Gå til indhold
9.999,-stk
På lager. Leveringstid 1-2 hverdagePå lager. Leveringstid 1-2 hverdage
  -
RIAA-forstærker i kompromisløs high-end kvalitet. Her kan du få det fulde lydmæssige udbytte fra markedets allerbedste MM og MC-pickupper.
Læs mere om produktet

Læs mere:

Beskrivelse

Hegel V10 – en kompromisløs high-end MM/MC RIAA-forstærker

  • Matcher pickupper og anlæg i high-end klassen
  • Både til MM og MC-pickupper
  • Både RCA og balancerede XLR-udgange
  • Kan tilpasses optimalt til næsten enhver pickup
  • Mekanisk tænd/sluk knap på front (også auto-standby)

Hegel V10 er en audiofil og kompromisløs high-end RIAA-forstærker til både MM- og MC-pickupper (Moving Magnet/Moving Coil). Her får du den suverænt naturlige, dynamisk og detaljerede analoge lyd, som har gjort Hegel forstærkerne legendariske blandt både anmeldere og musikelskere over hele verden.

V10 er designet helt fra grunden, og alle ressourcer er sat ind for at minimere støj og forvrængning, som kunne påvirke det sarte lydsignal fra pickuppen. Resultatet er et enestående stort og luftigt lydbillede, som vil yde fuld retfærdighed til markedets allerbedste pickupper og pladespillere. Det er ikke uden grund, at Hegel selv er utrolig stolte over dette unikke produkt.

Solidt design og fleksible indstillinger

Kabinettet på Hegel V10 er eksklusivt og solidt udført i metal, så du får maksimal beskyttelse mod lydforringende vibrationer og indstråling af støj. Samtidig er designet enkelt og diskret, med blot en enkelt tænd/sluk knap på fronten. Det indbyggede valgfrie subsoniske filter beskytter din forstærker og dine højtalere mod uønsket lydinformation under 20 Hz, og den eksterne strømforsyning hjælper med at holde enhver indstråling af støj langt væk fra det sarte audiosignal.

Ud af kassen kommer Hegel V10 konfigureret som en fremragende plug-and-play RIAA-forstærker til MM-pickupper. Dette er fuldt tilstrækkeligt til mange brugere, men hvis du har større ambitioner, kan du via små omskiftere på bagsiden (dip switches) tilpasse gain og impedans optimalt til stort set enhver MM og MC-pickup på markedet. Det gør V10 til et produkt, du kan vokse med – og en god langsigtet investering.

Hegel V10 fås i sort metalfinish. 

Hegel V10 – teamwork og entusiasme bag unikt design

V10 er den første RIAA-forstærker nogensinde fra Hegel, og udviklingen blev startet op, efter at entusiaster i mange år havde spurgt Hegel, om de dog ikke snart ville lave et RIAA-trin, der kunne matche klangen og kvaliteten i deres verdensberømte forstærkere. Da chefdesigner Bent Holten endelig gik i gang, spredte entusiasmen sig hurtigt ud i hele Hegel teamet, og projektet udviklede sig mere og mere kompromisløst ud fra Bents valgsprog: ”Hvis du ikke laver det ordentligt, så er der ingen grund til at lave det overhovedet.”

Hegel V10 er designet helt fra bunden ud fra de bedste teoretiske løsninger og de bedste komponenter, som kan fremskaffes. Kabinettet er bygget i to sektioner, som fysisk adskiller strømforsyningerne fra de følsomme forstærkerkredsløb. Selv den solide jordskrue på bagsiden er specialbygget på opfordring fra en af Hegel designerne, som altid havde været irriteret over de små og utilgængelige skruer, han var vant til at finde på andre RIAA-trin.

Overalt er valgt eksklusive diskrete løsninger for at sikre den eftertragtede analoge Hegel klang, og både MM- og MC-indgangen er bestykket med ultra-støjsvage JFET transistorer. Hele vejen igennem har der været fokus på at eliminere støj, hvilket også inkluder den eksterne strømforsyning med solid E-kerne trafo. RCA- og XLR-terminalerne er naturligvis forgyldte, så du kan være sikker på optimal elektrisk kontakt mange år frem i tiden.

HiFi Klubbens
Ekspertvurdering

Fordele

  • Matcher pickupper og anlæg i high-end klassen
  • Både til MM og MC-pickupper
  • Både RCA og balancerede XLR-udgange
  • Kan tilpasses optimalt til næsten enhver pickup
  • Subsonisk filter (valgfrit)
  • Solid og velafskærmet metalkonstruktion
  • Forgyldte tilslutninger og jordskrue i messing
  • Mekanisk tænd/sluk knap på front
  • Auto-standby

Begrænsninger

  • Ikke indbygget høretelefon-forstærker
  • Ikke trykknap-omskifter til mono
  • Der findes mere kompakte alternativer

Reviews

Videoer om V10

Tilbehør til Hegel V10

Tekniske specifikationer

MM kompatibelJa
Type (pickup)MM, MC
MC kompatibelJa
Signal/støjforhold MM-84 dB
Signal/støjforhold MC-81 dB
Forvrængning (THD)0,005%
Subsonisk filter (20Hz / -12dB)Ja
Gain34dB / 39dB / 44dB / 46dB (MM/RCA)

Anmeldelser


5.0
3 anmeldelser
5
3
4
0
3
0
2
0
1
0
Kjetil
Norge
6 dage siden

Fremragende kasse. Stor værdi for pengene!

Kjetil
Norge
Paal
Norge
3/1/2024
Paal
Norge
Espen
Norge
12/19/2023
Espen
Norge

Anbefalede produkter