Gå til indhold
10.995,-Sæt
Forventes på lager 2. maj 2024
Disse unikke Planar Magnetic høretelefoner vil give dig en suveræn head-fi oplevelse både ude og hjemme. In-ear, når det er allerbedst.
Læs mere om produktet

Læs mere:

Beskrivelse

Audeze Euclid – lukkede in-ear Planar Magnetic referenceklasse head-fi høretelefoner

  • Lukket Planar Magnetic konstruktion
  • Suveræn lyd for en in-ear model
  • God lydisolering i forhold til omgivelser
  • Eksklusivt og solidt design i aluminium og kulfiber
  • Håndbygget på Audezes egen fabrik i USA

Audeze Euclid er lukkede in-ear Planar Magnetic høretelefoner med lyd i absolut verdensklasse for denne kategori. Her får du en lang række af de unikke Audeze-løsninger fra de store over-ear topmodeller, blot omplantet til in-ear format. Planar drivere, Fluxor magnetsystem, Fazor lydguider og Ultra-thin Uniforce membraner – det hele er her! 

Lyden fra Euclid har en naturlig varme og musikalitet, som er helt uimodståelig, uanset om du lytter til elektrisk eller akustisk musik. Lydbilledet er stort og rumligt, med dyb og dynamisk bas, myriader af detaljer og en fremragende placering af de enkelte stemmer og instrumenter. Her oplever du lyden i et rigtigt rum – ikke ”inde i hovedet” som med mange billigere høretelefoner. 

Kompromisløs audiofil lukket konstruktion

Audeze Euclid er en rendyrket audiofil in-ear model skabt til dig, der vil have den ægte head-fi oplevelse uden at skulle have et par full-size høretelefoner på hovedet. Det er en lukket konstruktion, som giver dig en fornuftig lydisolering i forhold til omgivelserne. Du kan derfor sagtens bruge Euclid på farten, for eksempel i toget. 

Huset er støbt i aluminium med elegant beklædning i kulfiber, og det medfølgende flettede kabel med MMCX-tilslutning giver høj komfort og kan udskiftes med matchende kabler fra andre producenter, hvis du har specielle præferencer. Den ekstreme følsomhed på 105 dB giver dig mulighed for et lydtryk på op til 120 dB. Det kan dine ører ikke holde til ret længe, men de kan til gengæld glæde sig over den kolossale dynamik, som på helt uanstrengt vis følger med i kølvandet, også ved mere normalt lydniveau.

Euclid fås i sort finish. Ørepropper i forskellige typer og størrelser medfølger.

Audeze Planar Magnetic – store drivere med stor lyd 

Audeze er kendt verden over for deres Planar Magnetic høretelefoner, som er et meget spændende alternativ til de dynamiske konstruktioner, du ser fra de fleste andre producenter. I en Planar Magnetic driver er det traditionelle system med membran og svingspole erstattet af en utrolig tynd folie, hvor musiksignalet løber igennem en pådampet metal-leder, der dækker hele arealet.

Membranen er omgivet af et meget kraftigt magnetsystem af samme størrelse, endda på begge sider i de største og mest eksklusive modeller. Når det elektriske signal løber over membranen, vil magnetsystemet få folien til at bevæge sig og omdanne signalet til hørbar lyd. Den ultralette membran reagerer ekstremt hurtigt, og det giver en suveræn transientrespons over hele frekvensområdet. Samtidig giver det store membranareal en dyb og uanstrengt basgengivelse, og man undgår opbruds- og impedansproblemer, fordi membranen drives synkront over hele arealet.

Masser af fordele og nemme at drive

På bundlinjen har en Planar Magnetic konstruktion flere fordele, som direkte kommer dig til gode. Den høje effektivitet og den flade impedanskurve gør høretelefonerne lettere at drive for forstærkeren, og det giver dig mange flere valgmuligheder end med nogle alternativer. 

På minussiden kræver den store membran og magnetsystemet deres plads, og Audeze bruger altid solide og resonansdæmpende materialer overalt. Det betyder, at deres høretelefoner hverken er de letteste eller mest kompakte modeller på markedet, men det glemmer du hurtigt, når først musikken spiller.

Et par Audeze høretelefoner spiller forbløffende godt på en almindelig højkvalitets forstærkerudgang, men de fortjener stadig en rigtig høretelefon-forstærker for at yde deres allerbedste. Så vil du til gengæld hurtigt opdage, hvorfor de har vundet hjerterne hos tusindvis af head-fi entusiaster over hele kloden. 

Uanset genre og lydtryk er lyden fra et par Audeze Planar Magnetic høretelefoner altid imponerende hurtig og præcis, med masser af detaljer og en dyb og kontrolleret basgengivelse. Nogle mener, at denne lydkarakter ligger tættere på vores måde at opleve lyd på i den virkelige verden, men det et af de spørgsmål, som entusiasterne sikkert aldrig bliver enige om. 

En ting er dog sikker: Planar Magnetic er et fuldgyldigt alternativ til andre high-end høretelefoner, og du skylder dig selv at opleve det, hvis du er bare det mindste interesseret i head-fi. 

En oplevelse for livet

Et sæt høretelefoner som Audeze Euclid er en investering for livet. Du vil aldrig opleve, at de kommer til kort i nogen som helst sammenhæng, og du kan roligt regne med, at de vil blive ved med at følge dig, selvom du udskifter resten af anlægget. Det eksklusive og tidløse design er også baseret på optimalt materialevalg og lydkvalitet frem for tilfældige modeluner. Det giver en yderligere garanti for, at du aldrig kommer til at fortryde din investering.

HiFi Klubbens
Ekspertvurdering

Fordele

  • Lukket Planar Magnetic konstruktion
  • Suveræn lyd for en in-ear model
  • God lydisolering i forhold til omgivelser
  • Eksklusivt og solidt design i aluminium og kulfiber
  • Fluxor/Fazor magnetsystem
  • Udskifteligt kabel
  • Håndbygget på Audezes egen fabrik i USA

Begrænsninger

  • Ikke indbygget Bluetooth
  • Der findes alternativer med lavere vægt

Tilbehør til Audeze Euclid

Tekniske specifikationer

HøretelefontypeIn-ear, Head-Fi
Aktiv støjreduceringNej
Frekvensområde10-50.000 Hz
Følsomhed105 dB
MikrofonNej
Akustisk konstruktionLukket
Impedans passiv12 ohm
BluetoothNej
Enhed type/størrelse18 mm - Planar magnetic driver
Afspilning via USBNej

Anbefalede produkter

LCDi3
Head-fi in-ear høretelefoner
7.490,- / Sæt