- Forside›
- Kabler›
- Signalkabel›
- VDHMCSBA3IN1.0X
Van Den Hul MC-SILVER IT Mk III Balanced
MC-SILVER serien fra van den Hul har siden introduktionen i 1982 været næsten legendarisk blandt alverdens audiofile og musikelskere. Disse eksklusive signalkabler har som ingen andre formået at sætte nye standarder for åbenhed og musikalitet, selv i de allermest kritiske high-end sammenhænge.
MC-SILVER IT Mk III Balanced kombinerer al van den Huls know-how inden for metal-teknologi, og det er et helt oplagt valg, hvis du har high-end komponenter med balanceret signalvej, for eksempel fra Classé. Dette kabel kan forløse det fulde potentiale i et state-of-the-art anlæg, uden samtidig at tilføre uønskede betoninger eller farvninger. Faktisk er lyden så ren, neutral og frigjort, at du i en direkte sammenligning kan høre, hvordan mange andre af markedets high-end kabler påvirker klangbilledet i den ene eller anden retning. Så selvom MC-SILVER IT Mk III Balanced koster mange penge, får du værdi for hver eneste krone. En definitiv investering, som du vil glæde dig over mange år frem i tiden.
Både balanceret og ubalanceret
MC-SILVER IT Mk III Balanced er en balanceret konstruktion med to signalledere plus skærm. I Phono/RCA-versionen bruges de to ledere til hhv. signal og returleder, mens skærmen går til stel på signalkilden (denne ende er markeret på kablet). Dette princip anser van den Hul for at være lydmæssigt mere optimalt end at bruge begge ledere til signal og skærmen som returleder. I den balancerede version med Neutrik XLR-stik kan du drage fuld fordel af kablets balancerede opbygning, og støj og forstyrrelser får ikke en chance for at forurene din musikalske oplevelse.
Enestående materialer og know-how
MC-SILVER IT Mk III Balanced er en dobbelt afskærmet balanceret triaxial-konstruktion, hvor lederne består af et antal individuelle korer af ekstremt rent Matched Crystal (MC) OFC-kobber. Disse enkeltledere er fremstillet i en meget avanceret ekstruderings-proces, hvor der samtidig bliver lagt et tykt lag ekstremt rent MC-sølv på kobberet. I modsætning til den elektrolytiske proces, der bruges i gængse forsølvede kabler, er der her ingen rester af kemiske urenheder i sølvet, som med tiden vil kunne angribe metallet. Ud over at beskytte kobberet er forsølvningen også med til at optimere signaltransmissionen.
Uden om centerlederen ligger lag af ekstremt rent og tabsfrit Teflon, som igen er omgivet af et lag viklet sølvfolie. Hovedafskærmningen er af forsølvet OFC-kobbervæv, mens den ydre isolering er basesret på van den Huls eget HULLIFLEX EHD-materiale. Denne specielle HULLIFLEX-variant er så kostbar, at den kun anvendes på van den Huls mest eksklusive kabler. Den transparente røde finish er samtidig et perfekt match til high-end højttalerkablerne The NOVA og The SUPER NOVA.
MC-SILVER IT Mk III Balanced leveres i RCA- eller XLR-stereosæt i 1 meters længde. Andre længder kan leveres på bestilling. Vær opmærksom på, at prisen pga. de kostbare materialer er meget afhængig af længden. Du kan derfor spare et pænt beløb, hvis du kan klare dig med en kortere længde. Spørg i Hi-Fi Klubben.
Van den Hul – en levende legende fra Holland
Lige siden hollandske A.J. van den Hul grundlagde sin virksomhed i 1980, har van den Hul-navnet haft kultstatus blandt både brugere og anmeldere over hele verden. En perlerække af nyskabende ideer og state-of-the-art teknologi har medført så mange priser og hædersbevisninger, at de i dag hænger i lag på fabrikkens vægge. Alle van den Hul-produkter har en ubrudt europæisk fuldblods-stamtavle i ryggen, og de er fødte klassikere – skabt til at formidle lyd eller billede så perfekt som muligt uden selv at tilføje noget. Kompromisløs high-end filosofi i en nøddeskal!
Med van den Hul får du valuta for hver en krone uanset prisklassen. Hvis et af deres produkter koster mange penge, er det på grund af materialerne og den tekniske konstruktion – ikke tom makeup og varm luft. Den ekstreme omhu gennemsyrer hele virksomheden og afspejles også i deres miljøbevidste profil, hvor der lægges stor vægt på at at minimere energiforbruget samt at bruge færrest mulige skadelige stoffer som for eksempel pvc. Vi er stolte over at forhandle van den Hul i Hi-Fi Klubben – og du kan være stolt over at eje deres produkter!

Brug for hjælp?
Spørg en af vores passionerede Hi-Fi eksperter eller snak med kundeservice.