- Forside›
- HiFi & Radio›
- Forstærker›
- NADC379GR
NAD C 379
Fordele
- Særdeles flot hi-fi-lyd med høj råstyrke
- Hypex HybridDigital UcD effekttrin
- Kan udbygges med trådløs Bluesound streaming/multirum / Dirac rumkorrektion / tovejs Bluetooth (MDC2-modul købes separat)
- HDMI/eARC til optimal digital TV-lyd inkl. auto tænd/sluk og lydkontrol via TV-fjernbetjening
- Afspiller HD-lyd op til 24-bit/192kHz (inkl. MQA)
- Kan brokobles til 300 watt i mono (målemetode ikke angivet)
- Dedikeret RIAA/pladespillerindgang (MM)
- Højkvalitets indbygget høretelefon-forstærker
- A/B-vælger til to sæt højtalere
Begrænsninger
- Ikke Bluesound / Dirac i basisversion
- Ikke Hypex nCore effekttrin
- MC-pickupper kræver separat RIAA-forstærker
Steffen Andreassen
Hjørring
NAD C 379 – 2 x 80 watt stereoforstærker med imponerende råstyrke og masser af muligheder til analoge og digitale musikkilder inkl. HDMI til nem TV-lyd
NAD C 379 er en råstærk og utrolig alsidig hybrid digital stereoforstærker. Inde bag den stilrene front finder du en topmoderne HybridDigital forstærker med digitalt indgangstrin og NAD’s unikke version af UcD effekttrinet fra Hypex. Effekten er solide 2 x 80 watt, som i bedste NAD-tradition kan drive selv meget strømkrævende højtalere i overlegen stil. NAD’s Classic Design er enkelt og diskret, og du vil nyde det elegante frontdisplay, som giver forstærkeren et både råt og moderne visuelt udtryk.
C 379 kan brokobles til hele 300 watt i mono, så du kan kombinere den med et separat C 268 effekttrin og få et anlæg, som kan klare næsten alt uden at få sved på panden. Du får masser af muligheder til både digital og analog musik, inklusive 24-bit HD-lyd og dedikeret indgang til pladespiller (MM). Du får også en indbygget højkvalitets høretelefon-forstærker, som kan få kvaliteterne til at blomstre i et par ægte head-fi høretelefoner.
Nem TV-lyd i topkvalitet
C 379 har HDMI-indgang med eARC, så du kan tilslutte dit TV med et HDMI-kabel og spille TV-lyden på anlægget i optimal digital kvalitet. Forstærkeren tænder automatisk sammen med TV’et, og du kan styre lydstyrken på anlægget med din eksisterende TV-fjernbetjening. Når du først har prøvet det, vil du aldrig undvære det igen.
Kan modul-udvides med Bluesound, multirum, tovejs Bluetooth og Dirac rumkorrektion
C 379 har to pladser til NAD’s geniale MDC2-moduler, så du kan udbygge forstærkeren med lækre nye funktioner. Hvad siger du for eksempel til at få wi-fi og markedets mest velspillende trådløse multirums-musiksystem bygget ind i forstærkeren? Med Bluesound-modulet kan du spille musik i audiofil kvalitet fra en lang række populære musiktjenester (Spotify Connect, TIDAL, Qobuz m.fl.), og du kan også lytte til titusindvis af radiostationer på nettet og spille musik fra en almindelig USB-nøgle.
Bluesound er et ægte multirums-system, så du nemt kan udvide med trådløse Bluesound højtalere i resten af dit hjem. Dermed kan du spille den samme eller forskellig musik i alle de rum, du ønsker, og du styrer det hele via en en flot og brugervenlig app på din telefon.
Via den smarte tovejs Bluetooth-funktion i modulet kan du selv vælge, om du vil spille trådløs musik fra din telefon på forstærkeren, eller om du vil spille trådløst fra forstærkeren til et par trådløse Bluetooth-høretelefoner. Perfekt til de øjeblikke, hvor du gerne vil lytte til dit favoritalbum uden at forstyrre resten af huset.
MDC2-modulet inkluder også basisversionen af det avancerede Dirac Live system til digital rumkorrektion. Via en medfølgende målemikrofon og din smartphone/tablet/PC/Mac kan du udmåle lydresponsen i forskellige positioner i dit lytterum, hvorefter systemet automatisk kompenserer for de fejl, der måtte opstå i dette sammenspil, typisk en for buldrende bas.
MDC2-modulerne kan nemt udskiftes, hvis der engang i fremtiden skulle komme en endnu bedre streamingløsning eller en anden teknologi, som du vil prioritere. En genial og unik detalje, som for længst har bevist sin værdi på en lang række af NAD’s forstærkere og AV-receivere.
NAD C 379 fås i grafit finish.
NAD Hybrid Digital – kunsten at forvandle ren strøm til ren vellyd
Den fremragende lydkvalitet i NAD C 379 bygger på et digitalt indgangsmodul kombineret med en analog switching-forstærker, også kendt som Klasse D. Denne konstruktion kalder NAD selv for en ”hybrid digital forstærker”, og det dækker ganske godt tankegangen bagved. Den aktive strømforsyning er langt mere kompakt end en traditionel type med kobber-transformator, men den yder endnu højere, er utroligt støjsvag og samtidig urokkeligt stabil over for de uundgåelige spændingsudsving på lysnettet.
Ud over den høje lydkvalitet er en anden fordel ved konstruktionen, at den er utroligt effektiv. Her omsættes langt mere af den brugte energi til lyd i forhold til strømforsyningen i en traditionel analog forstærker. Effektiviteten sparer på elregningen, og du får også mulighed for at gemme forstærkeren væk bag en låge, bare du sørger for, at den har lidt luft omkring sig.
Ydelse
Udgangseffekt 4 ohm | 80 watt |
---|---|
Udgangseffekt 8 ohm | 80 watt |
Forvrængning (THD) | 0,03% |
Dæmpningsfaktor | 150 |
Dynamisk effekt | 120-250 watt |
Produktdata
Bi-amping | Nej |
---|---|
Fjernbetjening | Ja |
Stemmestyring | Nej |
Teknologier | aptX, aptX HD |
Tilslutninger
Udvidelsesmoduler | Ja |
---|---|
HDMI ARC/CEC | Ja |
HDMI indgange | 1 |
Bluetooth | Ja |
Bluetooth version | 4.2 |
Lydudgang | Analog RCA, Hovedtelefon |
Lydindgang | HDMI, Coaxial, Optisk |
Udgang (andet) | IR, 12V trigger |
Indgang (andet) | USB A |
Trådløs overførsel | Bluetooth-indgang, Bluetooth-udgang |
Energi
Standby strømforbrug | 0,5 watt |
---|
Dimensioner og design
Farve | Grå |
---|---|
Vægt (kg) | 9,25 |
Bredde (cm) | 43,5 |
Højde (cm) | 10 |
Dybde (cm) | 39 |
Højde emballage (cm) | 55 |
Længde emballage (cm) | 24 |
Vægt emballage (kg) | 10,25 |
Bredde emballage (cm) | 47 |
Generelle egenskaber
Bluetooth 4.2, inkl. aptX HD |
2 x plads til MDC2 udvidelsesmodul (f.eks. BluOS/Dirac modul)* |
Hypex HybridDigital UcD effekttrin |
Understøtter op til 32-bit/384kHz |
32-bit/384kHz ESS Sabre Pro ES9028 DAC |
Kan brokobles til 300 watt i mono (målemetode ikke angivet) |
Tilslutning for to par højtalere (individuelt eller parallelt) |
Guldbelagte terminaler |
Mekanisk tænd/sluk på bagside |
Strømforbrug (auto-standby): 0,5 watt |
*C 379 kan kun udvides med MDC2 indbygningsmoduler. Ældre MDC-moduler er ikke kompatible. |
Vil du opleve produktet?
Book en demonstration
NAD C 379
Hos HiFi Klubben kan du opleve produkterne med dine egne øjne og ører, inden du handler. Du kan endda arrangere tid til personlig demonstration. Dette gør det lettere for dig at vælge det rigtige.