- Forside›
- Surround›
- Surround receiver›
- DENAVCX2850HBK
Denon AVC-X2850H
Fordele
- 7.1-kanals receiver med tilslutning for 2 subwoofere
- Audyssey MultEQ XT digital rumkorrektion
- Dolby Atmos inkl. Height Virtualization samt DTS:X / Virtual:X
- HDMI 2.1 med HDCP2.3, 8K/60, 4K/120, Dolby Vision, HDR 10+, Dynamic HDR, HLG, eARC, CEC, ALLM, QFT, VRR
- 2 x HDMI-ud (8K)
- Indbygget HEOS multirum med internetradio
- Apple AirPlay 2, Spotify Connect, TIDAL, Qobuz med Roon support
Begrænsninger
- 8K understøttes kun på 3 x HDMI-ind
- Ikke individuel kalibrering af subwoofere
- Ingen analoge videotilslutninger
- Ikke HDMI-ind på front
- Ikke indbygget DAB- eller FM-radio

Lyngby
Denon AVC-X2850H – 7-kanalers receiver med 95 hi-fi watt, 8K / HDMI 2.1, HEOS multirum, Dolby Atmos, DTS:X og solid konstruktion
AVC-X2850H er en avanceret og alsidig 7.1-kanals surround-receiver, som yder 95 strømstærke hi-fi-watt*. Her kan du få store oplevelser i din hjemmebiograf, uanset om du satser på Dolby Atmos eller DTS:X. Og med to HDMI-udgange og højkvalitets videobehandling kan du drive f.eks. TV og projektor i optimal kvalitet samtidigt. Med Atmos Height Virtualization og DTS Virtual:X oveni kan du endda få højdefornemmelse i lyden, uden at du behøver installere højtalere i loftet.
Din musik bliver også grundigt forkælet med indbygget HEOS multirum (inkl. internetradio), Spotify Connect, AirPlay 2 og tovejs Bluetooth-funktion, så du også kan nyde dine trådløse høretelefoner sammen med receiveren. AVC-X2850H kan kort sagt næsten alt, og hvis du ikke har specielle behov eller ambitioner om at udvide din hjemmebiograf til mere end 7 kanaler, får du her et fantastisk kontrolcenter uden at belaste budgettet mere end nødvendigt.
Opgraderet på lyd og funktion
AVC-X2850H minder meget om den mere prisvenlige AVR-X2800H, men den er opgraderet på en række punkter. Radiodelen er nu udelukkende via internet, hvilket er fuldt tilstrækkeligt for de fleste brugere. Til gengæld får du en bedre lydkvalitet via HDMI Pure CTS Generator, som eliminerer timingfejl i det digitale lydsignal. Dette er en ny version af Clock Jitter Reducer teknologien, som du finder i Denons mere eksklusive receivere.
Du får også det seneste HEOS-modul, og den indbyggede 2-vejs Bluetooth-funktion har nu lydstyrke-regulering direkte via receiveren. Endelig har Denon lavet en smart visualisering af multikanals-lyden, så du kan følge med i kanalernes individuelle lydniveau live på din TV-skærm.
HDMI 2.1 med 8K, eARC og alt til film, TV og gaming i højeste billedkvalitet
I bedste Denon-tradition er AVC-X2850H pakket til randen med de allernyeste og lækreste HDMI-features. Du får 6 x HDMI 2.1 med fuld 8K-understøttelse på 3 indgange og to udgange, så du er helt klar til fremtidens fabelagtige billedkvalitet, uanset om signalet kommer fra en video-streamingtjeneste eller en spilkonsol som PS5 eller Xbox Series X.
Denon har gjort alt for at give dig en helt fantastisk gaming oplevelse i hjemmebiografen. Du får 4K/120Hz understøttelse og ALLM (Auto Low Latency Mode), QFT (Quick Frame Transport) og VRR (Variable Refresh Rate). Altsammen teknologier skabt til knivskarpe, flydende billeder og perfekt synkronisering mellem lyd og billede ved gaming.
Via eARC kan du føre lydsignalet – inklusive Dolby Atmos – retur fra dit TV via HDMI-kablet, så du også kan få den allerbedste lydoplevelse fra Netflix og alle de andre højopløste videotjenester på nettet. AVC-X2850H er klar til det hele, uanset hvilken løsning du vælger.
*OBS: De opgivne 95 watt er målt som reelle hi-fi-watt (8 ohm, 20-20.000 Hz, lav forvrængning, to kanaler i drift). Målt på samme måde som nogle konkurrenter gør det (1 kHz hyletone i én kanal), yder AVC-X2850H hele 150 watt. Vær opmærksom på dette, når du sammenligner!
Denon AVC-X2850H fås i sort finish.
Indbygget HEOS multirum, internetradio og utallige avancerede muligheder
Som noget virkelig lækkert har AVC-X2850H indbygget HEOS multirums-funktion, så du helt uden ekstra apparater har direkte adgang til alverdens musik via et hastigt voksende antal af streamingtjenester og titusindvis af radiostationer på nettet, inklusive de landsdækkende radiostationer, som du kender i forvejen.
Det hele ligger lige under dine fingerspidser på den dedikerede HEOS-app, og du får både perfekt integration og optimal lydkvalitet på denne måde. Hvis du vil have trådløs musik i flere rum, kan du nemt udbygge systemet med så mange trådløse HEOS-højtalere, som du har lyst til.
Klar til stemmestyring (Voice Control)
AVC-X2850H er klar til stemmestyring med både Google Assistant, Amazon Alexa og Apple Siri. Med stemmestyring kan du kontrollere en række grundlæggende funktioner som f.eks. lydstyrke op/ned og play/pause/skip, og i fremtiden vil du kunne vælge mange andre kommandoer, så du får en endnu bedre og mere spændende oplevelse. Understøttelse af stemmestyring på dit lokale sprog afhænger af, hvad den enkelte tjeneste tilbyder.
Vær opmærksom på, at stemmestyring kræver, at du har en separat stemmestyrings-enhed koblet på dit netværk sammen med AVC-X2850H, for eksempel din smartphone eller en separat stemmestyrings-højtaler, som kan fås for små penge.
95 hi-fi-watt og bundsolid konstruktion
Denons surround-receivere er berømte for deres høje lydkvalitet og driftssikkerhed, og det er der en god grund til. Den grundlæggende konstruktion af effektdelen bygger nemlig på hæderkronede analoge principper, og både strømforsyninger, komponenter og printlayout er gennemprøvet, forfinet og udbygget gennem mange modelgenerationer.
AVC-X2850H er en ægte 7-kanals receiver, der er opbygget med 7 identiske strømstærke analoge effektblokke. De forskellige analoge og digitale sektioner i forstærkeren er helt adskilt fra hinanden, og en stribe separate strømforsyninger er med til at sikre en helt ren forsyningsstrøm til alle kredsløb.
Hele signalvejen i AVC-X2850H er gjort så kort som muligt for at opnå maksimal lydkvalitet. Dette inkluderer brugen af en ekstremt stærk Enhanced SHARC+ Dual Core DSP, multilags-print og avancerede SMD-moduler (Surface Mount Devices).
Dolby Atmos og DTS:X – flere veje til den ultimative biograflyd
Med Dolby Atmos kan du få det samme lydsystem i din hjemmebiograf, som bliver brugt i verdens bedste biografteatre. Mange konsolspil og en lang række nyere filmproduktioner – f.eks. på Blu-ray eller på Netflix – rummer Dolby Atmos-information i lydsporet. HDMI-kredsen er også klar til Atmos fra TV-udsendelser via eARC-funktionen.
Du kan tilkoble Atmos-højtalere via de to forstærkerkanaler, som du ellers ville have brugt til bagkanaler i en traditionel 7-kanals surround-opsætning. Det betyder, at du med AVC-X2850H kan lave en fuld surround-biograf inkl. to Atmos-højtalere (5.1.2.).
AVC-X2850H understøtter også Dolby Atmos Height Virtualization teknologien, som kan give en højdedimension i lyden fra et højtalersystem i gulvhøjde. På den måde kan du booste realismen i din lydoplevelse uden at installere højtalere i loftet, og effekten virker både med stereo og multikanals systemer. Blandt 3D hyper-surround formaterne finder du også det alternative DTS:X, så du kan vælge præcis det format og den opsætning, du foretrækker.
Suveræn brugervenlighed og app-fjernbetjening
Allerede under installationen kan du nyde den nye og lækre gennemtænkte grafiske brugerflade med 1080p opløsning, som giver ekstra flotte og skarpe menuer, samtidig med at hele strukturen også er gentænkt og optimeret. Når du første gang tilslutter AVC-X2850H til dit TV eller projektor, starter Denons ”Setup Wizard”, som trin for trin guider dig igennem samtlige nødvendige indstillinger til højtalere, rumkorrektion, netværk og tilslutninger.
Højtalerterminalerne sidder vandret, så du kan se det hele ovenfra, og de nye farvekoder gør også det hele meget enklere. Tilsvarende kan du farvekode kablerne med de medfølgende labels. AVC-X2850H kan huske to forskellige højtaleropsætninger, som du hurtigt kan skifte imellem (Dual Speaker). Det kan du bruge til at teste forskellige indstillinger op imod hinanden eller til at gemme en favoritindstilling til for eksempel film og musik eller en nabovenlig indstilling til lytning sent om aftenen.
Prikken over i’et er Denons fjernbetjenings-app (2016 AVR Remote). Her har du fuld kontrol over alle begivenhederne på anlægget, inklusive Spotify. Du kan bl.a. styre opsætning og afspilning, og du kan navigere i din musiksamling fra PC/netværksharddisk inkl. cover-art. Via appen kan du også styre f.eks. din Blu-ray-afspiller, og da det foregår via HDMI-CEC funktionen, vil funktionen virke i langt de fleste tilfælde uanset mærket på din afspiller.
2-vejs Bluetooth, wi-fi, Spotify Connect og AirPlay 2 – trådløs musikstreaming på alle tænkelige måder
Ud over HEOS (som kan klare langt de fleste streamingbehov inkl. internetradio) har AVC-X2850H også indbygget trådløst netværk (wi-fi). Du får Apple AirPlay 2, som via din iPhone/iPad giver avanceret multirums-funktionalitet med alle trådløse AirPlay 2-højtalere. Teknologien er en del af Apple iOS-styresystemet, så praktisk talt enhver app, der kan afspille lyd – inklusive YouTube og Netflix – kan streame den direkte til højtalere og anlæg med AirPlay 2.
Spotify Connect er genialt til dig, der i forvejen er vild med din Spotify app. Her fungerer din smartphone som fjernkontrol til Spotify, ikke som musikafspiller. Det giver dig meget bedre batteritid og stabilitet i forhold til f.eks. at streame via Bluetooth, og du kan køre musikken fra den samme Spotify app, som du kender i forvejen.
Indbygget Bluetooth giver både dig, din familie og dine venner nem adgang til at spille trådløs musik på anlægget direkte fra din telefon, tablet eller computer. Receiveren tænder selv og slår selv over på den rigtige indgang, når du vælger den via Bluetooth. Med tovejs Bluetooth kan receiveren også spille musik til et par trådløse høretelefoner.
To HDMI-udgange, avanceret videobehandling, 8K-video og kun ét HDMI-kabel til dit TV
AVC-X2850H har to HDMI-udgange i parallel drift, så du kan drive for eksempel et ekstra TV i køkkenet samtidig med dit primære TV eller projektor i hjemmebiografen. På bagsiden finder du også hele 6 HDMI-indgange inkl. 3 med HDCP2.3, 8K og opskalering helt op til 8K/60Hz opløsning via HDMI. Det betyder i praksis, at du kan tilslutte dine digitale billedkilder til receiveren (inkl. 8K) og sende billedet videre til dit TV eller projektor i bedst mulige kvalitet via ét enkelt kabel. Med Audio Return Channel kan du tilmed sende lyden fra dit TV retur til receiveren via det samme HDMI-kabel, endda inklusive Dolby Atmos-information via eARC-funktionen.*
OBS: HDMI 2.1 understøttes på alle HDMI-indgange og 2 x HDMI-ud.
Audyssey Dynamic Volume og Dynamic EQ for nem daglig brug
Audyssey Dynamic Volume er en smart funktion, som overvåger lydstyrken på programmaterialet og sørger for, at det valgte lytteniveau konstant opretholdes – også selvom du skifter signalkilde eller kanal på dit TV. Du behøver ikke længere konstant at skrue op og ned i takt med reklameblokkene. Audyssey Dynamic EQ er en avanceret digital ”loudness”, som tilpasser lyden til lavt volumen.
OBS: Ovennævnte funktioner er tænkt som en hjælp til specielle situationer, for eksempel sent om aftenen, når ungerne er lagt i seng. Hvis du vil have den optimale hi-fi-oplevelse, kan – og bør – du frakoble dem. Dette er heldigvis ganske nemt, og du kan gemme op til fire personlige grundindstillinger, så du med et snuptag kan skifte mellem f.eks. den optimale indstilling til film, musik og aftenlytning.
* Kræver at TV’et også understøtter eARC.






Brug for hjælp?
Du er altid velkommen til at kigge forbi og høre det, vi har i butikken. Hvis du booker en demo, sørger vi for at gøre lidt ekstra ud af oplevelsen og have grejet klar, når du kommer
Tilbehør til Denon AVC-X2850H
Essentials Classic Speaker Cable 1 (1)Højtalerkabel55,- / Meter1794.7179 anmeldelser51354303122111
Essentials Classic Speaker Cable 2 (1)Højtalerkabel90,- / Meter1984.7198 anmeldelser51504333122211
Essentials Prime Speaker Cable (1)Højtalerkabel125,- / Meter3554.8355 anmeldelser52854553132111
AudioQuest Rocket 11 (1)Højtalerkabel149,- / Meter1364.8136 anmeldelser5111417372110
Essentials Basic Banana (Hvid)Bananstik140,- / Sæt5494.7549 anmeldelser54334663402416
Essentials Classic Banana (Hvid)Bananstik280,- / Sæt3614.8361 anmeldelser52984463112412
Flere varianterAudioQuest Black Lab (2 Meter)Subwoofer-kabel499,-2224.7222 anmeldelser51734343122211
Flere varianterAudioQuest Irish Red (2 Meter)Subwoofer-kabel899,-444.844 anmeldelser53645332010
Flere varianterAudioQuest Pearl HDMI Ultra High Speed (0.6 Meter)HDMI-kabel299,-4704.7470 anmeldelser53814643172117
Flere varianterAudioQuest Forest HDMI Ultra High Speed (0.6 Meter)HDMI-kabel599,-1704.8170 anmeldelser5134431352010
Flere varianterEssentials Classic HDMI (1 Meter)HDMI-kabel229,-1654.7165 anmeldelser5126427392211
Flere varianterEssentials Classic 1 Optical (1 Meter)Optisk kabel199,-1254.7125 anmeldelser5100418342112
Flere varianterEssentials CL1 HDMI 8K (1 Meter)HDMI-kabel229,-114.911 anmeldelser51041302010
Spiller godt med
DALI OBERON 7 (Mørk valnød)Gulvhøjtaler8.998,- / Par3364.9336 anmeldelser5298432342111
DALI OBERON 5 (Sort ask)Gulvhøjtaler6.798,- / Par3604.8360 anmeldelser5317435372011
DALI OBERON 3 (Lys eg)Kompakt højtaler4.598,- / Par3674.8367 anmeldelser5298458342413
DALI OBERON 1 (Mørk valnød)Kompakt højtaler3.598,- / Par3224.8322 anmeldelser5256457372012
DALI OBERON ON-WALL (Lys eg)Væghøjtaler4.598,- / Par1294.8129 anmeldelser5108414352111
DALI OBERON VOKAL (Sort ask)Centerhøjtaler2.999,-1404.8140 anmeldelser5120417332010
Argon Audio FORUS 55 (Sort)Gulvhøjtaler4.998,- / Par844.684 anmeldelser566411342013
Argon Audio FORUS 5 (Sort)Kompakt højtaler1.998,- / Par1304.7130 anmeldelser597425372011
Argon Audio FORUS 5 WALL (Valnød)Væghøjtaler2.998,- / Par184.718 anmeldelser51541322010
Argon Audio FORUS 4 (Valnød)Kompakt højtaler1.598,- / Par1334.7133 anmeldelser5103424362010
Argon Audio FORUS 4 WALL (Sort)Væghøjtaler2.398,- / Par364.936 anmeldelser53145302010
Argon Audio FORUS CENTER (Sort)Centerhøjtaler1.199,-674.767 anmeldelser551413332010
Skarp prisBowers & Wilkins 607 S3 (Sort)Kompakt højtaler5.998,- / Par1464.8146 anmeldelser5130412322012
Bowers & Wilkins 606 S3 (Sort)Kompakt højtaler7.998,- / Par1324.9132 anmeldelser5120411312010
Bowers & Wilkins HTM6 S3 (Sort)Centerhøjtaler5.799,-354.935 anmeldelser53241322010
DALI SUB E-9 F (Sort)Subwoofer4.999,-2104.8210 anmeldelser5180423342112
DALI SUB E-12 F (Satin Black)Subwoofer6.499,-1744.8174 anmeldelser5153416342011
Bowers & Wilkins ASW610 (Sort mat)Subwoofer6.999,-1294.8129 anmeldelser5107418332011
Argon Audio MALMÖ SUB 10 (Valnød)Subwoofer3.499,-1594.7159 anmeldelser5125427362011
Argon Audio MALMÖ SUB 8 (Hvid)Subwoofer2.999,-1794.7179 anmeldelser5141434322012
KEF Kube 8 MIE (Sort)Subwoofer4.975,-84.98 anmeldelser5741302010
KEF Kube 10 MIE (Sort)Subwoofer5.950,-84.98 anmeldelser5741302010




















