Gå til indhold
Trådløst headset

Bowers & Wilkins Px8 S2

Nyhed

Fordele

  • Fremragende hi-fi-lydkvalitet med effektiv Noise Cancellation (ANC)
  • 40 mm vinklede drivere med carbon-forstærket membran
  • Lyd i fuld CD-kvalitet via aptX Lossless
  • Eksklusiv finish i diamantskåret aluminium og ægte nappa læder
  • Solid og elegant hovedbøjle i aluminium
  • Brugervenlige fysiske knapper og smart tænd/sluk
  • Dedikeret knap til stemmeassistent eller ANC
  • 30 timers batteritid med Bluetooth og ANC aktiv
  • 8 indbyggede mikrofoner for effektiv ANC og høj opkaldskvalitet
  • Dedikeret Bowers & Wilkins Music App til personlige brugerindstillinger (ANC, EQ m.m.)
  • Bluetooth 5.3 inkl. AAC, aptX HD, aptX Adaptive 24bit, aptX Lossless, LE Audio LC3 og Auracast
  • Kan forbinde til to Bluetooth-enheder samtidig (multipoint)
  • Kan også spille via kabel (både minijack og USB)
  • Drejbare ørekopper for nem transport

Begrænsninger

  • Kan ikke spille uden batteristrøm
  • Ikke fuldt sammenklappelige
  • Ikke SideTone (medhør under opkald)
  • Ikke specielt designet til sport og træning
  • USB-lader er ekstratilbehør
  • Der findes alternativer med lavere vægt
Magnus V.
Magnus V.

Aarhus Europaplads

Bowers & Wilkins Px8 S2 – eksklusive trådløse over-ear høretelefoner med suveræn hi-fi lydkvalitet, superlækker finish og effektiv støjreduktion (ANC)

Px8 S2 er de mest eksklusive trådløse over-ear høretelefoner fra Bowers & Wilkins – et flagskib med det afgørende ekstra touch på både lyd og design, som gør hele forskellen i forhold til mere almindelige modeller.

I forhold til den oprindelige version er denne 2. generation opgraderet på en lang række punkter. For eksempel er designet blevet lettere, ørekopperne sidder tættere til hovedet og er derfor endnu mere elegant, og både Bluetooth, ANC og mikrofonteknologi er på et højere niveau. Med Px8 S2 får du gennemført topkvalitet i alle detaljer, og du kan nyde dem i timevis uden træthed, også hvis du er brillebærer.

Ligesom den mere prisvenlige PX7 S3 har Px8 S2 vinklede drivere for at give et endnu mere realistisk stereobillede. Men i Px8 S2 er der brugt kulfiber i membranen – et kompromisløst materialevalg, som du blandt andet også ser i den avancerede Carbon Dome diskant i B&W’s lækre 700-højtalerserie. Den ekstremt lette og stive membran bringer driveren endnu tættere på ”det perfekte stempel”, og du kan tydeligt høre forbedringen, når den krystalklare lyd smyger sig ind i din øregang.

Eksklusiv finish, høj komfort og høj brugervenlighed

Px8 S2 er høretelefoner i luksusklassen, og det skal naturligvis også afspejles i alle synlige detaljer. Hovedbøjlen er solidt udført i aluminium, og kanten på ørestykkernes ovale logoplader er elegant affaset med diamantskær. Både ørepuder og hovedbøjle er beklædt med silkeblødt nappa læder og indvendigt polstret med memoryskum, som følger konturerne på dit hoved og giver en både komfortabel og præcis tilpasning.

I den dedikerede Bowers & Wilkins Music App kan du tilpasse både klang (EQ) og funktioner, så de matcher din smag og dit behov. Du får også en ekstra trykknap på den ene ørekop, hvor du via appen kan bestemme, om den skal aktivere din stemmeassistent på telefonen eller aktivere støjreduktionen (ANC).

Effektiv ANC og telefonopkald i topkvalitet med 8 mikrofoner

Ud over komforten og lydkvaliteten har Bowers & Wilkins også arbejdet hårdt for at give dig telefonopkald i topklasse. Px8 S2 er nu bestykket med hele 8 indbyggede mikrofoner, og de arbejder sammen om at opfange din stemme optimalt og samtidig give dig den bedst mulige dæmpning af omgivelsernes støj. Her er der sket en stor opgradering i forhold til tidligere B&W modeller, og du vil nyde den forbedrede kvalitet, hver eneste gang du skal tale med din omverden.

ANC-funktionen er fastlagt en gang for alle fra B&W’s side. Dette er gjort for at ramme den indstilling, der giver den bedste kombination af effektiv ANC og høj hi-fi-lydkvalitet. En enkel og effektiv løsning, som fungerer perfekt i dagligdagen.

Bowers & Wilkins Px8 S2 fås i flere eksklusive finishes. Transportetui (hardcase) medfølger.

Arkaden DK
Arkaden DK (Dansk)
Recordere DK
Recordere DK (Dansk)
Tweak DK
Tweak DK (Dansk)

Genialt brugervenlig med smart start/stop

Px8 S2 har indbyggede sensorer, som automatisk sørger for at tænde og slukke både høretelefonerne og afspilningen, alt efter om du vil lytte, snakke eller bruge dine ører på egen hånd. Vil du lytte til musik? Px8 S2 tænder automatisk, når du samler dem op. Skal du lige sige noget til sidemanden? Px8 S2 standser afspilningen på din musik-app, når du løfter en ørekop eller hænger dem om halsen – og går selv tilbage til afspilning fra samme sted, når du er klar til at lytte igen.

Læg Px8 S2 fra dig, og de slukker selv for strømmen og standser din musik-app. Når du samler dem op igen, tænder de automatisk for det hele igen fra samme sted i musikken. Disse automatiske funktioner kan justeres i appen, og du kan deaktivere dem samme sted, hvis du af en eller anden grund skulle foretrække det.

Højkvalitets Bluetooth, Spatial Audio og Auracast

Px8 S2 understøtter aptX Lossless, som kan give lyd i fuld CD-kvalitet. Det betyder, at den trådløse Bluetooth-overførsel af signalet ikke længere er en begrænsende faktor i din musikoplevelse. Nu kan du få trådløs bekvemmelighed og audiofil lydkvalitet samtidig.

Som altid kræver disse nye og avancerede formater, at din Bluetooth-enhed (telefon, tablet eller computer) også understøtter funktionen. Men hvis det ikke er tilfældet, vælger Px8 S2 bare det næste format i rækken, for eksempel aptX HD i stedet for Lossless. På den måde får du altid den bedst mulige lydkvalitet helt automatisk.

En anden spændende ny feature i Px8 S2 er Bowers & Wilkins Spatial Audio (senere opdatering). Her køres stereosignalet igennem en algoritme, som identificerer ruminformationen i musikken og bruger den til at skabe et lydbillede, som placerer dig midt i musikken på en måde, du aldrig tidligere har oplevet fra et par seriøse hi-fi høretelefoner.

Den nye Auracast-funktion vil gøre det muligt at koble lynhurtigt op på lyd fra lufthavne, informationsskærme og et hav af andre steder, hvor du ofte er henvist til skrattende højtalere eller skal høre et budskab gennem en infernalsk baggrundslarm. Du vil kunne få biograflyd lige ind i øregangen, og du vil også kunne dele din egen høretelefonlyd med venner i nærheden via en simpel invitation.

Fleksible på farten

Som en lækker detalje kan Px8 S2 kobles trådløst til to Bluetooth-enheder samtidig (multipoint), så du lynhurtigt kan skifte fra det ene apparat til det andet, for eksempel hvis telefonen ringer, mens du ser en film på din tablet. Rigtig smart, hvis du for eksempel sidder i toget og ikke lige har lyst til at rode rundt med dine enheder.

Hvis du vil spare på strømmen, kan du lytte via det medfølgende minijack-kabel eller via USB-C fra din computer, hvilket samtidig lader høretelefonerne op. Med USB-afspilning kan du også nyde ukomprimeret digital lyd i fuld CD-kvalitet, uden at du er nødt til at investere i en separat D/A-konverter som med de fleste andre høretelefoner.

Mere fra Bowers & Wilkins

Brug for hjælp?

Spørg en af vores passionerede Hi-Fi eksperter eller snak med kundeservice.
Maskinoversættelse registreret

Ups. Det ser ud til, at du bruger et maskinoversættelsesværktøj til at vise denne side. Selvom det kan være praktisk, kan det føre til uventet opførsel og i nogle tilfælde gøre siden ustabil eller endda ubrugelig.

For den bedste oplevelse anbefaler vi, at du deaktiverer oversættelsesværktøjet. Hvis du vælger at fortsætte, skal du være opmærksom på, at visse funktioner måske ikke fungerer som forventet.