Gå til indhold
Højtalerkabel (Sæt)

AudioQuest ThunderBird ZERO (Banana) 2,5 meter Single wire

AudioQuest ThunderBird ZERO – kompromisløst højtalerkabel til store high-end anlæg

ThunderBird ZERO er et meget kraftigt og avanceret højtalerkabel med solidcore-ledere udført i ultrarent PSC+ kobber (Perfect-Surface Copper+). Overfladen på dette metal er så ekstremt ren og jævn, at signaloverførslen overgår alle andre typer kobberledere, selv uden forsølvning. Dette højtalerkabel vil overføre hele musiksignalet med et absolut minimum af farvning og signaltab, selv med meget kraftige effektforstærkere og store, strømslugende high-end højtalere.

ZERO – det usynlige højtalerkabel
AudioQuest har udviklet ThunderBird ZERO til at være elektrisk ’usynligt’ i samspillet mellem forstærker og højtalere. Disse har i forvejen en udfordring i at matche forstærkerens udgangsimpedans og højtalerens impedans (elektriske modstand), som varierer i takt med frekvenserne i musiksignalet. Den traditionelle løsning er ofte at konstruere kablet med en impedans, der lægger sig op ad en typisk højtalers gennemsnitsværdi. Men kablet vil stadig være en elektrisk flaskehals og en fejlkilde.

Med ZERO-teknologien har AudioQuest med egne ord skabt et kabel helt uden typisk impedans, og det vil derfor slippe hele signalet igennem praktisk talt upåvirket, uden kompression og forvrængning. Resultatet er bedre dynamisk kontrast, bedre transient-respons og en frigjort bas, der virkelig kan eksplodere i rummet.

ThunderBird leveres også i en speciel BASS-version, som er beregnet til at overføre bas og mellemtone i biwire-opsætninger. Dette kabel er en smule enklere i konstruktionen i forhold til ZERO, hvilket er afspejlet i prisen. Til gengæld fungerer det kun til dette helt specielle formål.

AudioQuest ThunderBird ZERO højtalerkabel fås som standard i single-wire udgave (2 x banan > 2 x banan). Andre konfigurationer og længder kan leveres på bestilling.
Mythical Creatures Series ThunderBird– massive mængder metal til store high-end anlæg med store højtalere
ThunderBird-kablerne kommer fra Mythical Creatures-serien, som er den største og vildeste serie af højtalerkabler fra AudioQuest. Her får du rå mængder af ledermetal i absolut fineste kvalitet, og selv med meget kraftige effektforstærkere og store, strømslugende high-end højtalere vil du få hele musiksignalet overført med et absolut minimum af farvning og signaltab.

Kablet er udført i liggende 8-tals form, og ledernes samlede tværsnit i hver side er hele 4,73 mm2. Denne massive bestykning afspejles også i kablets ydre dimensioner, som er hele 32 x 18 mm! Vær opmærksom på, at kablerne også er meget stive, så i praksis skal du have mulighed for at kunne lægge dem frit på gulvet for at kunne bruge dem.

ThunderBird er udstyret med AudioQuests unikke 72V DBS-system (Dielectric-Bias System). DBS ”mætter” isoleringen via et elektrostatisk felt, så den ikke absorberer energi fra selve signalet. Samtidig sørger NDS-systemet (Noise-Dissipation System) for at eliminere indstrålet radiostøj fra omgivelserne (mobilmaster, Bluetooth m.m.), så den ikke får en chance for at påvirke de sarte detaljer i musiksignalet.

Skal det være endnu vildere?
ThunderBird kan på bestilling leveres i næsten alle tænkelige konfigurationer til både single- og biwiring, inklusive bi-wire og tri-wire kombinationer med den specielle BASS-version. Kablet bliver håndfremstillet med den mest optimale fordeling af lederne til netop dit setup. Du kan derfor være helt sikker på, at absolut intet er overladt til tilfældighederne.

Hvis du vil have de allerbedste højtalerkabler, som penge kan købe, kan AudioQuest også levere modeller med ledere helt eller delvist i ultrarent PSS-sølv (Dragon, FireBird). Her er vi i en prisklasse, hvor kun de færreste kan – eller vil – være med. Men hvis du prioriterer dit anlæg over alt andet på jorden, har du altså muligheden.

OBS: Hi-Fi Klubben kan levere hele sortimentet fra AudioQuest. Kontakt din butik, hvis du er interesseret i et specialprodukt, som ikke er vist på vores hjemmeside. Så skaffer vi det hjem til dig.
Mere fra AudioQuest

Ydelse

Leder overfladeareal4,73 mm2

Højtaler teknologi

Bi-wireNej

Produktdata

Noise-Dissipation SystemJa
Dielectric-Bias SystemJa

Dimensioner og design

FarveSort
Farvebeskrivelse2,5 meter
Vægt (kg)4
Højde emballage (cm)12
Længde emballage (cm)39
Vægt emballage (kg)4,23
Bredde emballage (cm)39

Kabel

Kabellængde (m)2,5

Generelle egenskaber

Farve : Sort/blå
Tilslutning : Koldsvejsede forsølvede bananstik
Ledermateriale :
Afskærmning :
Kabel længde : 2 / 2,5 / 3 / 3,5 / 4 meter, single-wire
Type : Højtalerkabel
Ledermateriale: PSC+ kobber (Perfect-Surface Copper+)
Ledertværsnit: 2 x 4,73 mm2
DBS (Dielectric-Bias System)
Kulstof-baseret NDS (Noise-Dissipation System)
Kommer som standard i single-wire udgave (2 x banan > 2 x banan). Andre konfigurationer og længder kan leveres på bestilling.

Vil du opleve produktet?

Book en demonstration

AudioQuest ThunderBird ZERO (Banana)

Hos HiFi Klubben kan du opleve produkterne med dine egne øjne og ører, inden du handler. Du kan endda arrangere tid til personlig demonstration. Dette gør det lettere for dig at vælge det rigtige.