound multirums-systemet (inkl. wi-fi, Bluetooth, Spotify Connect, TIDAL, internetradio m.m.)
  • Understøtter 24-bit musikstreaming i MQA-format via Bluesound (f.eks. TIDAL HiFi)
  • To samtidige HDMI-udgange
  • Balancerede udgange for alle 11 kanaler
  • Programmérbar systemfjernbetjening medfølger

Begrænsninger

  • Ingen analoge videoindgange
  • Ikke understøttelse for Auro 3D
  • Ingen indbygget videoprocessing
  • Ikke samtidig kalibrering for to subwoofere
  • Ikke dedikeret udgang for høretelefoner
  • Pladespiller kræver separat RIAA-forstærker
  • Ikke dedikeret app-kontrol (streamingmusik og volumen kan styres via Bluesound-appen)

Tilbehør til NAD M17 V2i

M28
Multikanaleffektforstærker
44.999,- / Stk
C55
Effektforstærker til installation
62.999,- / Stk

Tekniske specifikationer

Forstærker kanaler11

Anbefalede produkter

EPICON 6
DALI EPICON 6
Gulvhøjtaler
88.998,- / Par
M28
Multikanaleffektforstærker
44.999,- / Stk