Gå til indhold

Der er en ny sherif i byen!

DALI OBERON 9

DALI OBERON 9 er familiens nye overhoved. En højttaler, der kan ryste pudset løs, men stadig spille raffineret.

OBERON 9 er den absolutte topfigur i OBERON-serien, og med to ni-tommers basser med lang slaglængde har den en dynamisk formåen og autoritet, som de færreste gulvhøjttalere kan så meget som drømme om.

Med OBERON 9 har du hævet dig over enhver diskussion om WAF (Wife Acceptance Factor). Det her er en højtaler, der kræver sin plads – take it or leave it!

Highlights

  • Den kan spille bas, så huset ryster
  • Ægte trevejs-konstruktion
  • Nuanceret lyd
  • Kan gengive musikken ved koncertniveau
  • SMC-magnetsystem i bas- og -mellemtoneenheder

DALI
Oberon 9

Massive kræfter og seriøs hi-fi teknologi mødes i skøn forening. Her kan du hamre løs på dit mellemgulv uden at gå glip af finesserne.
Forudbestil nu

DALI OBERON 9 er en ægte 3-vejshøjtaler. Dette er faktisk mere usædvanligt, end man skulle tro. De fleste moderne gulvhøjtalere med tre eller flere enheder i, er i virkeligheden 2½-vejs. Det vil sige, at den ene af basenhederne dækker hele frekvensområdet op til diskanten, imens den anden (eller de andre) blot supplerer i den dybeste bas. Princippet giver en bedre og dybere bas og en forholdsvis nuanceret mellemtone, sammenlignet med en lille 2-vejshøjttaler. Dette princip fungerer fint ved brug af mindre enheder og gør at man kan lave slanke gulvhøjttalere.

Men den slags kompromiser er ikke nødvendige her. Mellemtoneområdet dækkes af en dedikeret 7” enhed, der er hurtig nok til at følge med diskantdomen. Og da den ikke samtidig skal kæmpe med at flytte luft i basområdet, forbliver gengivelsen af stemmer og instrumenter ekstra ren og præcis, selv når der spilles højt. Af netop den grund bruges trevejsprincippet stadig i high-end-højtalere.
For at sikre en helt ren og resonansfri basgengivelse har de to 9” basenheder fået hvert sit kammer. Det hjælper samtidig med til at stive det store kabinet af.

Men selv om den kan spille tordnende højt, er OBERON 9 alt andet end en primitiv powerhøjttaler. Den rummer nemlig DALIs unikke SMC-magnetsystem og low-loss teknologi, og den er tunet til en overbevisende neutral og velopløst hi-fi-gengivelse, så du kan nyde din musik eller din filmlyd i fulde drag uanset lydstyrke.

Den eneste bagside ved så stor og kraftig en højttaler er, at den kræver en stor stue for at komme til sin ret. Sætter du den på et 12 kvadratmeters værelse, drukner rummet i bas! Men det kan selvfølgelig også betragtes som et gode. Vælg selv – vi dømmer ikke…