Gå til indhold
Musikstreamer

Bluesound NODE2

Fordele

  • Audiofil lydkvalitet
  • Understøtter højopløst lyd op til 24-bit/192kHz*
  • Indbygget trådløs netværksfunktion
  • Bluetooth 4.0, inkl. aptX til trådløs musikstreaming direkte fra smartphone, tablet m.m.
  • Touch-panel på topplade til grundlæggende betjening (play/pause/volumen m.m.)
  • Tilslutning af ekstern digital eller analog lydkilde (f.eks. TV)
  • Udgang for hovedtelefon
  • 12V trigger-ud
  • IR-modtager med lærefunktion til brug sammen med TV
  • Fuld trådløs integration med øvrige Bluesound-komponenter samt MDC modul-udbyggede NAD-forstærkere/receivere (M12/C390DD m.fl.)
  • Trådløs kontrol fra både smartphone, tablet og PC/Mac
  • Kan afspille musik direkte fra USB-lagermedier
  • Kompakte mål og flot finish
  • Nem opsætning
  • Streaming af internetradio og streamingtjenester (TIDAL, Spotify Connect, Deezer m.fl.)
  • Kan placeres ude af syne, f.eks. i et skab
  • Tilslutning for subwoofer (indbygget 80Hz delefilter)
  • Kan sættes i offline standby, når du ikke bruger den (0,4 watt)

Begrænsninger

  • Ingen udbygningsmuligheder med surround
  • Ikke så mange tilslutningsmuligheder som en traditionel stereoforstærker
  • Nogle alternativer understøtter endnu flere streamingtjenester

Bluesound NODE2 – audiofil trådløs multirums-musikstreamer med 24-bit afspilning og høj brugervenlighed

NODE2 er Bluesound-systemets trådløse musikstreamer, der også fungerer som trådløs forforstærker sammen med dit eksisterende stereo- eller surroundanlæg. Med sin audiofile opbygning kan NODE2 matche selv de bedste anlæg, og den understøtter højopløst stereolyd helt op til 24-bit/192kHz, så du ikke behøver at gå på kompromis med lydkvaliteten for at nyde din musik via streaming.

Gennemtænkt trådløs betjening
NODE2 er kompakt designet, og den flotte sorte eller hvide finish giver et elegant, eksklusivt og seriøst look. Du styrer begivenhederne via smartphone/tablet og dit trådløse netværk (wi-fi), så hvis du nænner det, kan du uden problemer placere NODE2 helt ude af syne, f.eks. i et skab. Den indbyggede 12V trigger-udgang er en lækker detalje, som gør det muligt at tænde og slukke din forstærker eller receiver automatisk sammen med NODE2 (hvis forstærkeren har trigger-ind).

Bluesound-appen giver dig totalt overblik over hele din musiksamling med albumcovers og alle funktioner lige under fingerspidserne. Du får adgang til TIDAL, Spotify Connect, Deezer og andre streamingtjenester*, og du kan afspille alverdens musik-filformater – inklusive 24-bit – i uovertruffen kvalitet med samme lækre funktionalitet. Indbygget internetradio finder du naturligvis også.

Kan kombineres på utallige måder
NODE2 er primært skabt til brug sammen med et eksisterende anlæg eller en effektforstærker, men du kan også tilkoble et sæt gode aktive højttalere, så du får et selvstændigt og kompakt anlæg. Hvis du har lyst, kan du lynhurtigt udbygge systemet med andre Bluesound-komponenter, så du kan nyde musikken i flere rum, både individuelt og samtidigt.

Du kan tilslutte en ekstern lydkilde (for eksempel dit TV), og via den indbyggede IR-modtager med lærefunktion kan du tilslutte TV'et i optimal digital kvalitet og styre lydstyrken fra din eksisterende TV-fjernkontrol. Så er der lagt op til TV-lyd i den helt eksklusive klasse. Som noget nyt får du en højkvalitets tilslutning for hovedtelefon, så du kan nyde trådløs musik i topklasse helt for dig selv. NODE2 har også subwoofer-tilslutning med elektronisk delefilter, så du kan få ægte fullrange-lyd uden store højttalere.

Som noget usædvanligt for en netværksafspiller kan du sætte NODE2 i dyb standby (0,4 watt) ved at trykke på touch-panelet på toppladen i cirka 10 sekunder, f.eks. hvis du ikke skal spille musik i rummet i et stykke tid. Du vækker den igen ved et kort tryk på samme panel, og så kan du glæde dig over al den strøm, du har sparet i mellemtiden.

NODE2 – også den perfekte streamer til B&O-højttalere
Som noget unikt kan NODE2 sende både 12V og 5V trigger-signal ud. Med et stereo minijack-kabel sender den 12V, og med mono-minijack sender den 5V. Dette kan tænde almindeligt hi-fi-udstyr med 12V trigger-ind, men kan også bruges til at tænde gamle Beolab-højttalere fra Bang & Olufsen, som kun har 5V Powerlink-input. Du skal bare bruge et lille adapter-kabel mellem hver B&O-højttaler og NODE2 (hjemtages på bestilling).

NODE2 fås i mat sort eller mat hvid finish.

OBS: Bluesound har fuld indbygget trådløs netværksfunktion, men af hensyn til stabilitet og lydkvalitet – især ved 24-bit højopløste musikfiler – bør du absolut bruge en kablet forbindelse, hvis det overhovedet er muligt. Så er du sikker på at få det optimale udbytte af din musik.

Bluesound – det audiofile hi-fi-streamingsystem
Bluesound giver dig alt det bedste fra det trådløse musikunivers, uden at du behøver at gå på kompromis med lydkvaliteten, droppe dit nuværende anlæg eller få computeren ind i din musikoplevelse.

I denne 2. generation har Bluesound fået nyt kompakt design, ny teknologi, flere tilslutninger – og endnu mere imponerende præstationer. Bag det hele står den legendariske hi-fi-producent NAD, som i mere end fire årtier har leveret suveræne hi-fi-produkter til entusiaster over hele verden.

Både i lyd og i betjening mærker du tydeligt, at Bluesound er skabt ud fra en gennemført hi-fi-tankegang og ikke bare er endnu et trådløst lydprodukt fra endnu en IT-producent. Tilslutninger og funktionalitet er tilpasset seriøse audiofile behov, og ved at vælge en åben standard som basis for det unikke BluOS-operativsystem har NAD og Bluesound helt frie hænder til at optimere systemet til både dagens og morgendagens udfordringer.

Bluesound 2 er bagudkompatibelt med 1. generation. Så er du allerede den lykkelige ejer af et Bluesound-produkt, kan du frit bygge videre på dit system.

Bluesound – et komplet hi-fi-streamingsystem
Bluesound er et komplet trådløst musiksystem, som du kan kombinere præcist til dine behov:

NODE2: Trådløs musikafspiller, som er lige til at koble til dit eksisterende anlæg.
POWER NODE2: Trådløs musikstreamer med indbygget 2 x 60 watt stereoforstærker, som selvstændigt kan drive et sæt hi-fi-højttalere af meget høj kvalitet.
VAULT2: Trådløs musikafspiller (som NODE2) med indbygget CD-ripper og 2TB HDD-musiklager.
PULSE2/PULSE Mini: Trådløse alt-i-ét højttalere med højkvalitets indbygget digital stereoforstærker.
PULSE SOUNDBAR: TV-soundbar med enestående lydkvalitet for denne kategori, selv uden subwoofer. Trådløs subwoofer (PULSE SUB) fås separat.

PULSE SOUNDBAR kan spille trådløs surround i kombination med to PULSE FLEX som trådløse baghøjttalere. På den måde kan du få en velspillende Bluesound surround-hjemmebiograf med et absolut minimum af kabler og højttalere!

Med VAULT2 i dit Bluesound-system kan du rippe din CD-samling og helt undgå brug af PC, hvis du ønsker det. Bluesound kan også integreres med NAD's eksklusive M12 forforstærker fra Masters Serien og andre NAD-forstærkere/receivere, som kan udbygges med Bluesound MDC-modul. Hermed kan du f.eks. vælge en kompromisløs NAD high-end-løsning til dit hovedanlæg og samtidig nyde de audiofile Bluesound-kvaliteter i alle sekundære rum.

Nyd alverdens musik – også i 24-bit HD-kvalitet
Bluesound understøtter også streamingtjenesterne TIDAL, Spotify Connect, Deezer m.fl. Dermed kan du få direkte adgang til mange millioner musiknumre efter eget valg, og hvis du vælger TIDAL i hi-fi-versionen, kan du streame i fuld CD-kvalitet og få det fulde udbytte af dit Bluesound-system.*

Bluesound understøtter alle gængse musik-filformater inklusive MP3, WMA, AAC, FLAC m.fl. Du kan også afspille højopløste musikfiler helt op til 24-bit/192kHz. Dette er væsentlig højere end CD-kvalitet, og du vil tydeligt kunne høre forskellen i form af en væsentligt forbedret detaljering, dynamik, rumfornemmelse og generel musikalitet i lydbilledet.

HD-streamingtjenester er lige rundt om hjørnet, men indtil da kan du downloade højopløste 24-bit musikfiler via internettet, f.eks. fra amerikanske HDtracks. Efter download kan du afspille ægte HD-musik på Bluesound enten via dit netværk eller direkte fra en USB-nøgle/harddisk, og du kan se frem til en virkelig stor oplevelse, ikke mindst ved musik, du troede, du kendte i forvejen.***

Bluesound app – suveræn trådløs brugervenlighed
Bluesound er skabt til trådløs wi-fi-fjernbetjening via den gratis Bluesound-app (Apple iOS/Android), så hvis du i forvejen har en smartphone eller tablet, er du allerede klar til at nyde din musik med suveræn brugervenlighed. Du kan også få fuldt overblik fra PC/Mac med den tilsvarende Bluesound Desktop Controller.

Uanset om du spiller musik fra din egen samling eller via nettet, har du alting lige ved hånden. Den lækre brugerflade giver dig et fremragende overblik, og med albumcovers og tydelig information om numre, albums og kunstnere er det en ren fornøjelse at gå på opdagelse i mulighederne.

Det bliver samtidig en ren leg at spille musik i hele huset. Enhederne kommunikerer nemlig under alle omstændigheder frit indbyrdes, så du kan uden problemer bruge forskellige app-fjernkontroller i forskellige rum – samtidig!

Trådløs hi-fi i hele dit hjem
Bluesound er også et fremragende multirums-musiksystem, som kan sende musik ud i ethvert hjørne af dit hjem. Du vælger bare en passende Bluesound-musikafspiller – så har du kvalitetsunderholdning i stue, køkken, soveværelse, kontor, børneværelse, badeværelse m.m. Kun fantasien og økonomien sætter grænsen.

Fra din app-fjernbetjening styrer du musikvalg og lydniveau individuelt for hvert rum, men du kan også vælge at spille den samme musik i hele huset. Eller slå flere rum sammen i grupper, f.eks. i en voksen- og børneafdeling. Du kan have op til to sådanne grupper kørende samtidig, og det er en særdeles nyttig funktion i mange sammenhænge.

Bluesound kræver ikke nødvendigvis indbygning eller kabeltræk fra rum til rum, så du kan hurtigt udvide systemet til flere rum, og hvis du en dag skal flytte, kan du i et snuptag pakke det hele ned og tage det med dig. Er du i gang med at bygge nyt eller bygge om, kan du alternativt vælge at trække højttaler- og netværkskabler i væggene og placere alle nødvendige afspillere og forstærkere centralt i et teknikrum. Bluesound giver dig alle muligheder – valget er helt dit eget!

Hurtig og nem opsætning
Bluesound er nemt at sætte op, også selvom du ikke er specielt interesseret i computere og netværk. Hvis du vælger at koble enhederne til dit netværk med kabel, er det praktisk talt ren plug-and-play, og denne løsning er også mest optimal ren lydmæssigt.**

Ønsker du at bruge en eller flere Bluesound-enheder helt trådløst, er det ikke sværere end med andre netværksbaserede systemer, f.eks. AirPlay. Du skal bare have adgangskoderne til dit trådløse netværk ved hånden – så er opsætningen i langt de fleste tilfælde hurtigt og smertefrit overstået. Hvis du alligevel skulle få brug for hjælp, står vi naturligvis klar i Hi-Fi Klubben.

* Forudsætter betalings-abonnement. Flere streamingtjenester vil blive tilføjet senere.
** Bluesound har fuld indbygget trådløs netværksfunktion, men af hensyn til stabilitet og lydkvalitet – især ved 24-bit højopløste musikfiler – bør du absolut bruge en kablet forbindelse, hvis det overhovedet er muligt. Så er du sikker på at få det optimale udbytte af din musik.
*** Musik fra et USB-lagermedie skal afspilles via den Bluesound-komponent, hvor det er fysisk tilsluttet. Musikken kan dog via gruppering sendes til flere rum.

Mere fra Bluesound

Dimensioner og design

FarveHvid
FarvebeskrivelseHvid
Vægt (kg)1,1
Højde emballage (cm)7,5
Længde emballage (cm)30
Vægt emballage (kg)2,5
Bredde emballage (cm)30

Generelle egenskaber

Trådløs multirums-musikstreamer / digital forforstærker
Indbygget trådløs netværksfunktion*
Bluetooth 4.0, inkl. aptX
Touch-panel på topplade til grundlæggende betjening (play/pause/volumen m.m.)
IR-modtager med lærefunktion til brug sammen med TV
Understøttede streamingtjenester i Danmark: Spotify, TIDAL, Deezer m.fl.**
Internetradio
Lydformater: MQA, MP3, AAC, WMA (inkl. lossless), OGG, FLAC, ALAC, WAV, AIFF
32-bit/192kHz indbygget DAC
Maksimal opløsning: 24-bit/192kHz
ARM Cortex A9 CPU 1GHz processor
Tilslutninger: Digital audio-ud (optisk, coaxial), digital/analog audio-ind (optisk/minijack combo), IR-ind, 12V trigger-ud, Ethernet, USB A (eksterne USB-lagerenheder)***, USB Mini (service), subwoofer-out)
Hovedtelefonudgang med dedikeret forstærker (stereo minijack)
Indbygget elektronisk delefilter ved tilslutning af subwoofer (80 Hz)
Netværk: Gigabit Ethernet, 802.11 b/g/n (wi-fi)
Operativsystem (til lagrede musikfiler): Windows Vista, 7, 8, Mac OSX 7-10
Strømforbrug i standby (offline/netværk/wi-fi): 0,4 / 2,9 / 3,5 watt
Medfølgende tilbehør: Ethernetkabel, RCA-kabel, RCA/minijack-adapter, Optisk/minijack-adapter
Mål: 22,0 x 4,6 x 14,6 cm (BxHxD)
Vægt: 1,1 kg
Farve: Hvid, sort

Vil du opleve produktet?

Book en demonstration

Bluesound NODE2

Hos HiFi Klubben kan du opleve produkterne med dine egne øjne og ører, inden du handler. Du kan endda arrangere tid til personlig demonstration. Dette gør det lettere for dig at vælge det rigtige.

Tilbehør til Bluesound NODE2