Gå til indhold
Denon
CD-afspiller

Denon DCD-1520AE

9.499,-stk

Produktet er ikke længere tilgængeligt i den valgte farve/variant

CD-afspilleren til dig, der stadig har lyst til både at beholde og forkæle din musiksamling. Kan også fungere som DAC. Sort eller sølv.
Læs mere om produktet

Læs mere:

Beskrivelse

Denon DCD-1520AE – eksklusiv og audiofil SACD/CD-afspiller med indbygget high-end D/A-konverter

  • Tung og stabil opbygning med front i ægte aluminium
  • Kan bruges som high-end D/A-konverter for eksterne lydkilder, f.eks. PC
  • Advanced AL32-signalbehandling med 32-bit opsampling
  • Digital audio-ind op til 24-bit/192kHz både via USB, optisk og coaxial
  • Afspiller SACD / DSD-bitstreams via USB
Denon DCD-1520AE – eksklusiv og audiofil SACD/CD-afspiller med indbygget high-end D/A-konverter
DCD-1520AE er en audiofil og eksklusiv SACD/CD-afspiller, som både i finish og præstationer er det perfekte match til Denons stereoforstærker PMA-1520AE. Du kan selvfølgelig også bruge den i andre kombinationer med fremragende resultat.

32-bit audio-opsampling, Advanced AL32-signalbehandling, ny 32-bit/192kHz D/A-konverter, suverænt løbeværk og solid mekanisk konstruktion sikrer dig enestående lydkvalitet til både SACD og CD. Ligesom på PMA-1520AE er fronten udført i ægte aluminium.

High-end D/A-konverter til alle dine digitale lydkilder
DCD-1520AE har digital audio-ind både via coaxial, optisk og USB. Dermed kan du udnytte den som en fabelagtig ekstern D/A-konverter (DAC) med 32-bit audio-opsampling til alle dine digitale lydkilder, f.eks. et trådløst musiksystem. Via den asynkrone USB-indgang kan du også bruge DCD-1520AE som high-end D/A-konverter til din musiksamling på PC/Mac, inklusive højopløste musikfiler helt op til 24-bit/192kHz.*

Ved at bruge DCD-1520AE som D/A-konverter kan du opnå en lydkvalitet fra dine digitale musikkilder, som du aldrig ville have troet mulig. Med yderligere en USB-indgang bekvemt placeret på fronten er det tilmed nemt og brugervenligt at forkæle din iPod, og du kan navigere i musikken med den eksklusive medfølgende systemfjernbetjening.

DCD-1520AE fås i Premium Silver og sort finish.

HD-lyd – den ultimative musiknydelse
DCD-1520AE understøtter højopløste musikfiler helt op til 24-bit/192kHz via USB-indgangen på bagsiden. En række hjemmesider – f.eks. norske 2L Records og amerikanske HDtracks – tilbyder i dag et voksende udvalg af både nye og ældre indspilninger inden for alle genrer og i bedre-end-CD-kvalitet. Det kan være i form af rene Blu-ray-musikskiver, men også som downloads i en opløsning helt op til 24-bit/192kHz. Disse filer kan du streame via USB fra din PC/Mac, og du har en forrygende oplevelse til gode, hvis du troede, at cd'en var det sidste ord i lydkvalitet. Her får du rum, dynamik, detaljering og musikalsk ægthed på et helt nyt niveau!

Den asynkrone teknologi i DCD-1520AE sørger samtidig for at optimere den såkaldte "clock" i USB-overførslen fra PC'en, så du undgår lydforringende jitter-støj (digitalforvrængning i tidsdomænet). Denne audiofile detalje får du fuld glæde af, uanset om du lytter til musik i normal eller høj opløsning.

32-bit signalbehandling for enestående lydkvalitet
DCD-1520AE opsampler alle musiksignaler til en opløsning på hele 32 bit inden den videre signalbehandling. Denne drastisk forøgede opløsning giver langt højere detaljering og præcision både i og uden for det hørbare område, og det kan tydeligt høres i form af en utrolig naturlig og luftig musikgengivelse, hvor ruminformationen træder langt tydeligere frem, end du har været vant til fra almindelige CD-afspillere. De altafgørende D/A-konvertere arbejder også i 32-bit.

* Opsætning af 24 bit afspilning fra PC/Mac afhænger af styresystem og software/hardware. Har du brug for specifik driver til DCD1520 kan den downloades fra Denons hjemmeside.

HiFi Klubbens
Ekspertvurdering

Fordele

  • Denon DCD-1520AE – specielle fordele
  • Tung og stabil opbygning med front i ægte aluminium
  • Kan bruges som high-end D/A-konverter for eksterne lydkilder, f.eks. PC
  • Advanced AL32-signalbehandling med 32-bit opsampling
  • Originalt Denon S.V.H.-løbeværk
  • Digital audio-ind op til 24-bit/192kHz både via USB, optisk og coaxial
  • USB/iPod-indgang på front for direkte digital afspilning
  • Afspiller SACD / DSD-bitstreams via USB
  • Udgang for hovedtelefon

Begrænsninger

  • Denon DCD-1520AE – specielle begrænsninger
  • Topmodellen DCD-2020AE er endnu mere kompromisløst opbygget
  • Stadig "kun" en musikafspiller

Tilbehør til Denon DCD-1520AE

Tekniske specifikationer

FarveSort
FarvebeskrivelseSort
Vægt (kg)9,1
Højde emballage (cm)25
Længde emballage (cm)53,5
Vægt emballage (kg)10,1
Bredde emballage (cm)44