Gå til indhold
Gulvhøjtaler (par)

DALI LEKTOR 6

Fordele

  • Fine all-round egenskaber God råstyrke Nem at drive for forstærkeren

Begrænsninger

  • Ingen bånddiskant Ikke mulighed for bi-wiring

Den gulvstående LEKTOR 6 er universalhøjttaleren, som klarer det hele uden at blive for dominerende i stuen.

De to 6,5” low-loss bas/mellemtone-enheder giver dig den fysiske dimension med i lyden, så du for alvor både kan høre og mærke bas, stortrommer og filmeffekter. Hvis ønskesedlen siger seriøse musikoplevelser, gennemført kvalitet og harmonisk design, har du her et godt bud på din næste højttaler.

LEKTOR 6 kan præstere imponerende dynamik og medrivende musikalitet selv i en større stue. Sæt den sammen med en god forstærker eller receiver – f.eks fra NAD eller DENON – og du har mange års kvalitetslyd i vente, uanset om du er til elektrisk, akustisk eller surround. Der medfølger både gummifødder og solide spikes, så du altid kan få den optimale kontakt til underlaget.

Den gulvstående LEKTOR 6 er universalhøjttaleren, som klarer det hele uden at blive for dominerende i stuen. De to 6,5” low-loss  bas/mellemtone-enheder giver dig den fysiske dimension med i lyden, så du for alvor både kan høre og mærke bas, stortrommer og filmeffekter. Hvis ønskesedlen siger seriøse musikoplevelser, gennemført kvalitet og harmonisk design, har du her et godt bud på din næste højttaler.

LEKTOR 6 kan præstere imponerende dynamik og medrivende musikalitet selv i en større stue. Sæt den sammen med en god forstærker eller receiver – f.eks fra NAD eller DENON – og du har mange års kvalitetslyd i vente, uanset om du er til elektrisk, akustisk eller surround. Der medfølger både gummifødder og solide spikes, så du altid kan få den optimale kontakt til underlaget.

Generelt om LEKTOR-serien
LEKTOR-serien fra DALI placerer sig prismæssigt imellem CONCEPT og IKON. I forhold til CONCEPT får du her det ekstra løft på både lydkvalitet og finish, som er med til at gøre det hele meget mere spændende. Endnu en gang har DALI draget fordel af erfaringerne fra deres mere eksklusive højttalerserier og gennem videreudvikling og finpudsning skabt et suverænt produkt, som eftertrykkeligt vil flytte grænserne for, hvad du kan forvente af en højttaler i denne prisklasse! 

I LEKTOR-serien har DALI valgt at udelade den kostbare bånddiskant fra IKON, men du får stadig en række unikke DALI-løsninger, som er direkte nedarvet fra de dyrere serier, for eksempel de karakteristiske low-loss bas/mellemtone-enheder med ægte træfiber i membranerne. Sammen med den nyudviklede domediskant giver det musikalske præstationer, som uden problemer spiller lige op med mange af markedets dyrere alternativer. LEKTOR er samtidig nem at drive og ikke specielt kritisk med hensyn til indspilningskvalitet og det tilsluttede udstyr. En ægte all-rounder!

Alle LEKTOR-modeller har den samme grundklang, så du kan frit vælge ud fra dine pladsressourcer og dit behov for dybbas og dynamik.

Træfiber og low-loss
De rødbrune bas/mellemtone-enheder med ægte træfiber i membranerne er efterhånden blevet et af DALIs varemærker. En træfiber-membran er uhyre stærk og stiv, og den er samtidig omkring 30% lettere end de typiske alternativer. Sammen med det stærke dobbelte magnetsystem og det meget fleksible ”low-loss” kantophæng giver det en ”motor”, som reagerer ekstremt hurtigt og præcist på selv de mindste signaler.

”Low-loss”-princippet giver både mange detaljer og en hurtig og præcis bas, men det får også højttaleren til at lyde godt ved lave lydstyrker, fordi membranen ikke først skal ”skubbes i gang”, før den spiller. Du kan derfor glæde dig til, at stilfærdig baggrundsmusik også pludselig lyder supergodt – helt uden brug af ”loudness” og andre elektroniske lappeløsninger. Enhederne er samtidig optimeret til meget lang membranvandring, så den fornemme lydkvalitet bevares intakt, når du lukker op for sluserne på forstærkeren.

Præcis og velopløst diskant
Den ekstra store LEKTOR dome-diskant med 28 mm diameter er en virkelig nyhed. Den kan præstere imponerende lydtryk, samtidig med at den omhyggeligt beregnede kant omkring letvægtsmembranen giver en meget fin spredning af lyden helt op til 27 kHz. Det betyder blandt andet, at du ikke behøver at sidde lige foran højttalerne for at få et overbevisende stereoperspektiv.

LEKTOR-diskanten findes i to forskellige udgaver. Den mindste bruges i kompaktmodellerne og har et meget kraftigt neodym-magnetsystem med magnetisk olie i svingspolegabet. Denne meget specielle og kostbare olie – ”Ferrofluid” – giver en drastisk forbedring af kølingen ved høje belastninger og er en af grundene til, at selv de mindre LEKTOR-højttalere kan spille forbløffende højt uden forvrængning. DALI har valgt en helt speciel og meget tyndtflydende udgave af Ferrofluid, som udnytter alle fordelene uden at hindre membranens frie bevægelser. En detalje, som kun har kunnet lade sig gøre i kraft af meget præcise tolerancer i produktionen.

Diskanten i de store LEKTOR-modeller har samme membran, og her er ligeledes brugt magnetisk olie. Forskellen ligger i det større magnetsystem, hvor DALI har valgt ferrit i stedet for neodym. Resultatet er endnu højere belastbarhed på grund af bedre køling samt en lavere resonansfrekvens, som giver optimalt samspil med bas/mellemtone-enhederne.

Delefilter med minimalt tab
Da der ikke er behov for at kompensere for diverse dårligdomme i enhederne, har DALI kunnet bruge en meget enkel delefilterkonstruktion i LEKTOR-seien. Fokus er lagt på kort signalvej, audiofile komponenter og fintuning gennem grundig lyttetest. Det betyder tilsammen minimalt elektrisk tab og bedre lyd i sidste ende. Den unikke kombination af enheder og delefilter giver også en meget nem impedanskarakteristik, som gør en LEKTOR-højttaler nem at drive, selv med mindre forstærkere. De kraftige terminaler klarer uden problemer seriøse højttalerkabler, med eller uden bananstik.

Solide og stilrene kabinetter
LEKTOR-kabinetterne er solidt opbygget i MDF-plade, og du vil blive imponeret over den flotte finish. Specielt på frontpladen, hvor du blandt andet kan nyde de elegante afrundede udfræsninger, diskantens alu-front og de gedigne holdere til stoframmen, ligeledes i aluminium. Herudover er enhederne monteret uden synlige skruer, hvilket giver et yderligere bidrag til det stilrene look.

Alle LEKTOR-modeller er basrefleks-konstruktioner og har basporte på fronten (bortset fra LEKTOR 8). Dermed kan du uden problemer placere højttaleren tæt ind mod væggen. DALI lægger stor vægt på, at luften kan bevæge sig så frit som muligt, både i enheder og kabinet. Dette er en af forudsætningerne for LEKTOR-seriens hurtige og præcise respons, og det gør også, at low-loss kvaliteterne kan komme til deres ret.

Gummifødder medfølger til alle modeller. Til gulvmodellerne medfølger yderligere solide spikes, som kan indskrues i de tilhørende gevindbøsninger i bunden af kabinettet. Kompaktmodellerne har integreret vægbeslag, som gør ophængning nem.

DALI LEKTOR 6 – Kort og godt: + Fine all-round egenskaber – Ingen bånddiskant + God råstyrke – Ikke mulighed for bi-wiring + Nem at drive for forstærkeren

 

 

Mere fra DALI

Dimensioner og design

FarveTræfarvet
FarvebeskrivelseValnød
Vægt (kg)14,2
Højde emballage (cm)29
Længde emballage (cm)102
Vægt emballage (kg)15,2
Bredde emballage (cm)35

Generelle egenskaber

Kategori : Gulvhøjttalere
Vægt : 14,2 kg
Impedans : 6 ohm
Bas : 2 x 6,5”
Størrelse : 20,7 x 92,9 x 28,5 cm (BxHxD)
Diskant : 28 mm softdome med ferrit-magnetsystem
Frekvensområde (-3dB) : 47-27.000 Hz
Følsomhed : 90,5 dB
Spikes inkluderet : Ja (samt gummifødder)
2,5-vejs basrefleks-konstruktion Delefrekvenser: 700/2900 Hz

Vil du opleve produktet?

Book en demonstration

DALI LEKTOR 6

Hos HiFi Klubben kan du opleve produkterne med dine egne øjne og ører, inden du handler. Du kan endda arrangere tid til personlig demonstration. Dette gør det lettere for dig at vælge det rigtige.