Gå til indhold
Argon Audio
Bluetooth receiver

Argon Audio Audio BT2

299,-stk

Produktet er ikke længere tilgængeligt i den valgte farve/variant

Opgradér dit anlæg til trådløs kvalitetslyd med denne supernemme Bluetooth-modtager. Passer til både smartphone, tablet, mobil og computer.
Læs mere om produktet

Læs mere:

Beskrivelse

Argon BT2 – Bluetooth-modtager til nem og vellydende trådløs musikstreaming til alle anlæg

  • Særdeles nem i opsætning og brug Flot lydkvalitet for et Bluetooth-produkt Understøtter højkvalitets streaming Bluetooth aptX-format Både phono, minijack og optisk digital audio-ud Supernem parring med en række Bluetooth-afspillere via NFC
BT2 er en smart trådløs Bluetooth-modtager, som nemt og økonomisk kan opgradere dit eksisterende anlæg til trådløs musikstreaming i fin kvalitet. Du kan streame fra alle Bluetooth-kompatible afspillere, dvs. smartphone, tablet, iPod, MP3-afspiller, mobil, PC/Mac m.m. Og du kan streame både din egen bærbare musiksamling samt streamingtjenester som Spotify, WiMP m.fl. Bare tilslut BT2 til dit stationære anlæg én gang for alle, opret Bluetooth-forbindelsen – og kør!

BT2 er udstyret med dagens bedste Bluetooth-teknologi, inklusive det tabsfrie aptX-format, som giver mulighed for lyd i CD-kvalitet. Med den såkaldte NFC-funktion (Near Field Communication) kan du parre din afspiller med BT2 bare ved at føre de to tæt forbi hinanden. Du behøver altså ikke engang at gå ind i menuerne på f.eks. din smartphone. Så kan det næsten ikke blive nemmere.

NFC og aptX understøttes af en række nyere smartphones/tablets, bl.a. fra Samsung.

Nem opsætning og fin lydkvalitet
BT2 kommunikerer trådløst med din Bluetooth-afspiller og sender signalet videre til anlægget via kabel. Rækkevidden er op til 10 meter, så du kan bekvemt sidde i sofaen med f.eks. din smartphone i hånden og navigere i musikken herfra.

Du skal ikke spekulere på kompliceret netværksopsætning og andre besværligheder – du skal bare have Bluetooth aktiveret på din bærbare musikafspiller. BT2 er udstyret med et højkvalitets chipset fra CRS, og med den specielle aptX-kodning af signalet kan du (afhængigt af musikfilens kvalitet) opnå en lydkvalitet, der er på niveau med CD.

CRS-chipsettet er blandt markedets absolut bedste, og det opsampler det indgående musiksignal til 24-bit/192kHz for at opnå den bedst mulige signalbehandling. Signalet fra den optiske digitaludgang på BT2 er i denne opløsning, som understøttes af en lang række nyere DAC’er og receivere, samt nogle stereoforstærkere med digital indgang.

Hvis du ikke kan udnytte digitaludgangen, tilslutter du bare din forstærker via den analoge udgang (RCA eller minijack), som via den indbyggede DAC også leverer en strålende lydkvalitet.

* BT2 virker med alle produkter, som understøtter Bluetooth Audio Protocol, dvs. langt de fleste nyere computere (PC/Mac), mobiltelefoner, smartphones og tablets. NFC og aptX understøttes bl.a. af nogle nyere Android-produkter.
** Opløsningen på den optiske udgang er 24-bit/192kHz. Hvis du vil bruge digital-ud, skal den tilsluttede DAC, forstærker eller receiver understøtte denne opløsning.

HiFi Klubbens
Ekspertvurdering

Fordele

  • Særdeles nem i opsætning og brug Flot lydkvalitet med indbygget 24-bit opsampling Understøtter højkvalitets streaming i Bluetooth aptX-format* Både phono, minijack og optisk digital audio-ud** NFC for nem parring med en række Bluetooth-afspillere*

Begrænsninger

  • Brug af den optiske digitaludgang kræver understøttelse af 24-bit/192kHz på DAC eller forstærker/receiver

Tilbehør til Argon Audio Audio BT2