
BluesoundNODE X (N131)Musikstreamer
Læs mere:
Beskrivelse
Bluesound NODE X – kompakt og genial trådløs multirums-musikstreamer i eksklusiv jubilæumsudgave
NODE X er en eksklusiv 10-års jubilæumsversion af Bluesound-systemets trådløse NODE musikstreamer. Her får du alt det, der har gjort NODE til et hit blandt seriøse streaming-entusiaster over hele kloden – plus et par ekstra audiofile lækkerier oven i hatten, ikke mindst hvis du er head-fi entusiast.
D/A-konverteren i NODE X er opgraderet til en bedre type, og den indbyggede høretelefon-forstærker med THX AAA-teknologi er på et helt nyt niveau, som kan yde ægte head-fi høretelefoner fuld retfærdighed. Den specielle sølvfinish på jubilæumsversionen giver et eksklusivt touch, og som prikken over i’et får du den fikse RC-1 IR-fjernbetjening med i købet.
Med NODE X har Bluesound sat en ny standard for kompakte musikstreamere, og det er med stor stolthed, at de lancerer den som markering af deres 10-års jubilæum. NODE X vil kun være tilgængelig i en begrænset periode, så du skal ikke vente for længe, hvis du vil sikre dig et eksemplar af denne kommende klassiker.
Alverdens trådløse musik lige ved hånden
Bluesound-appen giver dig totalt overblik over al din musik med albumcovers og alle funktioner lige under fingerspidserne på din telefon eller tablet. Du kan streame uendelige mængder af musik fra TIDAL, Spotify Connect, Deezer, Qobuz, Roon og andre musiktjenester, og du kan spille alverdens lydformater – inklusive 24-bit – i uovertruffen kvalitet. Indbygget internetradio finder du naturligvis også, og med den smarte tovejs Bluetooth-funktion kan du spille musik på trådløse høretelefoner.
Supernem TV-lyd i topkvalitet
NODE X har HDMI-tilslutning med Audio Return Channel (eARC) og HDMI-CEC. Det betyder, at dit TV og anlægget kommunikerer med hinanden via HDMI, så lydstyrke m.m. kan styres via din eksisterende TV-fjernbetjening. Bare tilslut TV’et med et HDMI-kabel én gang for alle – så har du TV-lyd i topkvalitet på anlægget!
NODE X tænder og slukker automatisk, både sammen med dit TV og de andre indgange inkl. Bluetooth og optisk.
Kan kombineres på utallige måder inklusive multirum
NODE X er primært skabt til brug sammen med et eksisterende anlæg eller en effektforstærker, men du kan også bruge den sammen med et sæt gode aktive højtalere, så du får et selvstændigt og kompakt anlæg med et minimum af apparater. Hvis – eller rettere når – du får lyst, kan du lynhurtigt udbygge dit system med trådløse Bluesound multirums-højtalere, så du kan nyde musikken i flere rum, både individuelt og samtidigt.
Som noget usædvanligt for en trådløs musikstreamer kan du sætte NODE X i dyb standby (0,5 watt) ved at trykke på touch-panelet på toppladen i cirka 10 sekunder, f.eks. hvis du ikke skal spille musik i rummet i et stykke tid. Du vækker den igen ved et kort tryk på samme panel, og så kan du glæde dig over al den strøm, du har sparet i mellemtiden.
Bluesound NODE X (N131) fås i sølv finish. IR-fjernbetjening medfølger.



Flere billeder af Bluesound NODE X (N131)

Highlights
- Eksklusiv jubilæumsudgave af Bluesound NODE musikstreameren
- High-end D/A-konverter og audiofil THX AAA høretelefon-forstærker
- TV-lyd kan styres fra din eksisterende TV-fjernbetjening via HDMI/eARC
- Fuld trådløs integration med Bluesound multirums-systemet inkl. NAD-forstærkere/receivere og trådløse DALI højtalersystemer med BluOS
- Bluesound IR-fjernbetjening medfølger
HiFi-Klubbens
Ekspertvurdering
- Eksklusiv jubilæumsversion af Bluesound NODE i unik sølv finish
- Audiofil hi-fi musikstreaming til alle anlæg og aktive højtalere
- Dedikeret indbygget high-end høretelefon-forstærker med THX AAA teknologi
- High-end ESS 9028Q2M D/A-konverter
- Bluesound IR-fjernbetjening medfølger
- Nem opsætning og brugervenlig app-kontrol fra smartphone/tablet samt fra PC/Mac
- Touchpanel i glas på topplade til grundlæggende betjening (play/pause/volumen m.m.)
- TV-lyd kan styres fra din eksisterende TV-fjernbetjening via HDMI/eARC
- Klar til stemmestyring via separat smarthøjtaler eller smartphone (Google Assistant/Amazon Alexa)
- Bluetooth med aptX HD og tovejs-funktion til trådløse høretelefoner
- Apple AirPlay 2
- Understøtter HD-lyd op til 24-bit/192kHz (inkl. MQA)
- Både digitale og analoge lydindgange og udgange
- Fuld trådløs integration med Bluesound multirums-systemet inkl. NAD forstærkere/receivere og trådløse DALI højtalersystemer med BluOS
- Mange streamingtjenester (TIDAL, Spotify Connect, Deezer, Qobuz, Roon Ready, internetradio m.fl.)
- Tilslutning for subwoofer (både trådløst og via kabel)
- Kan sættes i strømbesparende offline standby (0,5 watt)
Tekniske specifikationer
Fjernbetjening | Ja |
---|---|
Stemmestyring | Via ekstern smarthøjtaler |