Gå til indhold
Indbygningshøjtaler til loft

Bowers & Wilkins CCM Cinema 7

B&W CCM Cinema 7 – kompetent lofthøjttaler med flot og diskret lyd til hjemmebio og musik

B&W CCM Cinema 7 er en højkvalitets 7" lofthøjttaler, der er ideel til at spille side-, bag- og loftkanaler i gode indbygnings-hjemmebiografer, inkl. Dolby Atmos/Auro 3D. Den er også et godt valg til lækker baggrundsmusik i rum, hvor du ikke ønsker synlige højttalere, men stadig gerne vil nyde dine favoritter i bedst mulige kvalitet, for eksempel i køkken/alrum.

Hvis du absolut vil have alle dine hjemmebio-højttalere uden for synsvidde og ikke har mulighed for at bygge frontkanalerne ind i væggen – for eksempel på grund af beton eller vinduesarealer – kan CCM Cinema 7 også godt bruges til L/R og centerkanal. En højkvalitets in-wall højttaler som B&W's egen CWM Cinema 7 vil dog give en langt bedre lyd til dette formål. Det samme gælder et sæt traditionelle højttalere, for eksempel fra B&W's CM S2-serie.

Den 7" store bas/mellemtone-enhed leverer en flot og fyldig lydkvalitet, og enhederne er vinklet 30 grader, hvilket er med til at give en flot balance i musikken og et klart lydbillede.

CCM Cinema 7 leveres med frontgrill i mat hvid finish (kan spraymales). Kvadratisk frontgrill og backbox fås som ekstraudstyr.

Se artiklen " Hvornår skal jeg bruge en backbox ?"

Se tekniske tegninger her

Nem montering
CCM Cinema 7 er usædvanlig nem at montere i loftet. Når først udskæringshullet er lavet, kan du pakke værktøjskassen væk og ordne resten med de bare næver. Med B&W's smarte QuickDogs-system starter du med at fastgøre den separate monteringsramme i loftet ved hjælp af fjederbelastede klemmer. Herefter putter du kabelenderne fra loftet ned i de to klemterminaler og klikker selve højttaleren på plads. Til slut sætter du den magnetiske frontgrill på.

Kvadratisk frontgrill og backbox som ekstraudstyr
Som en smart finesse kan den runde standard-frontgrill udskiftes til en kvadratisk udgave (købes separat), hvis du skulle ønske det af indretningsmæssige grunde. Du behøver ikke at skære et nyt hul i loftet – du skal bare klikke den medfølgende kvadratiske ramme på kanten af højttaleren inden montering. På denne måde kan du til enhver tid finde den løsning, der passer bedst ind i dit hjem.

B&W CCM Cinema 7 kan benyttes med eller uden backbox, BB 6C.

Mere fra Bowers & Wilkins

Brug for hjælp?

Spørg en af vores passionerede Hi-Fi eksperter eller snak med kundeservice.

Tilbehør til Bowers & Wilkins CCM Cinema 7

Maskinoversættelse registreret

Ups. Det ser ud til, at du bruger et maskinoversættelsesværktøj til at vise denne side. Selvom det kan være praktisk, kan det føre til uventet opførsel og i nogle tilfælde gøre siden ustabil eller endda ubrugelig.

For den bedste oplevelse anbefaler vi, at du deaktiverer oversættelsesværktøjet. Hvis du vælger at fortsætte, skal du være opmærksom på, at visse funktioner måske ikke fungerer som forventet.