Gå til indhold
Trådløs højtaler med batteri

Marshall Bromley 150

Nyhed
“Her får du Marshall-attituden, musikken og lysshowet i en størrelse, du rent faktisk kan have med på farten. Grib håndtaget, vælg din playliste, og lad resten af aftenen komme af sig selv.”

Fordele

  • Kompakt og nem at transportere med bærehåndtag på toppen
  • Batteritid 40+ timer ved moderat lydstyrke (ekstra batteri fås separat)
  • Modstår regn, sne, kulde og varme (IP55)
  • Indbygget lysshow (reaktivt eller via app)
  • Smarte trådløse muligheder med Bluetooth Auracast
  • Tilslutning til mikrofon, DJ mixer eller instrumenter
  • Dedikeret Marshall Bluetooth app med mange fede funktioner
  • Kan spille og oplades direkte fra stikkontakten

Begrænsninger

  • Tåler ikke fuld nedsænkning i vand
  • Der findes endnu mere robuste alternativer
  • Ikke venstre/højre stereoparring
  • Tag hensyn til dine omgivelser

Marshall Bromley 150 – kompakt Bluetooth-højtaler med 40 timers batteri, lysshow og masser af indbygget feststemning

Marshall Bromley 150 er en kompakt, batteridrevet Bluetooth-højtaler til dig, der gerne vil have masser af musik og stemning med på turen uden at slæbe på en stor partyhøjtaler. Med en vægt på moderate 6 kilo og et praktisk bærehåndtag på toppen er den nem at tage med i én hånd, når vennerne kalder fra parken, festivalcampen eller den næste havefest. Det er den mest transportable partyhøjtaler i Marshall-familien, men den har stadig både lyden og attituden til at sætte gang i selskabet.

Du får 40 timers spilletid, indbygget scenelys og mulighed for at tilslutte både mikrofon og instrument. Her kan en afslappet eftermiddag hurtigt udvikle sig til en fest eller en lille koncert. Det ikoniske Marshall-design sætter stilen, allerede inden du trykker på Play, og hvis du løber tør for strøm, kan du bare smide et nyt batteri i og fortsætte, hvor du slap. Alternativt kan du sætte Bromley 150 direkte til en stikkontakt og spille videre i det uendelige.

Styr lyset, som du vil

Det indbyggede lysshow er inspireret af scenelyset fra rigtige koncerter. Du kan vælge mellem tre lysindstillinger, fra diskret stemningslys til mere livlige effekter, der følger musikken. Så kan du skrue op for oplevelsen uden først at finde ekstra lamper og kabler frem. Du kan også styre showet via den dedikerede Marshall Bluetooth app. Når først musikken brager ud af højtaleren, og lyset blinker i takt, har du lagt fundamentet til en fed oplevelse, som ingen glemmer lige med det samme.

Klar til fest for alle

Bromley 150 har højtalerenheder på både for- og bagside, så den spiller hele vejen rundt. Sæt den bare midt i rummet, og lad alle vennerne feste rundt om den – alle kan høre hele musikken og ikke bare bassen.

I bedste Marshall-stil får du lettilgængelige fysiske knapper til de fleste funktioner: lydkilde, volumen, bas, diskant og M-knap til valg af lyseffekt, EQ, eller hvad du nu foretrækker at have direkte adgang til. Du kan også justere efterklang m.m. præcis som på en guitarforstærker.

I den dedikerede Marshall Bluetooth app kan du tilpasse knappernes funktion til din personlige smag, og du kan også regulere lyd og lys i appen, hvis du foretrækker det frem for knapperne.

Bygget til at være hårdfør

Bromley 150 er bygget til at klare mosten, næsten uanset hvad du udsætter den for. Med IP55-certificering holder holder den både til regn, sne, øl, varme og kulde, og så længe du ikke prøver at spille undervandsmusik i poolen eller spuler mudder af den med en hidsig haveslange, skal den nok spille trofast videre.

Bag på Bromley 150 kan du på få sekunder smide et nyt batteri i, hvis det gamle skulle være fladt (ekstratilbehør), eller du kan oplade højtaleren direkte fra stikkontakten, imens den spiller. En separat USB-lader er ikke nødvendig, og du behøver faktisk aldrig at tage batteriet ud.

Bromley 150 fås i sort finish. Genopladeligt batteri og strøm/ladekabel medfølger, ekstra batteri fås som ekstratilbehør.

Fuld kontrol under fingrene

De fysiske drejeknapper på Bromley 150 gør det nemt at tilpasse musikken til situationen. Du kan regulere lydstyrke, bas og diskant direkte på højtaleren, vælge lydkilde og styre afspilningen uden at finde telefonen frem.

Den dedikerede Marshall Bluetooth-app giver adgang til indstilling af M-knappen, produktoplysninger og trådløse softwareopdateringer. Dermed får du den enkle, direkte betjening på højtaleren kombineret med mulighed for at holde softwaren opdateret.

Ud over Bluetooth får du også lydindgang via AUX og USB-C, og via AUX-udgangen kan du føre lyden videre med kabel til en anden højtaler med en passende indgang. USB-C-stikket fungerer desuden som ladeudgang med 5V/3A, så din telefon kan tanke strøm, mens den leverer musikken.

Nye smarte muligheder med Auracast

Via Auracast kan Bromley 150 sende lyd som en slags Bluetooth-broadcast til flere Auracast-kompatible enheder på samme tid. I stedet for at parre hver enhed individuelt kan andre højtalere eller høretelefoner blot “tune ind” på signalet. Det gør det nemt at udvide lyden til flere rum eller større områder, f.eks. til fester eller arrangementer, hvor mange enheder skal spille den samme musik synkroniseret.

Rent praktisk fungerer Auracast sådan, at én enhed først kobles til Bromley 150 med almindelig Bluetooth og starter musikken. Derefter kan højtaleren sende lyden videre som en Auracast-broadcast, som andre kompatible højtalere eller høretelefoner kan koble sig på uden individuel parring. De andre enheder “lytter” bare til udsendelsen, lidt som en radiokanal.

Også til din egen musik og arrangementer

Bromley 150 har to indgange til instrument og/eller mikrofon, så du også kan bruge den som et smart transportabelt PA-anlæg i miniformat. Du kan mikse de to indgange og lægge effekter på individuelt, så du kan få en ganske imponerende lyd til guitar, sang, karaoke, eller hvad du måtte have lyst til.

Hvis du skal styre begivenhederne til en firmafest eller til træning, kan du også nemt tale hen over musikken med en mikrofon. Bromley 150 er meget mere end blot en potent partyhøjtaler – du har utallige muligheder for at bruge den kreativt! 

Brug for hjælp?

Spørg en af vores passionerede Hi-Fi eksperter eller snak med kundeservice.