Gå til indhold
Videoprojektor

Epson EH-TW6700

    Fordele

    • Lodret og vandret Lens Shift funktion for ekstra fleksibel placering
    • Høj lysstyrke
    • Kan skabe store billeder på relativt kort afstand
    • Relativt lavt støjniveau
    • 3D-understøttelse (3D-briller købes separat)
    • Indbyggede højttalere for brug uden anlæg i ikke-stationære sammenhænge

    Begrænsninger

    • Ikke trådløs overførsel af HD-signalet (WirelessHD)
    • Ikke app-fjernkontrol
    • Ikke 4K/UHD-kompatibel
    • Kontrast og sortgengivelse ikke helt på højde med nogle dyrere alternativer

    Epson EH-TW6700 – Full-HD LCD-projektor med ekstra fleksibel Lens Shift

    EH-TW6700 er en avanceret Full-HD LCD-projektor, som giver dig utrolig meget kvalitet til din hjemmebiograf for en relativt overkommelig pris. Som noget karakteristisk for LCD-projektorer har EH-TW6700 en særdeles fleksibel Lens Shift funktion. Du kan forskyde linsen i både lodret og vandret plan, så billedet kommer helt på plads uden brug af den kvalitetsødelæggende digitale keystone-korrektion.

    Du får samtidig 1,6x manuel zoom til at klare den sidste tilpasning af billedstørrelsen. Det betyder, at du kan opnå et perfekt centreret og vinkelret billede på dit lærred, også selvom du ikke har mulighed for at placere projektoren helt optimalt, for eksempel på grund af en bjælke i loftet.

    Store billeder på kort afstand
    Prikken over i'et er en meget lav Throw Ratio på 1,32:1. Dette tal dækker over, at EH-TW6700 kan projicere et forbløffende stort billede på kort afstand. For eksempel et 92" billede med kun 2,7 meter imellem objektiv og lærred. Så bliver det næsten ikke mere fleksibelt.

    Støjniveauet fra blæseren er trods projektorens relativt kompakte design behageligt lavt, så din filmoplevelse ikke bliver forstyrret unødigt. Og hvis du skulle få brug for at tage projektoren med dig, eller ungerne lige skal game lidt uden nødvendigvis at skulle tænde for anlægget, kan du få lyd på begivenhederne med de indbyggede stereohøjttalere.

    Epson EH-TW6700 fås i hvid finish.

    LCD – lysstærk og fleksibel
    LCD-teknologi i projektorer virker lidt anderledes end de LCD-paneler, vi kender fra TV. I et TV består hver pixel af farvede sub-pixels, og farven genereres i pixels på selve LCD-panelet. I en LCD-projektor opdeles lyset i forskellige bølgelængder (farver) via specielle spejle og filtre. De tre stråler af rødt, grønt og blåt lys sendes derefter igennem deres eget dedikerede LCD-panel og skaber derved billedet. De tre billeder forenes til ét i et prisme og sendes til slut ud igennem objektivet.

    Denne måde at skabe farverne på kaldes samtidig farvegengivelse og har den store fordel, at den er helt fri for den såkaldte regnbue-effekt, som kendes fra DLP-projektorer. Designet gør det også langt enklere at lave Lens Shift, så LCD-projektorer er ofte meget fleksible med hensyn til placering. Lysstyrken er ofte ganske høj, så derfor er LCD et godt valg til store lærreder eller lokaler, hvor du ikke kan mørklægge fuldstændigt.

    På negativsiden er LCD stadig LCD, så for at lave sort, er man nødt til at blokere lys fra at gå igennem panelerne. Og selv de allerbedste LCD-paneler vil slippe lidt lys igennem. Derfor har LCD-projektorer generelt ikke så god sortgengivelse som DLP og andre, mere avancerede teknologier.

    Epson distance calculator

    Brug for hjælp?

    Spørg en af vores passionerede Hi-Fi eksperter eller snak med kundeservice.
    Maskinoversættelse registreret

    Ups. Det ser ud til, at du bruger et maskinoversættelsesværktøj til at vise denne side. Selvom det kan være praktisk, kan det føre til uventet opførsel og i nogle tilfælde gøre siden ustabil eller endda ubrugelig.

    For den bedste oplevelse anbefaler vi, at du deaktiverer oversættelsesværktøjet. Hvis du vælger at fortsætte, skal du være opmærksom på, at visse funktioner måske ikke fungerer som forventet.