Bowers & Wilkins PX
B&W PX – trådløs, eksklusiv og suverænt brugervenlig over-ear hi-fi-hovedtelefon med Bluetooth og noise cancelling (ANC) !!!!!!!!!!
PX er en eksklusiv og unik trådløs hovedtelefon fra den verdensberømte engelske højttalerspecialist Bowers & Wilkins. Her får du både superlækkert design, unik brugervenlighed, overlegen hi-fi-lydkvalitet, Bluetooth og aktiv støjreduktion, som isolerer dig effektivt fra omverdenens larm (noise cancelling).
Dette er kort sagt mobil musiknydelse på et niveau, som du aldrig har set eller hørt før. Inklusive den dedikerede B&W-app, hvor du kan sætte PX op til at matche netop dit behov.
Genial brugervenlighed med smart tænd/sluk
Du kan selvfølgelig styre play/pause, lydstyrke m.m. fra kontrollerne på ørekopperne, så du ikke skal ned og rode i lommerne konstant. Men PX kan meget mere end dét. Den har nemlig indbyggede sensorer, som automatisk sørger for at tænde og slukke både hovedtelefonen og afspilningen, alt efter om du vil lytte, snakke eller bruge dine ører på egen hånd. Det sparer dig for en masse pillearbejde både derhjemme, og når du er undervejs.
Vil du lytte til musik? PX tænder automatisk, når du samler den op. Skal du lige sige noget til sidemanden? PX standser afspilningen på din musik-app, når du løfter en ørekop eller hænger den om halsen – og den går selv tilbage til afspilning fra samme sted, når du er klar til at lytte igen.
Vil du give PX en længere pause fra musikken? Læg den fra dig, og den slukker selv for strømmen og standser din musik-app. Når du samler den op igen, tænder den automatisk for det hele igen fra samme sted i musikken (hvis både Bluetooth og app stadig er aktive på din telefon). Og den gør det, selvom det er flere dage siden, at du lyttede sidst. Enkelt, intuitivt og genialt!
Med op til 22 timers aktiv batteritid og smart strømstyring kan du holde din PX klar på standby i månedsvis – bare saml den op, og du er klar til at lytte!
Design og lydkvalitet i luksusklassen
Designet i børstet aluminium, rustfrit stål og ægte læder er både unikt og solidt, så du kan nyde alle de lækre detaljer uden at spekulere på, om din hovedtelefon nu også kan holde til at blive brugt time efter time, år efter år. Når PX skal have en tur i rygsækken eller kufferten, kan du rotere ørekopperne 90 grader, så hovedtelefonen bliver fladere og lige til at pakke ned i det medfølgende bløde transportetui. Og den slukker naturligvis selv for strømmen.
Har du en Android-smartphone med aptX HD-understøttelse, kan du via dette nye format opnå højere lydkvalitet via Bluetooth end nogensinde før. PX understøtter også Apple AAC, så du kan trygt stole på, at du får den bedst mulige trådløse lydkvalitet fra din smartphone, tablet eller computer, uanset om du har Apple iOS, Android, Mac, PC eller andet. Via det medfølgende USB-kabel kan du lytte til musik direkte fra din laptop i fuld digital kvalitet.
Strømmen driver værket
Du kan bruge PX time efter time, for batteritiden på det indbyggede batteri er helt op til 22 timer med både Bluetooth og ANC aktivt (op til 50 timer med kabel uden ANC). Opladningen klarer du via det medfølgende USB C-kabel, og hvis du vil spare på strømmen eller skal bruge PX på flyrejsen, kan du lytte via det medfølgende minijack-kabel.
OBS: PX skal bruge strøm for at spille, uanset om den er kablet eller ej. Det er derfor altid en god idé at lade batteriet helt op, inden du begiver dig ud på en længere rejse.
PX fås i grå (Space Grey) og guld (Soft Gold) aluminiumsfinish.
B&W PX – noise cancelling i særklasse
Aktiv elektronisk støjreduktion, også kaldet noise cancelling eller ANC, er ikke en ny opfindelse. Det er til gengæld ikke hverdagskost at se det så seriøst udført som på PX. B&W's ingeniører har brugt tusindvis af timer på at optimere funktionen, så den kvæler støjen fra omgivelserne effektivt uden samtidig at suge livet ud af musikken, som du kan opleve det på nogle alternativer.
Via den dedikerede B&W-app kan du finjustere støjreduktionen til forskellige situationer. Det gælder også voice pass-through, som lader stemmer fra omgivelserne slippe mere eller mindre igennem. På den måde kan du få maksimal effekt på en støjende togrejse og senere skifte over på en blidere indstilling, når du gerne vil følge lidt med i, hvad der foregår omkring dig. For eksempel i trafikken, eller når stewardessen kommer for at spørge, om du vil have mere kaffe.
Eksklusive løsninger fra high-end-universet
En række af de tekniske løsninger i PX er nedarvet direkte fra B&W's overdådige high-end topmodel P9. For eksempel er driverne designet såkaldt semi-pistonic, dvs. at de fungerer som et stempel ved lavere frekvenser, men ikke når de skal gengive mellemtone og opefter. Dette princip minder om B&W's unikke FST mellemtone-enheder, som de bruger i en række af deres højttalere, helt op til de allerstørste high-end-modeller. Resultatet er en driver – og en hovedtelefon – som kan gengive fantastisk bas og dynamik, samtidig med at den lyder superopløst, detaljeret og åben.
Ligesom i P9 er driverne på PX også vinklet i forhold til ørerne i stedet for at spille direkte ind i øregangene. Det giver en helt suveræn naturlighed i lydbilledet, som minder om oplevelsen af at sidde foran et sæt rigtige high-end-højttalere. Her spiller musikken jo netop foran dig og ikke inde i hovedet som med normale hovedtelefoner. Glæd dig til en helt ny og spændende lytteoplevelse med din hovedtelefon!
Telefonopkald i topkvalitet
Ud over de musikalske kvaliteter har B&W også arbejdet hårdt for at give dig den bedst mulige oplevelse, når du telefonerer. PX bruger således to mikrofoner og Clear Voice Capture-teknologi (CVC 2), som forbedrer stemmegengivelsen markant. Den ene mikrofon fokuserer på din stemme, mens den ekstra mikrofon opfanger støj fra omgivelserne og hjælper med at få din stemme trukket frem i forgrunden. Mikrofonens omgivelser er endda designet til at reducere vindstøj.
Lyd / Forbindelse
Frekvensområde | 10-20.000 Hz |
---|---|
Mikrofon | Ja |
Akustisk konstruktion | Lukket |
Impedans passiv | 22 ohm |
Bluetooth | Ja |
Bluetooth teknologi | aptX HD, Apple AAC |
Enhed type/størrelse | 40 mm - Dynamic driver |
Dimensioner og design
Kabel længde | 1,2 m |
---|---|
Sammenklappelig | Ja |
Farve | Guld |
Farvebeskrivelse | Soft Gold |
Vægt (kg) | 0,34 |
Højde emballage (cm) | 9 |
Længde emballage (cm) | 25 |
Vægt emballage (kg) | 1,1 |
Bredde emballage (cm) | 21 |
Batteri
Maks batteritid | 50 |
---|
Generelle egenskaber
Vægt : 320 gram |
Impedans : 22 ohm (passiv) |
Farve : Grå (Space Grey), Guld (Soft Gold) |
Tilslutning : Bluetooth, USB-C, stereo-minijack |
Kabel længde : 1,2 meter (valgfrit brug) |
Følsomhed : |
Medfølgende adaptor : Nej |
Type : Trådløs lukket dynamisk over-ear hovedtelefon med aktiv støjreduktion (noise cancelling, ANC) |
Frekvensområde : 10-20.000 Hz |
Trådløs signaloverførsel via Bluetooth (inkl. aptX HD/standard latency og AAC) |
Adaptive Noise Cancelling med Voice Pass-through |
Personlig tilpasning via dedikeret Bowers & Wilkins app |
Fold flat design |
Finish i ægte læder, rustfrit stål og børstet aluminium |
Kontrolknapper på ørekop |
2 x 40 mm full-range drivere med neodym-magnetsystem |
768 kHz opsampling af alle audiosignaler |
Indbygget genopladeligt li-ion batteri |
Batteritid: 22 timer (BT/ANC), op til 50 timer (kablet, ANC inaktiv) |
2 indbyggede mikrofoner til Clear Voice Capture-telefoni (CVC2) |
Udskiftelige ørepuder |
Medfølgende tilbehør: 1,2 m standard minijack-kabel med forgyldte stik, USB-A til USB-C kabel og transportetui medfølger |
Farve: Grå, Guld |
Vil du opleve produktet?
Book en demonstration
Bowers & Wilkins PX
Hos HiFi Klubben kan du opleve produkterne med dine egne øjne og ører, inden du handler. Du kan endda arrangere tid til personlig demonstration. Dette gør det lettere for dig at vælge det rigtige.